den 10/6-05 fik jeg verdens dejligest søn, en søn jeg virkelig har ønske mig længe, men lykken været meget kort. den 11/1-06 fandt jeg ham død i sin seng. der havede ikke været noget unormalt med ham, han havede haft en god dag, været meget glad som han plejer. godt 5 mdr efter han blev døbt måtte jeg lægge min lillemand i graven, han blev 7 mdr og 1 dag, han fik navnet lucas. min datter på snart 6 år havede virkelig ønske sin lillebror.
man sige det var vuggedød. jeg ved snart ikke. mine eje forældre var meget i mod at jeg var gravid fordi vores forhold ikke gik godt, ja hans far gik også fra os i november 2005. tænker man over det kan jeg godt forstå at han valgte at forlade denne jord når hans ejen familie er imod en, kunne jeg det så vil jeg også gå fra denne jord.
forholde til deres far er lidt bedre, dybt inde i har vi stadig føgelser for hinanden, men desværre er hans forældre også imod forholde så de holde ham nede, søger for at han ikke er så længe hos os.
ja, jeg ved godt at det ikke høre til her, men der er stadig i mit minde om min dejlig søn lucas og hans far.
min lillemand
Skrevet af Anonym, Lørdag, februar 18, 2006 - 18:58
Anmeld upassende indhold
Mindet.dk Kristeligt Dagblad CVR 17725114 Vimmelskaftet 47 1161 København K Telefon: 33 48 05 00 Send mail
zphqqmtn
kqiaaafz [URL=http://ipdosuqh.com]tdqgtqkm[/URL] jhhaieus http://vghpmjpz.com ixoxvxky vjjwtktt
min lillemand
Kære Tina!
Min dybeste medfølelse.
Jeg har selv mistet min lille dreng. Han blev 8 dage gammel. Alle sagde, at han var et sundt og rask barn, men kun 2 dage gammel blev han lagt i respirator.
chocket over at miste sit barn. Vreden, frustrationen, fortvivlelsen, selvbebrejdelsen. Der er så mange blandede følelser.
Jeg tænkte selv samme tanker som dig - mht. hvorfor at han skulle herfra. Nemisis....
Mange syntes, at det var tåbeligt af os, at vi var blevet gravide igen kun 14 måneder efter vores første - og min mormor sagde, at det var ærgerligt, at vi havde opdaget det for sent til abort (Familie og venner havde først fået sent besked om graviditeten og troet, at det var et uheld).
Mine tanker var også meget fyldt af folks reaktion. Jeg ville også gerne have haft, at han skulle have været en pige - så alt dette må da have været årsagen til, at vi skulle miste ham...
Men mit hjerte ved, hvor højt ønsket han var og hvor højt elsket er var og stadig er.
Det samme med din lille prins.
Det der gør, at vi søger alle muligheder er, at vi søger svar på hvorfor... hvorfor blev han taget fra mig? fra os? hvad har jeg gjort? hvad har andre gjort?
Når det er så meningsløst, forsøger vi at finde en mening med det, der er sket...
Hvis du har brug for at skrive med ligestillet er der også barnlille.dk - Der er andre, der har mistet på samme måde som dig - eller mistet børn på samme alder også lige pludselig (blot på en anden måde).
Knus og kram
min lillemand
Kære Tina
Det gør mig så ondt for dig, at du har mistet din lille Lucas. Det giver jo slet ingen mening.
Men når jeg læser din tekst, synes jeg det lyder lidt som om, du giver dig selv og Lucas far skylden for, at han ikke er her mere. Altså på grund af jeres forhold, mener jeg.
Det må du altså ikke Tina... Det er ikke nogens skyld. Hverken jeres eller bedsteforældres.
Det er desværre den slags ting der sker.... Men dybt uretfærdigt og meningsløst.
Jeg håber, du klarer dig igennem dette, og at du har nogle du kan snakke med. Det er så vigtigt.... Og også som Tulle skriver.... At Lucas søster får lov at sørge og snakke om sin lillebror. ( Jeg kender desværre selv to børn, der i dag lider under tabet af deres mor i 98. Man snakkede ikke så meget om det, for man ville ikke gøre drengene kede af det. Jeg er selv kæreste med drengenes far idag, og har mærket de store problemer, der er omkring drengene)
Sender dig en kæmpe krammer
Hilsen Helle
min lillemand
Kære Tina.
Først vil jeg sige at det gør mig utroligt ondt at du har mistet din elskede lille Lucas, din smerte er nu ikke til at overskue og alt det negative i ens liv kommer pludselig op til overfladen og alting syntes uoverskueligt.
Du skal vide at denne side er til for at du kan søg trøst og hjælp, og det er for alle dine tanker og problemer, du skal vide at jeg ved hvordan du føler, da jeg for kort tid siden mistede mit lille barnebarn Lucas på 6 mdr, også til vuggedød, min datter fandt ham også i hans seng....
Du er velkommen til at skrive til min mail hvis du har lyst til at snakke med nogen emh@oncable.dk
Æret være Lucas´s minde.
Mange knus Else-Marie
min lillemand
Hej Tina.
For det første: Selvfølgelig hører dit indlæg da til her. Her kan du "tale" med andre i samme situation.
Det er en meget barsk oplevelse du har været ude for, det er sikkert. At miste et barn uden forudgående sygdom, er aldrig nemt. Savnet er så stort, og man føler sig helt magtesløs. Jeg lider med dig.
At hele familien var imod din graviditet, er ikke årsag ti din søns pludselige død. Det må du ikke tro. Uanset hvor sure andre mennesker er, kan de ikke ønske at din søn skulle dø. Det nægter jeg at tro.
Vi har selv mistet en søn, dødfødt. Ingen forklaring, skrækkeligt, fuldbåren som han var. Jeg vælger at sige, at Gud blev nødt til at have ham op til sig, fordi han var så dejlig, og skulle bruges som forbillede. Men det er svært Tina, jeg ved det.
Du skriver du har en datter som er meget glad for hendes lillebror. Husk at snakke med hende om Lucas. Han vil altid være en del af jer. Lad hende sørge og græde og gør det eventuelt sammen. Det er så vigtigt. Mht tile børns far, så glæder det mig I kan tale sammen. Men I skal også huske at sørge. Lucas har været her og sat sine fodspor. Skub jeres familier til side, og sørg sammen, hvis de ikke kan forstå det.
Har du tænkt på at kontakte "vi har mistet et barn", eller "spædbarnsdød"? Der er der masser af hjælp at hente. Eller går ind på en anden Lucas´s mindeside her på mindet. Den er lavet af hans bedste, og jeg har set, at hun er meget villig til at hjælpe andre. Den Lucas led også vuggedøden.
Tina, du er i mine tanker. Du har slet ikke fortjent det. Håber du vil finde støtte og hjælp her på siden.
Æret være Lucas´s minde.
Stort cyberknuz fra
Tulle