Står nu i samme situation som du gjorde for nogen år siden.. deres far, min ex, blev myrdet i sit hjem, d, 16/11 2011.. altså for 3 uger siden.. chokket har ikke lagt sig for os endnu, og jeg kan ikke skrive så meget til dig, ville bare høre om du har noget råd til mig som du ved ville kunne hjælpe mine børn igennem dette levende helvede vi er havnet i..

mange tanker til dig..
Hilsen Tina Rasmussen

Godaften.
Først vil jeg sige, at det gør mig frygtelig ondt det med din mor. Jeg var venner med sønnen, Danni, og jeg stod ude foran hans hus da kriminalteknikerne bar ham og hunden ud af huset.. Det var så uretfærdigt. Så meningsløst. Hvis han dog bare havde skudt sig selv og ikke ødelagt livet for andre ved at tage sin søn og hans ekskæreste med i faldet. Egoistiske idiot. Jeg vil aldrig tilgive ham for hvad han gjorde mod dem.
Jeg håber tiden har gjort dit savn lettere, eller i hvert fald at du har lært at leve med savnet. Jeg vil aldrig glemme den dag og de personer der måtte forlade os.

Hej Anniqa
Den 25 nov. 2006 fik jeg mit livs værste tlf. opkald, min mor ringede til mig kl ca kl 24 om natten og spurgte om jeg ikke lige kunne køre forbi min lillesøster for den var vidst helt gal med hendes kæreste. Det tog 3 min. at køre der hen og der mødte jeg politi, ambulance og blinklys og falck folk. Jeg måtte heller ikke komme ind og kunne ikke få svar på hvad der var sket, indtil en ung politi mand kommer ud af hoveddøren, ligbleg og kunne ikke få et ord ud af hans mund. Jeg blev ved med at råbe til ham om hvad der var sket, da han endelig fik fremvisket at, han har dræbt hende. Jeg troede ikke på ham og syntes at han lige skulle overveje hvad han sagde, men kunne så se på ambulancefolkene der stod ved siden af at dette var virkelighed. Mine tamker fløj videre til min søsters datter på 5 år og jeg spurgte efter hende, men de vidste ikke hvor hun var.Jeg løb alt jeg kunne hen til min mor som bor lige i nærheden og fandt min niece der. Morderen havde afleveret hende der efter at han havde slået min søster ihjel og ringet til politiet og meldt sig selv. Jeg fik fremstammet at søs var død men troede stadig ikke selv på det.Jeg har selv søgt efter en gruppe/familier der har været udsat for nogenlunde det samme som jeg har, men ikke rigtig fundet nogen. Jeg ved også at der er sorg grupper, men mangler ligesom nogen som har mistet på samme voldsomme måde.

hvor er det bare uretfærdigt. jeg har stormedlidenhed med dig. håber i kommer igennem det, jeg ved selvhvordan det er da min far blev myrdet sidsteår. det ersåsvært at forstå at det virkelig er sket.

Tænker på jer.
Kram kitt.

hej anniqa

jeg har lige siddet og læst alle indlæggene..det var utrolig hårdt! jeg har efterhånden ikke grædt over mor i flere måneder, men nu kommer det hele. jeg har haft så dårlig samvittighed over at jeg ikk har grædt, men har simpelthen ikke ku få det ud ligemeget hvor meget jeg prøvede..Den dag jeg fik afvide at mor var død styrtede min verden,jeg tænkte at jeg lige så godt kunne lægge mig til at dø, aldrig havde jeg forestillet mig at jeg skulle miste min mor på sådan en tragisk måde.. en af grundene til at jeg ikke gjorde mit liv forbi er den vidunderlige familie jeg har og fordi jeg så og mærjede hvor hårdt det er at være den efterladte..den sidste samtale jeg havde med mor var den bedste samtale jeg nogensinde i mit liv har haft.. jeg ved at mor var stolte over os , stolt over dig,stolt over de børn du har bragt til verden, din smukke datter keesha som mor nåede at møde og din lille dreng nicas som ikke nåede at møde hende, for jeg ved at mor sidder et sted og ser på jer, på os og bare er så stolt af os...Nanna spurgte mig forleden:hvor er mor mon og jeg svarede at hun sad i hendes hjerte, for det gør hun nemlig hun sidder i os alle sammen hun følger os i tykt og tyndt, lige til den dag vi alle skal ses igen.. Anniqa jeg vil slutte med at sige at jeg er så utrolig stolt af dig, stolt af at du er min storesøster.jeg takker dig for dine to skønne børn som betyder så meget for mig..

jeg elsker dig og jeg ved at vi skal nok komme igennem de svære tider sammen og til sidst mindes mor med glædei stedet for sorg..
mange tanker din lillesøster mette

Hej Mikkels moster.

Tusind tak for dit svar...

Tulle er kommet hjem og det har været dejligt... nu nærmer 1års døds dagen sig, og dagene bliver lange og tunge..
Jeg savner min mor utrolig meget, ved jeg ikke skal se hende igen, og jeg har derfor den største klump i halsen, som bare ikke vil forsvinde igen..

jeg har lyst til at skrige og græde så højt, men kan ikke..

Jeg ville så gerne være sammen med min familie den dag, men kan ikke få børnene passet.
Jeg vil markere dagen, og ved at hvis jeg ikke gør det, vil jeg bare bryde sammen foran de 2 små.. jeg har så meget gråd som skal ud.

Min datter har ikke kunne klare, at se mig græde, hun ender op med at gemme sig og selv begynde at græde.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne markere dagen, med to små børn på slæb..

Jeg ville gerne have lagt en rose på det sted hun blev skudt, på det tidspunkt hun døde.. (meget tidlig om morgen)og der sover børnene jo.. det er så svært, og jeg føler mig så splittet lige nu.

jeg må hellere slutte nu, før jeg får det værre.

Anniqa

I må aldrig lægge låg på jeres sorg. Heller ikke stine der er (hvad jeg kan forstå) i et andet land. Den familie hun bor ved har sikkert også mistet og ved der er en stor smerte der skal ud. Det er aldrig forkert at sørge... Det skal ud det hele. Ellers bliver det ved med at gøre ondt. På et tidpunkt vil man kunen se tilbage med små smil på læben.

Det er meget vigtigt at i alle får grædt ud og ikke holder smerten på afstand. Anniqa, det gør ikke noget det er hårdt at besøge sin mors grav. Det er også hårdt for os at besøge MIkkels grav. Men det er der vi kan snakke med ham. Det er hans have. Det er som at komme hjem til ham og besøge ham. Hans egen lille have med blomster. Det er også vigtigt for dig at komme ud og besøge din mor. Selvom det måske "kun" er en sten. Nej det er ikek sjovt, og det er sjovere at se hendes børn. Men sorgen skal ud på den ene eller anden måde. Nu kommer Stine snart hjem om 3 dage. Og der (Syntes jeg) det kunne være passende for jer alle at tage derud og bare græde. Ta' derud for at græde sammen. Så er der ikke nogen der syntes det er flovt. Vær ikke bange for i ikke kan græde. Det kommer i til. Det vil sikkert også varme Anniqa's mor at alle er samlet hos hende for at mindes hende.

Håber også at i vil syntes det er en god idé det har hulpet os meget at vi har fået lov at sørge. Og frygt ikke at børn ikke forstår det. Det gør de. De har også brug for at sørge uanset hvor små de er...

De kærligste hilsner og varme tanker Mikkel Windelborg Simonsen's moster Annemette

Hej Tulle.

Jeg kan godt forstå, du har lyst til at se billederne og avis artiklerne igen..

Jeg har dem faktisk liggende i min skuffe, men jeg kigger aldrig på dem. Jeg ved godt hvordan, jeg vil reagere, hvis jeg ser dem.
Det er nemmere bare at gemme sorgen væk.

Du skulle bare have bedt din mor om at sende dem.
Men nu kan det næsten ikke betale sig..

Jeg har sendt endnu en mail og nogle billeder til dig, men jeg tror ikke du har modtaget. (jeg fik en besked om den ikke kunne modtage den)

Jeg hører det går godt i skolen.. jeg er meget stolt af, at min kusine får topkarakter.

søde, har du msn?

Skriv til min mail og såsender jeg også min..

mange varme hilsner

Anniqa.

Hej Anniqa.

Du skriver du har brug for at snakke om Nyser meget, det har jeg ogsaa. Der er gaaet saa lang tid nu hvor jeg ikke har snakket om hende. Hvor jeg kun har hafft hende i mine tanker, saa naar vi ses igen ville det glaede mig meget at snakke om det hele.

Det du skrev om at dig og Mette bruger min mor, har jeg det fint med, jeg ville ikke have det paa nogen anden maade. En ting jeg ogsaa er glad for er at vi er blevet saa meget taettere nu. Det goer det nemmere. Jeg elsker naar vi er samlet, for i betyder alt for mig.

Jeg savner jer alle saa meget, nu er der heller ikke lang tid til vi ses igen. Jeg er nervoes for hvordan jeg vil reagere naar alt lige pludselig bliver virkelighed for mig igen. Jeg har brug for at se alle avis ariklerne og billederne igen, og ja jeg tror jeg har brug for at komme ud til graven, jeg har jo ikke vaeret der siden begravelsen.

Tak for dine emails, det var nogle super gode billeder. Jeg har hoert din besked paa min tlf svare.

Kyss og kram Tulle

Hej Suzann.
Jeg tror, det er meget godt at få åbnet op for det nogle gange.
Jeg ville ønske jeg kunne få mere tid til at sørge. Jeg har meget sorg indeni mig, som jeg bruger rigtig meget energi på at holde på afstand.
Bruger du mindet? jeg kommer her faktisk ret tit. Det giver mig et eller andet, måske tryghed at vide at vi er mange i sorg.
Jeg læser andres historier, og det hjælper mig til at komme ud med min egen sorg.

Men jeg har faktisk dage hvor, jeg tænker meget på mor. Altså de positive oplevelser og gode minder sammen med hende.
Jeg griner af det, men føler at jeg griner alene.Det føles som om, at andre ikke gider høre om hende, eller mindes hende sammen med mig (ikke familen).
Jeg har behov for at snakke om hende næsten hver dag, det lyder måske lidt overdrevet, men sådan har jeg det.
Hun var jo stadigvæk min mor med stort M, selvom jeg er 22år.

jeg går på en måde og glæder mig til d.24/6 (1års dødsdag) jeg går rundt med en dum følelse af, at hun kommer tilbage den dag, og vi sammen griner af alt det her der er sket. Jeg vil så gerne fortælle hende om det her latterlige mareridt. For det tror jeg tit det er. En ond drøm.

Men det er bare ønske tænkning.

Jeg var lidt ked af at hun ikke var der til barnedåben.
Det ville nok have været anderledes hvis det kun var vores familie. Så kunne vi jo bare snakke om hende, og på den måde ville det føles, som om hun stadigvæk var her.
Jeg følte hele tiden at der var noget der manglede... og det har helt sikkert været hende.

Men Suzann du kan altid ringe eller skrive til mig hvis du har lyst til at snakke.

Jeg håber også at vi snart ses igen.. vi behøver jo ikke kun ses til fødselsdage og fester. Det ville være rart at se jer noget mere.

et kæmpe knus fra Anniqa

Kære Anniqa og alle I andre niecer og Jeanet

Det er svært at skrive dette indlæg, for jeg tudbrøler lige nu efter at have læst jeres indlæg. Måske er det godt at få løst lidt op for sorgen. Men jeg føler også, at det gør livet lidt nemmere at lægge låg på sorgen ind i mellem. I behøver ikke at føle skyld over, at I ikke besøger graven - hun findes jo i jeres hjerter, det kan jeg tydeligt læse ud af jeres indlæg. Det er det vigtigste - ikke at besøge en sten (undskyld udtrykket). Jeg kommer der ikke selv. For mig lever hun videre i sine børn, og jer vil jeg hellere være sammen med - I er nu engang sjovere at være sammen med end en sten.

Jeg savnede også min mor længe efter, at hun døde, og jeg følte slet ikke, at jeg havde lyst til at blive voksen - selv om jeg var 30 år! Nu er der gået ti år og sorgen er afløst af en glæde over at have kendt hende. Tit oplever jeg, at jeg gør ting, som jeg ikke troede, jeg kunne, men som hun lærte mig, eller som jeg bare lærte ved at se hende gøre det. Det er det, vi bærer videre, det er det, der gør, at vi føler, at de lever videre. De dødes meninger, holdninger, vaner, løsninger eller lignende lever videre i os. En dag kan man grine af det. En dag er det oplevelserne med den døde, der betyder mest. Mindet om dem - ikke hvordan de døde.

Det lover jeg jer!

Men lige nu er det så kort tid siden, at vi mistede din mor, at det stadig er selve måden, hun døde på, der piner os. For hvert år, der går, vil det blive nemmere. Afstanden til den skæbnesvangre dag i juni bliver kun længere, den dag kommer heldigvis aldrig tilbage igen.

Jeg elsker jer alle - I skønne unger
Hilsen moster Suzann

Kære Tulle.

Jeg kan se, at du har fundet mindet. Det er jeg glad for. Jeg tror nemlig, at det kan hjælpe dig,ligesom det gør ved mig.
Jeg kommer her på mindet hver uge, og det er en trøst at læse herinde (lyder rigitg underligt) men at vide man ikke er alene.
Og det er du ikke skat... Mor/moster Nyser er savnet utroligt meget. DU MÅ IKKE have dårlig samvittighed over, at du ikke er her for os. Men jeg ved godt hvad du mener. jeg er også ked af at jeg ikke har kunne være der for dig alle de her måneder.

Jeg glæder mig bare så MEGET til du kommer hjem igen.
Så kan vi sørge sammen, og snakke om hende.
Jeg kan forestille mig at du måske har brug for at tage på graven.
Jeg har kun været der 2 gange siden vi lagde urnen i jorden.
Jeg føler at jeg har svigtet min mor totalt.
Jeg kender min mor,og jeg ved hun ville være skuffet over det. (men hun ville aldrig sige det)
Jeg har bare ikke overskud til det. Det er svært at stå ansigt til ansigt med døden.
At se hendes navn på den sten... det bringer d. 24 juni 2004 tilbage i et split sekund.

Jeg har så mange tårer, som jeg gemmer på. Jeg tænker tit på hvordan det ville være, at se hende igen... bare en aller sidste gang! ved godt det lyder skørt, men Tulle der er bare så mange ting jeg vil sige til hende.

Jeg tænker tit på hvordan du klarer, at være så langt væk med alle de følelser.
Jeg er utrolig stolt af at have sådan en sej kusine som dig.
Det er virkelig flot af dig, at kunne bo så langt væk,i en "fremmed" familie,og sproget...

Jeg ved ikke hvordan du har det med, at Mette og jeg har bruger DIN mor, som en reserve mor?
Hun minder meget om min egen mor,og det hjælper mig, at hun er her på den måde. Selvom Jeg helst vil have min egen mor.
Sådan er det altid... selvom man bliver voksen savner man, at kunne være barnet. Og det bliver jeg aldrig igen, for den følelse har jeg ikke med din mor. Den følelse kan kun min mor give mig.

Det var et frygtlig øjeblik du rejste på, men Jeg lover dig at din hjemkomst skal nok blive bedre.

Jeg savner og elsker også dig.

glæder mig ubeskriveligt meget til du kommer hjem d. 10/6-05

kys og kram fra Anni

p.s hvis du vil skrive til mig er min e-mail: anniqa_buus@yahoo.dk

Kaere Anniqa.
Det er utroligt flot det du skrevet. Ligesom dig har jeg lukket laag paa, og derfor gik det op for mig igen hvad der enlig skete. Hvilket er meget haardt for mig da jeg sidder paa afstand. Jeg har tit daarlig samvitighed over jeg ikke kan vaere og hjaelpe jeg alle sammen igennem det, og tit bliver jeg ogsaa vred paa mig selv over jeg tog afsted. Men nu er da ikke lang tid til jeg kommer hjem. Jeg er bange for det ikke er godt at laegge laag paa det hele, og jeg er tit bange for hvad min reaktion vil blive naar jeg kommer hjem igen. Men saa lange vi har hinanden ved jeg vi nok skal klare det. Du har to smukke boern, som ikke kan vaere andet end lykkelige for du er deres mor.
Jeg elsker Anniqa, og jeg glaeder mig til at komme hjem til dig igen.
Kys og kram fra Tulle

anniqa jeg syntes at det er en god ide at snakke med andre der har det på samme måde store kys og knus fra amanda

Kære Moster. Jeg ved godt at du også mistede din mor på en voldsom måde. Så du ved hvilke følelser jeg går rundt med. selvfølgelig fordi at det var din søster, men også fordi du har mistet din mor på samme måde.
Det er så uretfærdigt at du skal miste igen, men jeg synes du er rigtig stærk. Det positive er at du er overlevede alt det du har været igennem. Vi glemmer nok at give os selv ros for stadigvæk at være her.
Jeg synes du har klaret det godt, og hvis du kigger på din smukke datter, så ved du jeg har ret.
Jeg er også glad for at vi har fundet hinanden igen. Det var selvfølgelig ikke den bedste måde at mødes på igen (til begravelsen).
Jeg håber bare vi kan holde kontakten nu.

Knus fra din niece Anniqa

Kære Anniqa
Hvor er det dog flot at du har skrevet det du har. Det er en rigtig god ting at dele med andre. Du har ret det er svært at finde nogen som har prøvet det "samme" og jeg går med dig, hvis du finder en sorggruppe, for også jeg trænger til en eller anden form for hjælp, måske mangler også jeg en forståelse fra andre. Som du ved Anniqa blev min mor også myrdet, da jeg var 12 år gammel, af hendes kæreste. Så for mig er det anden gang jeg oplever et mord i min familie. Først min mor og nu min søster. Så jeg er med dig, hvis der kan komme en gruppe op at stå, hvis du vil have mig med altså. Og flot at du turde fortælle din historie. Jeg blev fuldkommen rørt til tårer. Knuser din moster Jeanet