Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Vores mor er født og opvokset i Skanderborg med hendes mor og storebror, Jess. Mor havde en hård start på livet, da hun som tre måneder gammel, blev opereret i hjertet pga. en hjertefejl. Hun var flere gange ved at mistet livet, men hun var stærklivet, og gav ikke op på trods af den hårde start på livet. Igennem sin barndom blev hun igen opereret i hjertet, men genvandt igen sine krafter.

I teenageårene farede hun rundt som enhver teenager, og nød at være ung. Hun havde mange venner og veninder, som holdt meget af hende. Hendes barndomsveninde, Rie, var en af de veninder som stod mor meget nær. De to var hjerteveninder helt fra barndommensben, og fulgte hinanden igennem livets gode og svære tider.

Sidst i teenageårene mødte mor, min og min søsters far, Claus. De var unge og dybt forelskede og flyttede hurtigt sammen, og sammen lavede de en lille familie. Først kom jeg, Nanna, til og derefter min lillesøster, Maja. Vi boede alle fire i en 3. værelses lejlighed i et boligkomplex i Skanderborg.

Ni år henne i forholdet, forlod min mor og far hinanden og delte min søster og jeg. Jeg som på daværende tidspunkt var tre år gammel, flyttede med min mor, og min halvandet år yngre søster flyttede med min far. Ordningen blev således, at mine forældre skiftedes til at have min søster og jeg i weekenderne, hvilket var en god og stabil ordning.

Et par år efter mødte min mor en mand, Per, som gik hen og blev min og min søsters stedfar igennem mange år. Syv år inde i forholdet ventede min mor en lille dreng, Steven, med min stedfar. Seks måneder henne i graviditeten mistede min mor Steven, hvilket kom som et stort chok for hele familien. Et år efter denne tragedie blev min og min lillesøsters, lillesøster, Cille født. Cille blev født en måned for tidlig, og fik en hård start på livet, men voksede sig stor og stærk. Da min søster og jeg næsten var ti år ældre end Cille, fik vi stor del i hendes opvækst, og vi nød det. Vi hjalp glædeligt min mor med at made, bade og skifte Cille.

Tre år senere, efter ti års forhold, bestemte min mor og stedfar, at gå hver til sit. Cille flyttede min min mor og jeg, men kom på weekend ved sin far hveranden weekend.

Som 37 årig fik min mor job på Morten Børup Skolens bibliotek. Stemningen på biblioteket, kollegaerne og eleverne faldt alt sammen lige i mors smag. Mors dejlige personlighed faldt både kolegaerne og eleverne for og mor fik en pris som årets kollega. Vi var alle så stolte af hende, og var glade for at andre også kunne se det i mor, som vi så.

Halvandet år før vi mistede mor, mødte mor en mand, Oskar, som hun indledte et forhold til. Et år inde i forholdet flyttede min mor og lillesøster ind hos Oskar. Oskar boede i et stort hus ned til vandet, hvilket min mor nød meget af. Hun elskede at stå op om morgenen, og gå ud på teressen og kigge ud over vandet - det gav hende en dejlig ro i kroppen.

En uge inden vi mistede mor, kom hun en morgen ned til min kæreste og jeg, og bad os køre hende på sygehuset, da hun havde så forfærdentlig ondt i nakken og armen. Jeg blev meget bange, men min mor forsikrede mig om at det sikkert bare var hendes nakke der slog knuder. Vi tog på hospitalet, og fik senere vi afvide, at mor havde fået en diskus prolaps i nakken. Mor blev meget syg af smerterne, og lå i sengen døgnet rundt. Hun fik en masse smertestillende til at lindre hendes stærke smerter, men uden held.

Tirsdag d. 16/12-08 tog jeg ned til mor efter skole, for at se til hende og se om hun havde brug for hjælp. Overraskende sprang mor rundt og ryddede op. Hendes smertestillende piller havde endlig lettet smerterne, og hun havde fået det meget bedre. Vi pyntede juletræ og hyggede. Til aftensmad lavede mor det lækreste julemad - flæskesteg, brunekartofler og sovs.

Onsdag d. 17/12 -08 klokken 06.30 om morgenen bliver jeg ringet op af min mors kæreste, Oskar, som er ude af stand til at snakke. Han for fremstammet, at mor er død. Tankerne fór rundt i hovedet på mig, og jeg bliver grebet af panik og angst. Min mormor og jeg ankommer fem minutter senere til min mor og stedfars hus. Da jeg åbner døren møder min lillesøsters tårefyldte øjne mine. Jeg var som knust i tusinde stykker. Det vrimler med folk overalt, som går forvirrede og fortabte rundt, helt uforstående.

De næste par dage ligger fjernt for mig. Alt det praktiske skulle ordnes. Mine søskende og jeg stod for alle beslutningerne. Hvor skulle mor ligge begravet og hvilken gravsten skulle hun have? Hvilke blomster skulle hun have på sin kiste? Hvad skal hun have på i kisten og hvad skulle hun have med på hendes sidste rejse? Det lyder sikkert utroligt hårdt, hvilket det også var, men det var dejligt, at vi, hendes piger, skulle hjælpe hendes på hendes sidste rejse.

Vi bestemte, at hun skulle have hendes yndlings cowboybukser på, en ny flot trøje hun havde købt kort for hun døde, vores mormors hjemmestrikkede stokker og sutsko. Vi gav hende sin egen pude med, sørgede for at hun fik lagt sin egen make-up på og gav hende sin dåse Cola og sine cigaretter med i kisten. Derudover fik hun breve og billeder med fra os alle sammen. Hun skulle ikke mangle noget på hendes sidste rejse.

Dagen for begravelsen, var mine søskende og jeg oppe i kapellet og sige farvel til mor. Hun lå lige så smuk i sin kiste, og så så fredfyldt ud. Mine søskende og jeg fik sagt et sidste farvel til hende, hvilket var noget af det hårdeste vi nogensinde har oplevet.

Begravelsen var også utrolig smuk. Der var smukke blomster over det hele, og præsten holdte den flotteste tale. Da vi bar mor ud spillede vi WHY med Annie Lennox. Det var en sang, som mor holdt meget af. Det var det smukkeste, men også hårdste øjeblik.

Nogle måneder senere fik vi svar på obduktionen. Mor var død pga. hendes dårlige hjerte. Mors hjerte var dobbelt størrelse, og havde arbejdet på fuld kraft. Vi vidste alle at mor havde dårligt hjerte, men da hun ikke fik medicin eller gik til kontrol mere, var det ikke noget vi tænke over mere.