Min far.....
Farmand, du var en helt særlig og unik person. Du var ikke nem at komme tæt på og ofte en mand af få ord.
Vi har ikke altid haft det nemt med hinanden og i mange år har vi intet forhold haft til hinanden. Du var ikke en person der viste følelser eller empati. Men de sidste mange år har jeg alligevel kunne fornemme et hjerte bag facaden.
Livet virker ikke retfærdigt og meningen kan jeg ikke finde lige nu, men livet går videre og vi skal alle lære at leve med vores sorg.
Din tid skulle bare ikke have været nu.
Du stillede altid op ved behov, drengene fra Dragør, jeres venner og os, kunne altid regne med din hjælp.
Du hjalp os med at bygge vores hus, en hjælp der var uvurderlig – tak far.
Jeg nåede aldrig at fortælle dig at du igen skulle være morfar, noget jeg ved du var blevet glad for. Du var den bedste morfar Magnus kunne ønske sig, opfindsom, fjollet og sjov. I kunne sammen få timerne til at gå med selv de mest simple ting.
Magnus elskede dig og du elskede ham og du vil i den grad være elsket og for altid savnet.
Vi vil kigge mod stjernerne og vinke til dig.
Du var i 36 år kernepunktet i mors liv og I levede meget tosomt, dette tomrum kan ingen fylde, kun minderne og de vil for altid være der.
Farvel far – jeg elsker dig.