Har du brug for at tale med en sjælesørger?
Indimellem bliver livet for tungt at bære alene, følelserne bliver for meget, indimellem har man blot brug for at få sat tingene i perspektiv og nogle gange har man brug for at søge råd om, hvordan man kommer videre med det man står i.
Har du brug for trøst og omsorg, for at tale om livet, døden, tro eller noget helt andet. I samtale med en Mindets sjælesørgere, kan man tale om netop dét, der ligger én på sinde.
Mindets sjælesørgere er alle præster, der har specialiseret sig i sjælesorg. De er ikke psykologer, men først og fremmest mennesker med god forstand på livet, på døden og på sorgen – uanset tro eller ikke-tro - medmennesker, der lytter og giver trøst og omsorg.
Det behøver ikke handle om tro og man behøver ikke være medlem af Folkekirken for at tale med Mindets sjælesørgere. Det er heller ikke vigtigt om du kommer i kirken og hvor meget.
Husk at alle præster har tavshedspligt.
Skriv til en af Mindets sjælesørgere:

Agnes Haugaard
Agnes Haugaard er sognepræst i Bregninge sogn ved Æreskøbing og tidligere sygeplejerske. Agnes har arbejdet meget med kritisk syge og deres pårørende. Læs mere

Dan Kofoed Månsson
Dan Kofoed Månsson er tidligere sognepræst i Sundkirken på Lolland-Falster og er i dag landsleder LM Kids, et kristent børnearbejde med fokus på formidling af kristendom til børn. Læs mere

Eva Borbye Pedersen
Eva Borbye Pedersen er sognepræst i Christianskirken i Lyngby. Evas interessefelt indenfor sjælesorg er bøn, meditation, kontemplation, retræte og åndelig vejledning. Læs mere

Flemming Baatz Kristensen
Flemming Baatz Kristensen er sognepræst Sct. Pauls kirke i Århus. Flemming har undervist i sjælesorg og har særligt arbejdet med skyldspørgsmålet, hvilket han har skrevet flere bøger om. Læs mere
Skriv til Flemming Baatz Kristensen

Jens Fischer-Nielsen
Jens Fischer-Nielsen er sognepræst ved Kvaglund Kirke i Esbjerg, men er også uddannet socialrådgiver og gør en del i ægteskabsundervisning. Læs mere
Skriv til Jens Fischer-Nielsen

Loa Mortensen
Loa Mortensen er gade - og ungdomspræst i Aalborg og er ansat af 9 kirker i Aalborg til at bringe kirken til de unge. Loa vil gerne være de unges samtalepartner om livet på godt og ondt. Læs mere

Mogens Ohm Jensen
Mogens Ohm Jensen er sognepræst i Jakobskirken i Roskilde og har en efteruddannelse i terapeutisk sjælesorg. Læs mere
