4 Skriv IKKE vidnetestamente

Michael havde skrevet vidnetestamente, fordi han ønskede, hans biologiske far JK ikke skulle arve, hvis Michael skulle dø, inden han havde livsarvinger. Nogle af fejlene ved et vidnetestamente beskrives længere nede på siden.

For at fortælle om baggrunden for denne beslutning, har jeg valgt at skrive den beretning af, Michael som 19 årig skrev i et blad om forældre, hvor han selv fortalte, hvordan han har oplevet at have to fædre; en biologisk, der ikke viste interesse, og en der var FAR.

Michaels beretning:

Jeg har to fædre - en der har lavet mig og en jeg bor sammen med

Jeg er 19 år, så når jeg fortæller om at have to fædre, er det altså ”set i bakspejlet”.

Da jeg var ca. 1½ år, flyttede mine biologiske forældre fra hinanden. Begge vi børn blev boende sammen med vores mor. Jeg kan ikke huske, at vores biologiske far JK har vist den store interesse for os. I de første år besøgte JK os, eller vi var med ham hos vores farmor og farfar. Der ville vi gerne være, men JK overlod det til sin mor at tage sig af os.

Samværsbørn

Da jeg var ca. 5 år, flyttede JK sammen med Lis, der også har to børn. I de 6 år, de boede sammen, var vi på besøg hver for sig et par gange om året. De fleste gange, når vi var der, var JK på arbejde hele lørdagen og skulle have ro før og efter en lang arbejdsdag. Så det var Lis, der havde ansvaret for os. Jeg havde det godt med Lis og hendes børn. Især havde jeg det fint med hendes dreng, der boede sammen med Lis og JK. Dengang brød de to ”store” sig ikke om hinanden. De er lige gamle og var begge samværsbørn, så der var nok en del jalousi. Når de to ikke kunne enes, gav JK afkald på, at vi skulle komme. Samværet fungerede nogenlunde i de år, selvom vi gerne ville have set mere til JK. Da Lis og JK flyttede fra hinanden, ville han ikke have, at vi besøgte Lis. Hvis han mødte os i byen, når vi ikke besøgte ham, ville han stoppe kontakten. Byen er ikke stor, så vi kunne ikke besøge Lis, uden JK fik det at vide. Det lykkedes min mor, at få JK til at acceptere, at Lis’ søn besøgte os, så vi alle tre langsomt kunne vænne os til, at vi nu ikke længere skulle være sammen ret tit.

En ny familie

I ca. et halvt år efter bruddet med Lis, havde JK det for dårligt til at have os, og selv om min mor inviterede ham til at besøge os, kom han ikke. Da han havde mødt en ny kæreste, blev vi igen inviteret på weekend. Denne kæreste fik vi ikke det samme gode forhold til, som vi havde haft til Lis. Der var ikke noget i vejen med hende eller hendes børn, det blev bare sådan. Da kæresten protesterede over, at vi altid skulle være der i de weekender, hvor JK arbejdede, var vi enige med hende i, at det var en dårlig løsning. JK sagde, at han ikke ville tvinge os, og at han syntes, det var for dårligt, at kæresten ikke ville have hans børn, når han havde hendes. Allerede dengang, da jeg var knap 12 år, kunne jeg se, at de to ting ikke kan sammenlignes, men jeg kunne ikke forklare det, og ingen af os så JK resten af den tid, han boede sammen med den familie.

Endnu en ny familie

Den sommer, hvor jeg fyldte 12, var vi begge med JK på tur som eksportchauffør. Jeg kedede mig, så da vi sommeren efter blev spurgt, om vi ville med igen, sagde jeg nej tak, selv om jeg ikke havde hørt fra JK i et år. I løbet af efteråret fandt vi ud af, at JK ikke længere havde telefon. Vores farmor blev kontaktet, og hun fik JK til at ringe. Han fortalte, at han var flyttet sammen med en ny kæreste LM. På min mors opfordring blev vi inviteret til at komme på besøg hver sin weekend. Denne gang havde vi det fint med kæresten og hendes (voksne) børn, så i løbet af det næste halve år besøgte vi JKs hjem. Igen mest når han var på arbejde.

Flytte?

Da jeg var 15½ inviterede min mor JK og hans nye familie til fødselsdag for for min bror. Den dag fortalte et af LMs børn mig, at JK ville have, at jeg skulle flytte over til dem. JK og LM mente, jeg ville have det bedre hos dem. Det syntes jeg lød som en god idé, fordi jeg på det tidspunkt var temmelig træt af min mor. Hun bad JK om at forklare, hvorfor han mente, jeg ville have bedre af at bo hos LK end herhjemme. JK ville ikke have, at jeg deltog i samtalen. Jeg måtte ikke engang være i stuen, så jeg ved kun, at min mor hørte, at jeg kunne blive boende, når hun ikke frivilligt ville gå med til en flytning. Da jeg var på ferie hos JK i løbet af sommeren, foreslog han, at jeg kunne lade være med at tage hjem. JK kørte til udlandet og ringede derfra til min mor for at sige, at jeg ikke kom hjem igen. Min mor kontaktede politiet, som rådede hende til at hente mig med det samme. Hvis hun blev forhindret i at komme ind, eller i at få mig med, ville politiet hente mig. Det var bestemt ikke rart at få besked om, at jeg enten kunne tage frivilligt med eller lade politiet hente mig. Jeg tog med, for jeg kendte min mor og hendes mand Per godt nok til at vide, at de havde baglandet i orden, når jeg fik den besked.

JKs krav

Da JK kom hjem igen, søgte han statsamtet om at overtage forældremyndigheden over mig. Min mor havde haft forældremyndigheden over mig, siden jeg var 1½ år. Min mor og jeg var til samtale hver for sig hos en sagsbehandler i amtet. Sagsbehandleren var ikke i tvivl om, at jeg havde det godt, der hvor jeg boede nu. Det var jeg heller ikke selv i tvivl om længere. På trods af at jeg har haft mobiltelefon i mere end 1½ år, og JK kort efter anskaffelsen fik nummeret, har jeg overhovedet intet hørt fra han, siden jeg blev hentet for langt over 4 år siden, så jeg tror ikke, han har den store interesse i og bekymring for mig.

Jeg har to fædre

Det er meget lettere at beskrive mit forhold til Per, som vi lærte at kende, da jeg var 2½ år. Han er ganske enkelt det, vi begge forbinder med ”far”. Det er Per, der har deltaget i vores hverdag. Han har været der, når vi var glade og kede af det, han har taget os med på fisketur, i sommerland osv. Han har deltaget i forældremøder og –arrangementer, og han har skældt ud og puttet os. I børnehaven sagde jeg: ”Jeg har to fædre; JK har lavet mig, og Per er jeg sammen med”, og da min mor og Per blev gift, mente jeg, at vi var blevet gift.

Når jeg ser på min barndom, tror jeg ikke, at det at være forældre handler om biologi, men om at man bruger tid og kræfter på at lære hinanden at kende.

 

Som Michaels mor vil jeg tilføje, at Michael havde det samme telefonnummer, til han døde 10 år efter, han skrev artiklen om at have to fædre, og at nummeret kunne findes på krak.

Michaels adresse kunne findes uden problemer via Folkeregisteret.

Selv om det var meget let at finde Michael, har JK ikke kontaktet Michael i de mere end 13 år, der er gået, siden JK mente, Michael bare kunne lade være med at tage hjem efter ferien. Det på trods af, at JK i kraft af sit erhverv som vognmand meget tit er i Esbjerg, hvor JK vidste, Michael boede.

 

Der kan opstå flere problemer, når man skriver vidnetestamente:

Den eller de udelukkede parter skal have mulighed for at gøre indsigelser mod testamentet, da det kan være skrevet under pres – eller af andre personer.

Det kan være svært at finde vidnerne, hvis der går lang tid, inden testamentet skal bruges.

I stedet må jeg med baggrund i vores erfaringer anbefale, at man laver et notartestamente, dette koster 300 kr. (i 2009)

Et notartestamente bliver gyldigt, hvis det oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar, dvs. en dommerfuldmægtig i byretten, normalt i skifteretten.

 

Indsigelse mod Michaels testamente

Da JK fik tilsendt Michaels testamente fra Skifteretten, gjorde han ikke indsigelse mod, at han ikke skulle arve, men da han senere blev bekendt med, at Michael havde gode forsikringer, mente han ikke længere, at ”hans stiltiende accept af testamentet var gældende”, han mente, vi skulle dele forsikringssummerne. Da Michael netop havde skrevet testamente fordi, han ikke ønskede, JK skulle arve, kunne jeg naturligvis ikke acceptere dette.

JK kontaktede en advokat, der ringede vidnerne op – uden at fortælle hvem han repræsenterede – og spurgte dem, hvor og hvornår de havde underskrevet Michaels testamente, samt om de mente, Michael, da testamentet blev underskrevet, var i stand til at vurdere, hvad han gjorde. 3 måneder efter Michaels død skrev advokaten til Skifteretten, hvor han på vegne af sin klient JK rejser indsigelse mod Michaels vidnetestamente. Skifteretten svarede – med kopi til både forsikringsselskabet og mig, at JK ikke var fremkommet med indsigelser inden den fastsatte frist, og at boets behandling derfor var afsluttet. Skifteretten gjorde i samme brev opmærksom på, at de ikke har kompetence til at behandle retssagen, såfremt der udtages en stævning mod mig eller forsikringsselskabet. Selv om det var rigtigt træls, at vi midt i vores sorg skulle forholde os til, at JK pludselig blev interesseret i Michael, da han opdagede, der var noget at arve, var det rart, at Skifteretten orienterede os om, hvad der foregik.

4½ måned efter Michaels død modtog jeg et brev fra JKs advokat, hvor han gav mig 14 dage til at reagere, hvis jeg ikke mente, JK skulle arve. Jeg kontaktede en advokat, som straks skrev til JKs og foreslog, at boet genoptages, således at Skifteretten kan afgøre, hvorvidt afdøde gyldigt har bestemt, at JK ikke skal arve. Fire uger senere havde vi intet hørt, hvorfor min advokat rykkede for et svar.

Frem til 22 måneder efter Michaels død har JK og hans advokat trukket sagen i langdrag. De har aldrig svaret før efter flere rykkere fra vores advokat. Vi har valgt at betale begge advokatregninger (på trods af at det er vores advokat, der har brugt megen tid på at skrive og ringe for at få svar, er regningen fra JKs advokat ca. 4 gange vores advokats salær), så vi, der elsker og savner Michael, kan få fred til at bearbejde vores sorg og savn, og ikke mindst fordi vi ønsker, Michael skal hvile i fred.

Mindeinformation

  • Født: 22/7/1978
  • Død: 25/11/2007
  • Fødeby: Hobro
  • Mors navn: Grete
  • Fars navn: Per

Til minde

Gæstebog

Skriv i gæstebog

Seneste lys

  • Lørdag d.20/12Her til morgen tænkte jeg ...

  • Tirsdag d.09/12I går var jeg på den tradi ...

  • Torsdag d.04/12I dag har din yngste niece ...

Tænd et lys Se alle lys

Del dette minde

Fortæl andre om mindet for Michael Illum Brobak.


Mindet.dk Kristeligt Dagblad CVR 17725114 Vimmelskaftet 47 1161 København K Telefon: 33 48 05 00 Send mail