Flemming Nielsen.
Hilsen,bøn.
15- op al den ting.
Matt 5,40 - 46:Hvis nogen beder dig om din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham
en mill, så gå to mil med ham.Giv den,der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.
I har hørt, at der er sagt:>Du skal elske din næste og hade din fjende.< Men jeg siger jer;Elsk jeres fjender og bed for
dem, der forfølger jer,for at i må være jeres himmelske faders børn: for han lader sin sol stå op over onde og gode og
lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
Matt 7,7 - 12:Bed,så skal der gives jer; søg, så skal i finde; bank på,så skal der lukkes op for jer.For enhver,som beder,
får;og den,som søger,finder; og den ,som banker på,lukkes der op for.[...]
Derfor.Alt hvad i vil,at mennesker skal gøre mod jer,det skal i også gøre mod dem.
AMEN.
Stumperne her er plukket fra Mathæus-ev.Den del, vi kalder jes bjergprædiken,som indholder en samlet fremstilling af alt,
jesus prøvede at lære mennesker...Det er nogle af de der tanker om at dele alt med alle- at tage fælles ansvar- at tage
vare på de faderløse og enkerne og de fattige...
Alle de tanker om at tage ansvar og være socialt bevidst,har fået nogen til at påstå, at jesus var verdens første
socialdemokrat.
Og jeg aner slet ikke ,om det var lige præcis den vinkel der var relevant for Flemming- men jeg kan jo se, at han havde det
samme menneskesyn som jesus: En forståelse af at livet og den verden vi lever i, er vores allesammens fælles ansvar,
og vi er nødt til at ta ansvar.Ikke kun for os selv,men også en solidaritet med vores kammerater -eller"vores næste",
som jesus ville udtrykke det.
For Flemming blev det til et langt livs engagement i arbejderbevægelsen.En bevidsthed om fælles solidaritet -fælles ansvar.
Og partibogen i orden...
Og ikke kun i den klassiske lønmodtager-situation-ansvar handler også om at ha omsorg for det miljø vi bor og fælles i...
Og det førte så til,at han engagerede sig i Askerøds miljøgruppe og genbrugsgården og alt det der....
___________________________________________________________________________________________________________________________
Jeg hæftede mig ved, at da jeg forleden spurgte jer,hvordan Flemming egentlig var, så svarede i simpelt hen i kor:"Stædig"-
og så efter en lille pause kom det sådan lidt forsigtigt: "...altså på en god måde...."
Jeg tror ordet er vedholdende- at man ikke giver op, men holder fast ved sine idealer.Sine mål.Sine ambitioner.Og jo:
Dem har han haft en del af.Og også skulle prøve nogen af dem af.
Han var ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt og anderledes - og han har også lært, at Samsø var måske så ikke lige ham-
men det blev prøvet af - og han var da ikke mere stædig, end han også kunne se, hvis det nu var noget andet, han trængte til
at kaste sig over.
____________________________________________________________________________________________________________________________________
Og så var der naturen-en enkel...begejstring(?) over fuglene og alt det, der pibler frem derude...En taknemmlighed over at være
til i en verden, der byder sig til mange oplevelser og ting der vokser og den forunderlige verden, der myldrer omkring os-
nøjagtig den begejstring, som også kommer til udtryk i salmen, vi startede med.
Og måske netop også den oplevelse,som man har derude,hvor himlen hvælver sig frit over en og man stirrer ud over horisonten.
_______________________________________________________________________________________________________________________________
Og så var der familien.Børn, som han elskede -og børnebørn og oldebarn, som han forgudede.Og naturligvis: Dig Ester,som han har
delt sit liv med i 55 år.
Sammen skabte i to et hjem,hvor der netop var den der ballance af ansvar og frihed- hvor der var plads til børnenes venner- og hvor
børn blev opdraget til at tage deres del af ansvaret.
______________________________________________________________________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Herude på syd-væggen står der et gravminde over godsejeren Michael Gjøe- med en sejrspokal med indskriften:"Tilfreds"-
Jeg ved godt, at Flemming nok aldrig kommer til figurere i historiebøgerne- og da slet ikke som godsejer- men alligevel synes jeg der
er god grund til at trække parallellen....At vi lever vores liv sådan, at v i kan stå inde for det vi gør....At vi kan være os selv
bekendt.At man kan se tilbage og sige: Ja -jeg er tilfreds.
Jeg fik mit liv- jeg tog ansvar- og jeg gjorde hvad jeg kunne.
Desværre betyder det jo ikke, at vi bare kan læne os tilbage og sige:Så nu dør jeg og det er fint nok.Og vi som står tilbage, kommer
aldrig til at opleve et dødsfald som"det bare OK og iorden....
Selv om Flemming efterhånden havde raget alt muligt til sig og det kun var hans stædige hjerte, der nægtede at gi op,
så er der jo ingen af os,der bare uden videre med et skuldertræk acceptere døden.Selv når vi har set i øjnene,at mennesker dør fra os,
vil det stadig ryste os.Verden er ikke længere den samme,og et menneske, som har fyldt i vores hjerter,er der bare ikke længere.
Det bliver aldrig lige meget.Det blir aldrig iorden.
Og derfor handler jesu ord(i bjergprædiken-som jeg startede med) heller ikke kun om vores sociale ansvarlighed i denne verden...
Men det er også i Bj.præd.., at jesus får sagt en række ting om, at der - efter vores liv i denne verden- venter en evighed,hvor
vi skal mødes igen.Det er vjo i det perspektiv, at vores kristne tro bliver til meget mere end blot politisk angagement i denne verden.
Der får det evighedsbetydning.
Og jeg er overbevist om, at selv om Flemming gennem sit liv i mange henseender har brugt sin energi på verdens uretfærdig og alt det-
så han også- dybt inde- haft en meget enkel tillid til, at jesus er en realitet.At gud ikke bare er noget vi snakker om i vage vendinger,
men at han er der til at tage imod os.
Det fadervor, som jesus lærte sine disciple (midt i Bj.Præd.) fandt Flemming også frem.
Jeg tror på, at Flemming har det godt nu.At han netop er Tilfreds.Det er mit håb, at også vi må kunne finde en trøst i, at han er i gode
hænder, nu,hvor han er ude af vores.
AMEN.
117- En rose så jeg skyde
Jordpåkastelse
(Kaffe på Hedebo)
784- Altid frejdig når du går....
