Mindet - for dem vi har holdt af, elsket og mistet.

Trosbekendelsen
Nåde være med jer og fred fra Gud vor far og herren Jesus Kristus

Ethvert ungt menneske har sine drømme og forhåbninger til fremtiden. Og der skal i grunden en stærk vilje til at følge op på det man gerne vil og bevæger sig hen imod. For der er så meget, der skal undersøges og prøves samtidigt med man er ung. Forældre kan søge at formane de unge og prøve at give deres erfaringer videre. Men de unge vil selv og kan ikke leve deres liv på forældres og andres erfaringer. Ethvert ungt menneske vil gøre sig sine egne erfaringer og kommer sommetider ud i situationer, hvor livet bliver udsat og farligt. Og der kan det være svært at få livet vendt og vende tilbage til de tidligere drømme og forhåbninger.
Det er virkeligt et stykke arbejde, der skal gøres og det skal der hjælp til.
Diana kom som ganske ung ind i fællesskaber, der eksperimenterede og søgte ud i grænseområderne og de fællesskaber kunne hun ikke rigtig slippe. Men i sig havde hun stadig drømmen om et liv som det hun så I søstre havde og hun forsøgte at komme ud af sit misbrug. Gennem lang tid tog Diana også mod den hjælp, der var nødvendigt for at hun kunne få livet vendt og det så ud til, at denne gang ville lykkes for hende og alle i familien og hendes andre støtter glædede sig med hende.
Men hendes kampkrafter for det liv, som hun drømte om, slog ikke til og det liv, som hun havde levet gennem en del år, kostede hende livet. I en nyere salme står de ord - tænk at livet koster livet det er altid samme pris.
Og det er den nøgne kendsgerning I Dianas familie nu står i, at en datter, en søster, et barnebarn, en kæreste, en moster er død knap 34 år.
Diana blev født som tvilling 4 i Wong familien og fik navn, der begyndte med alfabetets 4 bogstav.
Det henviste hende ikke til en fjerdeplads i jeres familieskab heller ikke på grund af det ungdommens letsind og vovemod som hun praktiserede. For Diana vidste at hun var elsket og blev holdt af og at hun altid var velkommen hos jer.
Du og hun, Laila, havde en telefonlivlinie især, som blev brugt ikke mindst til at trøste og opmuntre hende. Og du Christina kom som hendes storesøstertvilling til at stå hende meget nær.
Diana havde omsorg for sine mennesker i de forskellige fællesskaber, som blev hendes. Og for ikke længe siden fik ikke mindst du, Thomas, det at mærke, da du besøgte Diana.
En talemåde siger – Vil du være fri for sorg og savn må du ikke elske her på jorden.
Sorg er tab af kærlighed. I sørger over, at I ikke længere skal mærke den kærlighed som Diana gav. Men I sørger også over, at den kærlighed I havde til Diana ikke længere kan nå hende. Men indeni jer vil I blive ved med at huske den og tænke på den ligesom I vil huske at tænke på Dianas liv og livet sammen med hende, så længe I selv lever og takke for den tid, som I fik sammen med hende. I skal nu lære at leve med jeres tab af hende og i denne læring vil I også vide at stå sammen i familien som I plejer at gøre og også i dette søge at hjælpe og støtte hinanden.
I dag er vi så samlet her i kirken til Dianas begravelse for at høre, at ikke alene er Diana husket af sine mennesker men hun er også husket af Gud. For Diana gælder nu den Guds fred som gælder for alle vores døde, den Guds fred der også gælder for os der lever.
Og Gudsfreden kommer deraf, at vi alle døde som levende for at høre, at Gud tilgiver, tilgiver alt vores skyld og synd, tilgiver alle vore fejltrin.
Guds tilgivelse går ud over al menneske forstand, for den omfatter alle og ingen er undtaget. For at vi og alle mennesker til enhver tid kan få det at høre og vide sendte Gud sin søn Jesus Kristus. I sit liv viste han med ord og handlinger, at alle mennesker har samme værdi for Gud og i den død på korset, som vi nu skal høre om i påsken, tog han al synd og skyld i verden på sig, som det efter hans opstandelse fra de døde er sådan, at Guds tilgivelse lyder til os alle, uanset hvordan vores liv former sig.
Det lyder allerførst til os i dåben sådan som også lød til Diana i Sct Peders sogn kirke i Næstved den dag hun blev døbt.
Der er de sagt ordene – Herren bevare din udgang og indgang fra nu af og til evig tid. I den dåbssalme vi bruger her i kirken står det sådan. – Og ved tidens grænse lever forsat dine løfte ord ved døbefonten. Dåbens lys er tændt når livet slukkes. – På dåbsløftet om Guds følgeskab i liv og i død bæres Diana om lidt til sit gravsted ude på kirkegården og med de tre små skovlfulde jord, der kastes på kisten derude bliver tilkendegivet, at hun er overgives til Guds evige fællesskab.
I håbet om og i troen på, at Gud følger os både i livet og i døden skal vi leve livet mens det er i os i ansvarlighed og forpligtethed over for hinanden både i sorgen og glæden. Og så skal vi også i fortrøstning til ordene om Guds evige fællesskab minde hinanden om, at altid det dages dog på ny hvor hjerterne morgen vente. Amen
Hvor far i himlen vi takker dig for din kærlighed og trofasthed i din søn Jesus Kristus, for alle livets gaver og for alt, hvad du gav os i Diana, som vi nu har mistet. Vi ber dig, tag hende i dine hænder og trøste os i sorgen.