jeg mistede min far pga af selvmord som 9 årig og mit råd er at tilgiv ham ellers vil du gå med en vrede til du bliver gammel og bliver bitter af det, det er min oplevelse, jeg tog nogle terapi timer "gestalt terapi" og det hjalp jeg var syg 14 dage efter med 40 i feber det er vel kroppens måøde at udskille det, det var mit råd håber du kan bruge det...

Kære anonym. Smerten som efterladte hos mennesker der begår selvmord er ubeskrivelig. Både min far og storebror skød sig selv for henholdsvis 14 og 3 år siden og min morbror hoppede i havnen. Så jo jeg ved hvad sorg og smerte er og hvordan det gennemsyrer ens liv og sind. Mit råd er at tale om situationen igen og igen med evt. en professionel eller et nært familiemedlem som har kendt personen. Derefter kan du prøve at skrive dig videre lav en sorgmappe med hvide og sorte sider i. Skriv positivt og negativt bare når du har lyst ,eller sæt gode billeder ind i mappen. Dernæst er mit råd at du skal holde fast i alt det der giver dig glæde i livet. Jeg går ture i naturen, rider med min datter. Laver boller med min lille datter osv. Brug dine lyse timer på noget der gør dig godt. Hav et meningsfyldt arbejde der fylder din hverdag godt op. Hold kontakt med dine nærmeste. Jeg går ca. hver tredje måned et tur med min søster hvor vi alene, uden børn får vendt vores situation omkring vores kæres dødsfald. Min mor er jeg ekstra opmærksom på og vi tager jævnligt på " eventyr" en lørdag formiddag til svømmehallen, en japansk have, på stranden osv. bare et par timer mine piger, min mor og jeg selv nyder det i fulde drag. Sorgen fylder efterhånden heldigvis ikke så meget mere, men jeg giver da mig selv lov til at tude ud ind imellem. Jeg siger ofte til mig selv at jeg ikke har skyld i det der er sket, men det er da svært for mig at komme videre i mit liv. Godt jeg har en dejlig mand og to vidunderlige piger på 10 og 5 år, kram fra mig.

Jeg har selv været igennem et liv hvor min broder gik væk 24 år gammel med en lille dreng på 2 år sener min far og i 04 min store bror i 05 min mor ,så jeg har kun mine børn og børnebørn tilbage Så selom livet kan være svært er der ingen der kan tage minderne ,og selom livet kan gøre ondt kommer vi vidre alt tager tid men vi kan gemme men glemmer aldrig Så gem de gode ting og tag dem frem når det gør ondt

Men er begyndt at tvivle. Min lillebror hængte sig selv d. 8. marts 2010, så vi har rundet et år. Men føler stadig at alt er fyldt med minder og sorg. Har også mistet min far meget pludseligt og min mormor... Men det er min bror jeg tænker på, måske fordi jeg føler at jeg måske kunne have gjort noget hvis jeg havde vidst hvor dårligt han havde det. Men jeg er nød til at tro på at han virkelig har ville herfra for ellers tror jeg ikke jeg kan overleve. Jeg havde fødselsdag igår og takket være kæsrete, mine 3 små børn og naboer havde jeg en ok dag...Men syntes det er forkert at blive 33 og kun have en mor og en søster tilbage i den anden ende af landet:-( Håber at jeg om 5 eller 10 år kan opleve en uge hvor jeg kun tænker på ham/dem med glæde.
men tror altid jeg vil savne at vi ikke nåede mere sammen...
knus Elin

men er ikke sikker.
tror desværre ikke at man kan komme det væk og leve normalt igen.
Min bror tog sit eget liv og det piner mit hjerte og tanker hver dag.
har tit følelsen af det ikke er fair, for vi sidder jo tilbage og mangler og savner.
Skam må du ikke føle for du er ikke herre over andre mennesker,men når det er sagt tror jeg at skam hænger sammen med afmagt og sorg.
Er et godt liv ikke at leve hver dag og føle man kan udrette noget,den følelse kan være langt væk og ikke se skyggen i mange år, tja tror jeg da.
håbeer at du har fundet lidt ro, men som mig 1 år efter tabet, er det stadigvæk svært at se lyset.