Julen er her igen og i dag er det 16 mdr. siden jeg mistede min elskede Yaakov til kræften. Jeg smiler men græder indvendig, græder i stilhed. Jeg skubber det hele foran mig, for jeg når det jo nok. Jeg ser frem til, at det hele snart er overstået, kæmper mig gennem denne måneds traditioner, for ikke at tage glæden fra mine kære børn og børnebørn. Jeg føler ensomheden, selv når jeg er blandt andre, da sorgen og savnet gør så ondt. Alle som har mistet, føler smerten. Derfor er det rart, at kunne skrive herinde på mindet og få sat ord på sine følelser og tanker. Til alle jer derude vil jeg sende mine varmeste tanker og jeg håber I må komme godt gennem julen, med dem som I har kær.
Varme hilsner Pia.
December igen....
Skrevet af Allwaysyours, Lørdag, december 4, 2010 - 00:49
Anmeld upassende indhold
Mindet.dk Kristeligt Dagblad CVR 17725114 Vimmelskaftet 47 1161 København K Telefon: 33 48 05 00 Send mail
Hvor er det dejligt med søde
Hvor er det dejligt med søde mennesker, der responderer på det man skriver herinde. Det varmer utroligt meget og især da jeg ved, at I også bære på en smertelig sorg, så derfor et varmt tak til Bente og Lone for jeres overskud til at gøre dette. Søde ord og tanker er guld værd, når man er nede i et hul og ingen forstår det mere, end dem som selv har oplevet det. Jeg ved, at jeg nok skal komme videre, men lige nu er det to skridt frem og et tilbage og mit overskud er ikke noget at prale af, men det betyder ikke, at jeg ikke har medfølelse for andres sorg. Jeg har også fået varme hilsner i gæstebogen og til dem vil jeg også sige tak. Jeg ved, at der kommer en dag, hvor også jeg kan være én af dem, som har overskudet til at skrive nogle kærlige ord.
Tak fordi I er der bag skærmen.
Varme hilsner Pia.
Kære Pia.
Hvor har du ret. Men lyt til dig selv.
Ja hvor kan man føle sig ensom i selskab med mange mennesker. Jeg tænkte( som andre gerne råder til),at det nok var rigtigt, at jeg hurtigt skulle ud igen, for at blive "normal" igen. Men den oplevelse ændrede mit syn, for hvor jeg dog mærkede, hvor forandret jeg selv og alting var - helt alene.
Det ville jeg ikke opleve igen, jeg ventede, til jeg kunne mærke, jeg kunne klare det.
Jeg gør stadig kun, hvad jeg selv føler er rigtigt, det har hjulpet mig meget.
Det er godt 4 år siden, jeg mistede min mand også af kræft, og jeg er kommet langt, kan godt gå ud og have det sjovt med andre nu.
Dog skal et par af vores venner snart have guldbryllup, men jeg tager ikke med. Jeg har jo stadig et ar, og jeg ved, det vil bløde ved sådan en festlighed, en begivenhed jeg så gerne ville have fejret med min mand, og vil tænke på ham hele tiden.
Sådan er det, og det er der ikke noget at gøre ved, jeg vil bare ikke påføre mig selv flere lidelser end nødvendigt, så kan jeg godt klare livet igen.
Føler med dig Pia - 16 mdr., så har man jo dårligt erkendt det der er sket, en forfærdelig svær tid.
De kærligste tanker Bente.
til pia..
kender godt det med at man smiler, men græder indeni, 2et halvt år siden jeg mistede min datter, og livet det kører bare videre, alle er glade og hygger sig, og man prøver at virke glad, men er så trist indeni..ensomheden med sorgen går man selv rundt med, som du så rigtigt siger, er ensom selv om man er blandt mange mennesker, fordi savnet og smerten er der, og vil altid være der, det kan man først forstå, når man har mistet en man elskede højere end en selv, kommer aldrig over at min datter er væk, men lærer forhåbentlig at leve med det.som et gammelt ordsprog siger, ude af øje, ude af sind, det er så rigtigt, kun os der har mistet det kæreste vi havde bliver ved med at leve med smerten og savnet.. 1000 tanker til dig..
Vores første jul
Kære alle jer
vores søn på 17 år døde 7. september 2009, og julen kom jo hurtigt derefter, for de første mange måneder lever man jo slet ikke, og pludselig var det jul. At holde jul uden den ene af sine børn er svært nok, men at holde jul og have mistet et af sine børn, er ganske forfærdeligt. Om det bliver nemmere i år - jeg ved det ikke, men tanken derom at vi om små 14 dage igen skal samles og have en dejlig familiejul uden et af vores børn er hæslig. Men jeg glædes over, at vores ældste søn året før Simon døde, i skjul havde sat videoen til at optage, uden at nogen af os vidste det. Det er jo guld værd idag.
Hvad gjorde jeg så sidste år, for at lave en fornuftig jul for mine 3 andre unger og familie. Jeg sagde til dem alle, at jeg rigtig gerne ville holde jul hjemme, i tilfælde af at Simon skulle komme forbi. Det havde jeg brug for at tro, og bad hele min familie, at komme for at hjælpe til. Vi ville sammen køre til SImon have, som vi gør igen i år. Tænder endnu flere lys end vi plejer, og så derefter i år at holde jul hos min bror, som mitede sin kone 10 måneder før min søn. Vi hjælpes ad igen i år. Både med mad, bordækning og juletræspyntning.
Jeg købte sidste år, for Simons surt tjente penge efter skoletid nogle billedrammer i Rosendahls juleserie "Karen Blixen". Satte et billede i af min søn, min dejlige svigerinde og min far, som vi mistede for 4 år siden. De blev hængt højest i træet under stjernen, og selvom julen var hård, var det dejligt at føle de var med os hele aftenen, og især mens vi dansede om juletræet alle sammen. Vi valgte på forhånd ikke at synge Simons ynglings salme, for det ville nok have været for meget. Billedrammerne vil følge os, til et nyt juletræ i år.
På trods af sorgen over at have mistet vores søn, og drengenes bror, barnebarn, nevø, fætter, gudbarn (kært barn har mange navne). Vi havde jo alle mistet en som vi elskede betingelsesløst. Vi fik en rimelig god juleaften alligevel.
Aldrig bliver julen det samme. Vi vil altid mange en, men vi vil for vores andre børn forsøge, at gøre vores bedste. Som de gør for os.
I ønskes alle, på trods af vores sorg over, at have miste en vi elsker, en glædelig jul.
Stort juleknus
Kære Lone!
Også mange kærlige tanker til dig.
At miste et barn er det værste der kan ske. Jeg ved ikke, om man nogensinde kan lære at leve med så stor en sorg.
Det er svært at forstå, livet bare kører videre, og andre siger, man må se at komme videre, det er jo for pokker det, der er så svært, når ens liv er gået i stå. Svært at forstå andre er glade, og selv se glad ud, når ens hjerte er bristet.
Jeg håber så inderligt, at tiden vil hjælpe dig.
De kærligste tanker Bente.
til bente rud.
tusind tak for de skønne ord fra dig, det varmer så meget, at der er andre der giver respons på det man skriver, det er så svært at gå rundt med den store sorg og smerte man har i sig, og som aldrig bliver mindre,familien snakker aldrig om min datter, som om hun aldrig har været her på denne jord, hun var her 30 år,og det er noget af det der gør mest ondt,ens børn vil man gi sit liv for,hun vil altid være i mine tanker og i mit hjerte, evigt savn, bliver aldrig det samme menneske igen, lærer forhåbentlig at leve igen, men aldrig som før.. kærligste tanker,, lone..