Jeg fødte mine tvillingedrenge alt for tidligt i 24. uge. Simon klarede kun 11 dage men Markus ville klare den - troede vi. Alt var klar til at vi kunne komme på udslusning hjem, efter at have været indlagt på hospitalet i 7 mdr., men på en dag vendte det hele og han blev syg - syg i hans lunger som i fovejen havde lidt problemer men ikke mere end at han ville vokse fra det på sigt, havde vi fået at vide. Men det gik den modsatte vej. D. 24. april i år, for 11 dage siden, mistede vi vores lille guldklump. Jeg føler at hjertet er flået ud - kan slet ikke fatte, at han ikke er her mere. Værelset stod parat, alt var klar, til hans skulle komme hjem, og nu er det hele bare så tomt så tomt. Jeg kan ikke holde ud at være nogle steder. Alt minder om ham. Jeg glemmer aldrig hans store blå øjne som bare fulgte os, hans dejlige lille buttede krop, de små fingre som gerne ville holde om vores fingre hele tiden. Savner ham bare så meget... ved ikke hvad jeg skal skrive, ville ønske det hele var en ond drøm.
Mange hilsner
Pia

Mistet dem begge
Kære Pia
For 4 år siden mistede jeg mine tvillinger sara og frederik.Der går ikke en dag hvor jeg savner mine børn. jeg føler med dig. det er så sværet at forstå det. og man spørg hvorfor. sara og frederik var 21 uge.
belinda
Mistet dem begge
Kære Pia.
Inger ord er store nok........Sender dig mine varmeste tanker og dybeste medfølelse.
Er simpelthen tom for ord.........Håber inderligt at du finder styrken, til at komme igenne denne uoverskulig tid, som du ligenu er igennem.
De kærligste tanker fra Anita
Mistet dem begge
Kære Pia.
Hårene rejser sig på hele min krop og mange minder kommer frem når jeg læser dit indlæg.
Vi har mistet vores søn Kasper, som blot levede 1 uge. Jeg forstår dig.
Følelsen som rammer en når alt det man havde regnet med og håbet på, bliver fjernet under en, er ikke til at beskrive.
Det værelse som stod klart og tøjet som var fint foldet sammen. Sutter og bleer som man var klar til at skulle bruge. Ens tanker som kørte rundt omkring babyer døgnet rundt.
Jeg har været det hele igennem som du er. Jeg ved godt at det er svært. Meget svært.
Får du hjælp af nogen? Psykolog? Det hjælper for nogen. Jeg kan kun anbefale det, efter mine erfaringer har det været rigtig vigtigt for mig at have et sted hvor jeg kunne lukke ud, græde, få støtte og forståelse. Går stadig til psykolog her 1½ år efter Kasper er død. Eller har du familiemedlemmer som du snakker godt med?
Åhh det er så smertefuldt - så uretfærdigt at miste sit barn/børn..
Mange tanker fra mig.
Mistet dem begge
Kære Pia..
Jeg føler rigtig meget med jer, i har min dybeste medfølelse.. Jeg fødte selv mine tvilling piger i uge 26+0, og frygtede det værste, da jordmoren fortalte mig at jeg havde åbnet mig 10 cm og sku føde.. 14 uger før tid nej nej tænkte jeg. Men ud kom de lidt over et kg hver. Jeg mistede desværre den ene pige efter kun 3 dage, men har dog den anden.. Men føler med jer at i mistede begge to, sikke en tomhed i må står med nu, ved jo hvor svært det er at miste en..
dybt medfølelse
Vinie
Mistet dem begge
Kære Pia. Bare et trøstende knus fra mig til dig. Men prøv at læse mit indlæg: mistet spædbarn for 42 år siden. Men den sorg der ramte os er ikke så slem som jeres, vi kendte trods alt ikke vores søn. Føler bare SÅ meget med dig/jer. KNUS
Mistet dem begge
Kære Pia!
Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive, så jeg nøjes med at sende dig min dybeste medfølelse.
Mange varme hilsener
fra Grete
Mistet dem begge
Kære pia . de varmeste tanker til dig og din familie i denne sværre og uoverskuelige tid.håber virkelig i får noget hjælp og støtte.
de bedste hilsner fra karin
Mistet dem begge
Kære Pia.
Hvor er det bare synd for dig...Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive; jeg føler bare så meget med dig!
Kærlig hilsen Lisa
Tak til jer alle.
jeg har ikke været herinde længe, selvom sorgen er der dagligt. Tak for alle jeres trøstende ord . Det er stadig svært synes jeg og smerten, sorgen og savnet blusser meget op her til jul. Ved denne tid sidste år var vi overbeviste om, at vi fik Markus med hjem og skulle holde jul med ham i år, men sådan skulle det ikke være. Savner ham så meget og har det sidste lange stykke tid til stadighed haft en klump i halsen, tilbageholdt gråd og tårer der bare stille siver, når jeg putter under dynen ved nattetide. Det er bare så uretfærdigt.
En rigtig glædelig jul til jer alle