Som barn var december den dejligste måned, med traditioner, glæde og ikke mindst ro i sindet. Nu er december blevet en måned som også indeholder minder om vores søn, Kasper som blev født den 8. december 2006 og døde den 15. december 2006. Hvert år kommer det hele frem igen og de ellers glædelige traditioner, som at gå i kirke og besøge kirkegården bliver pludselig meget svære og sørgelige. Vi er en familie som mange andre, vi forsøger at give vores børn nogle gode minder om julen og vidreføre det som vi selv husker. Inden Kasper kom til verden faldt det naturligt, men december måned er ikke den samme mere. Jeg bliver ked af det når vi nærmer os december, jeg græder mere og mærker uretfærdigheden igen. Jeg synes det gør ondt at høre om gud og har svært ved at tro. Det føles så falsk og ondt. I år har vi lille Jakob, som er nyeste skud på stammen. Vi glædes over at det er lykkedes os at blive forældre igen og har for første gange siden Kaspers død, en følelse af at vi måske kan nyde julen lidt. Kasper er der hele tiden og bor i vores hjerter, så vi må leve med at december aldrig bliver det samme for os. Vi fik en søn, mistede ham igen og oplevede den sværeste tid nogensinde. Det hele i december - hvor alt ellers skulle være så godt. Mine tanker går også til alle andre som mindes deres kære, savner dem og ligesom jeg, ville ønske at de kunne være blandt os.
Kærlige tanker fra Kaspers mor, Lisbeth.