December kommer faretruende tæt på og jeg kan mærke at det bliver mere og mere hårdt at tænke på julen. Du elskede julen, som jeg altid siger, så døde du 7 år gamel, mens du stadig troede på nisser, julemand og tandfe.
Julen kunne bringe lys frem i dine øjne som strålede mere end normalt, du elskede at købe gaver til mor og far og holde det hemmeligt. Du elskede at pynte juletræet, som ikke kunne blive stort nok. Du elskede at åbne dine 12 julekalendere og kigge i sokken hver morgen. Der mangler en masse julekalendere herhjemme.
Du var vores alle sammens elskede julenisse :-) du var vores livs lys.
Hvad gør vi nu????
Vi ved at der skal jules som der plejer, for hvis du skulle kigge forbi skal du ihverfald ikke blive snydt. Vi vil forsøge at lære Malene alle de dejlige ting som du også holdt af og vi håber at hun med tiden vil sætte lige så meget pris på julen som du gjorde.
Men det gør bare så ondt, for vi savner dig bare så meget. Juleaften er næsten præcis 6 mdr. efter vi mistede dig, hvordan skal vi komme videre, hvordan skal vi kunne nyde den uden dig.
Men jeg tror at vi gør det for dig, vi vil forsøge at huske alle de dejlige ting vi lavede sammen og vi vil mindes dig både med tårer og med smil.
Hvordan vi kommer igennem julen aner jeg ikke, men vi kommer igennem den for det skylder vi dig.
Mor

Kære Ninna
Det gør mig ondt med tabet af jeres søn. Det er utrolig svært.
Jeg synes næsten selv, du giver svaret:
Citat
"Men jeg tror at vi gør det for dig, vi vil forsøge at huske alle de dejlige ting vi lavede sammen og vi vil mindes dig både med tårer og med smil."
Det er den måde, I skal holde jul på i år, og måske mange år frem, mens tårerne måske bliver lidt mindre i løbet af årene. For altid vil I have en julesorg sammen med juleglæden. Jere datter lyder til at være yngre end jeres mistede søn?Måske kan hun ikke forstå, at Rasmus mangler?Men jeg er sikker på, at den måde, som du skrev det på, er den måde, det skal være for jer.
En glædelig jul på trods.
Knus fra Karen, Børges kone
Glemte at jeg ikke er anonym.
Det er Rasmus Nørhave Isaksen, jeg skriver om.