Jeg mistede min elskede mand i sommers.. Vi nåede kun at være gift i 1 måned og han døde i en alder af 26! alt for tidligt. Jeg savner ham så meget. Han faldt om med hjertestop, jeg var heldigvis hos ham da det skete, så han var ikke alene. Men det var en meget voldsom oplevelse for mig, at se sin elskede dø..
Jeg synes det er rigtig svært med sorgen. Jeg får også nogle voldsomme angstanfald, går til psykolog, men hvorfor skal man have det sådan når man samtidig render med en stor sorg? Er jeg den eneste der har det sådan.. Jeg er i vildrede og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv.. Jeg har ikke lyst til at rende rundt og være bange for at dø..
Nogle der har det på ligende måde?
Hilsen MF

Kære MF og Charlotte.
Jeg føler sådan med jer. Det er urimeligt. at jeres kære mænd i så ung en alder skal forlade livet. Jeg ved, I går en forfærdelig tid i møde, men jeg håber også, I har et liv til gode, der igen giver mening, når I er så unge.
Jeg mistede min mand som 64 årig, vi havde kendt hinanden fra helt unge (jeg er selvfølgelig taknemmelig for, jeg fik lov at beholde ham så længe), men efter så mange år, føler jeg også nu, at livet - det rigtige og det gode liv - er fornbi. Jeg kan da holde det ud i dag 2 år efter, men havde jeg ikke mine dejlige børn og børnebørn, havde jeg ikke lyst at leve.
Den første lange tid er et helvede, jo MF jeg kender det med angstanfald, jeg fik en svær depression, var bange for alt, mistede helt min selvtillid, fik fysiske smerter i hele kroppen, var ved at blive vanvittig, jeg kunne kun sove en time ad gangen i lang tid. Og det med døden kender jeg også, men du er ung, så det går helt sikkert over. Men skulle du ikke tale med en læge også, antidepressiver har hjulpet mig rigtig meget. Godt du går til psykolog, det gjorde jeg også, det var det eneste jeg så frem til dengang.Jeg har tudet og tudet, kaldt på min mand o.s.v., jo jeg føler med jer, det er en svær tid I går i møde. For mig har det hjulpet at gøre det, jeg følte var rigtigt for mig, selvom andre mange gange, har så mange velmende råd. Jeg har valgt at leve sorgen helt ud, være god ved mig selv, forkæle mig selv og ikke lade mig presse til det, jeg ikke har lyst til, det tager alt for mange resourcer. Og Mindet dk. har hjulpet mig, herinde sætter ingen tid på sorgen og man kan udtrykke sig som man har behov for og man bliver forstået, at blive forstået betyder alt for mig. Kære begge to, håber det bedste for jer og at I vil bruge os herinde.
Kærlige tanker Bente.
Har lige mistet ung ægtefælle og er højgravid
Det hele er tatal meningsløst ufatteligt hvorfor sker det lige for mig og for dig. Vi har en dejlig søn på 22 mdr og jeg skal føde i februar 2009 og så finder jeg min elskede mand 37 år gammel død på sofen d. 10 dec 2008 det er sku ikke fair. Jeg ved endnu ikke hvad jeg går i møde lige nu er jeg tom indeni
hilsen Charlotte
Ensom og angstanfald
Kære MF,
Jeg forstår til fulde, hvordan du har det, også selvom jeg er ældre, 61 år. Jeg mistede min mand gennem 33 år af en blodprop i hjertet helt uden noget forvarsel. Fysisk fik jeg kvalme, appetitløshed, svimmelhed og psykisk angstanfald og en fornemmelse af uvirkelighed. Var også til psykolog, hvor det bedste for mig var at lære at meditere for at få ro på mig selv. Skriv evt. til mig på email erix@post12.tele.dk. Jeg kan anbefale en bog, der hedder "Den nødvendige smerte" af Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick.
Hilsen ER