KÆRE BENTE
JEG HAR SELV DEN 28NOVEMBER SIDSTE ÅR MISTET MIN MAND TIL KRÆFTEN
HAN HAVDE LUNGEKRÆFT OG KRÆFT OVER ALT HAN DØDE PÅ 25DAGE FRA VI FIK DET AT VIDE TIL HAN DØDE SÅ TRO MIG JEG ER OGSÅ VED AT BLIVE SKØR AF SAVN OG LÆNGSEL
VI DER HAR MISTET ER DØMT TIL EN TILVÆRELSE ALENE.....
dU ER MEGET VELKOMMEN TIL AT SKRIVE TIL MIG JEG SØGER SELV EN SORG GRUPPE MEN KAN IKKE FINDE NOGEN JEG ER SELV I DYB KRISE OVER TABET AF MIN ELSKEDE MAND
KH BENTE

Jeg tænker også tit på alle jer som af og til skrev i 2007, Tanya, Kira, Birgit, Vilhelm og flere, som jeg ikke har adressen på. Hvordan mon I har det i dag ? Det ville være dejligt at høre fra jer. (Men måske er I slet ikke herinde mere)
Kærlige tanker og tak for mange dejlige indlæg, Bente.

Hanne gjorde mig opmærksom på, at min adresse er forældet, her er min nye: benteberntrud@gmail.com
De bedste ønsker til jer alle.
Kærlig hilsen Bente.

Kære Bente Rud

Tak for dit søde omsorgsfulde lys. Ja, mit immunforsvar er helt i bund, så jeg bliver let syg for tiden. Så derfor er jeg igen i pencillinbehandling. Jeg håber snart det vender, og at jeg får en lang periode uden medicin, men det er nok ret almindelig når man er i sorg at man får et svagt immunforsvar.
Jeg prøver at passe på mig selv, men alligevel bliver jeg ramt af alle mulige infektioner. Det bliver forhåbentlig bedre med tiden.

Knus fra
Lone

Kære alle

Jeg synes, videooptageren er en knagende god opfindelse. At kunne se sit bryllup igen (det har jeg desværre ikke), genopleve sit sølvbryllup. At kunne se barnebarnet som ganske nyfødt osv.osv.
Efter min mands død har jeg set billeder og videoer i læssevis. Alle vore ferier, sølvbrylluppet, fødselsdage og alt andet, hvor jeg kan se og høre min elskede mand.
Nogle gange græder jeg, andre gange smiler jeg, men hvor er det skønt at kunne genopleve.
Det mindsker ikke savnet og længslen efter det, der var engang og som jeg inderst inde godt ved, aldrig kommer igen, men som jeg alligevel ikke kan fatte er slut.
Mine varmeste tanker til jer alle.

Kære alle

Ang. video

Jeg har også set video af mit og Poul Eriks bryllup.
Lige som Karen, græd og græd jeg bare, men hold op hvor var det dejligt at høre hans stemme, se hans bevægelser, se hans dejlige smil og hans dejlige smittende latter.

Det er længe siden jeg har set den, og jeg ved, at når jeg ser den igen, ja, så græder jeg igen. Jeg har bestemt mig for at se den igen, når vi kunne have haft 5 års bryllupsdag.

Knus til alle

Kirsten

Kære jer.

Omkring video.

I vil finde ud af, at det bliver jeres bedste eje.

Jeg så vores bryllupsvideo fra 1992 ½ år efter Børges død. Ca. halvdelen klarede jeg. Og jeg græd, græd, græd og græd fortsat. Men gråden skal man jo ikke være bange for. Den forløser.

Hvor mange gange jeg har set den - det ved jeg ikke, men efterhånden har jeg kunnet se den med et varm glæde i mit hjerte. Tænk at høre ham sige: "Karen og jeg", tænk at høre ham le - ja, det er som et lille stykke af ham stadig er her. Jeg kan mærke, at jeg ved at skrive dette, bliver helt varm inden i.

Den er slidt op, men jeg har jo heldigsvis det lille bånd. Af det skal jeg have lavet en DVD.

Jeg kan ikke vide, hvordan I reagerer, men I skulle lige vide, hvordan jeg har det med den.

Knus Karen

Kære Lone!
Også tak for de søde ord fra dig, hvor har du ret, uden dem var det ikke til at klare.Det gør mig ondt, du også har det så svært, hvor er det bare hårdt. Alt det vi skal gøre alene nu - og som du skrev om yndlingsblomster, ja o.m.a. man HELE tiden støder på og som kalder minder frem, jeg føler med dig og kender alle tankerne. Godt der blev fred på Mindet, det var modbydeligt, håber du kan lægge det bag dig nu. Kærlig hilsen Bente.

Kære Bente Rud

Jeg vil gerne herinde takke dig for dit varme og søde lys i de forfærdelige dage hvor der blev tændt så ondt et lys.
Det hjalp så utrolig meget at læse hvert et opmuntrende lys, uden Jer herinde havde jeg ikke klaret det.

M.h.t. video, jeg får snart sendt en video som Kirks bror har lavet om Kirk, men jeg ved ikke hvornår jeg tør se den. Så jeg har det vist ligesom dig.

Søde Bente, jeg fornemmer du er i en meget svær periode, og du skal vide at du er i mine tanker.

Kærlige knus
Lone

Kære Else Margrethe!
Tak for dine lys, hilsner og medfølelse, det varmer bare så utroligt meget, når man er ved at opgive det hele.
Jeg ved ikke, hvordan jeg havde klaret den sidste nedtur her, hvis I ikke havde været der. Jeg har det vist en lille smule bedre. Det med video - jeg ryster helt ved tanken, men måske ..... Jeg skriver også snart til jer igen, men i disse dage kan jeg ikke sende e-mails, de ryger lige ned i bjælken i bunden.

Kære Tanya!
Tak for din hilsen! Dit forløb ligner meget mit, N.J. døde for 19 mdr.siden, jeg mødte ham i 1959 og vi kunne have haft 40-års bryllupsdag til sommer (han blev 64 år) så - ja det er næsten hele ens liv. Tilværelsen ændrer sig og nu skal man helst holde sorgen for sig selv( men heldigvis er det ikke sådan på Mindet) men som tiden går, går det også rigtig op for een, at man aldrig for sin elskede tilbage - det er tungt at leve med.

Kærlige hilsner til jer begge to Bente.

Hej Bente Rud.
Ja i dag er det 17 mdr. siden jeg mistede min mand efter 38 år. Han blev kun 60 år, og han døde også af lungekræft.
Jeg syntes stadig det er svært, dog nogle dage bedre end andre, men der er mange huller der skal fyldes ud. Har jo kendt ham siden jeg var 16 og nu er jeg 55. Så det er jo hele ens ungdom og voksenliv. Jeg forstår stadig ikke at jeg aldrig skal se ham igen.Men siger til mig selv at det er ikke på kirkegården han er, det er kun hans skal, nej han er dybt i mit hjerte, altid hos mig.
Mange hilsener fra Tanya,

Kære Else Margrethe

Jeg tror ikke du har en mindeside herinde?
Men jeg vil give dig en kæmpe tak fordi du var der for mig den nat hvor jeg var så ulykkelig over det lys.
Det varmede, det trøstede.

Knus
Lone (Kirks veninde)

Kære Bente. Video ........... netop dette har jeg brugt rigtig meget. Uha hvor skal man være alene, og uha hvor man får grædt. Men fortsæt og gråden stopper, for denne gang. Mit råd til dig: gør det igen og igen. Jeg tror kun at man kan komme videre på den hårde måde, ved at konfrontere sig selv med det der gør ondt.Du er i mine tanker. KNUS Else Margrethe

Om igen............
Kære Lene!
Hvor er det sødt af dig! Jo jeg har netop mange videoer liggende. Men jeg TØR ikke se dem. Hvor længe er det siden du mistede? Det er 19 mdr. siden Niels Jørgen døde. Nu hvor jeg endelig er kommet på plads i mit nye hjem, flyttede fra Fyn til Ry, fik jeg en voldsom nedtur igen, håber det så småt er ved at vende, når medicinen begynder at virke. Dejligt at mærke al den medfølelse her på Mindet - det er helt enestående. Håber du klarer det nogenlunde. Kærlig hilsen Bente.

Kære Lene!
Hvor er det sødt af dig! Jo jdeg har netop mange videoer, som bare ligger -

Kære Bente. Vil lige fortælle dig at jeg for nylig endelig tog mod til at se et par vidio optagelser med min mand. Har været bange for at se dem men jeg må sige dig at det var dejligt. Dejligt at hører hans stemme, den måde vi talte til hinanden på, han gang osv. Jeg blev så glad. Der var en del jeg havde glemt. Det var nasten som at være der igen. Ved ikke om du har nogle optagelser a din mand, ved heller ikke om det vil hjælpe dig men jeg syntes bare du skulle vide hvor dejligt det var for mig. Positive tænker til dig kære.

Hvor er det dog sødt af dig Else Margrethe, både ja og nej, det går ikke den rigtige vej endnu, men jeg har en sød læge, der siger, det nok skal komme, jeg har svært ved at klare det, men jeg må jo holde ud. Takket være dig og andre dejlige mennesker her inde, går det også.Mailer til dig, når jeg får lidt mere overskud. Kærligst Bente.

Kære Bente. Jeg har i øjeblikket problemer med at komme ind på Yahoo. De er åbenbart ved at lave noget om derinde. Men vil da lige sende dig enhilsen her så. Jeg håber at du fik noget ud af dit besøg ved lægen. Jeg tænker på dig .......... KNUS Else Margrethe

Kære Bente. Nej, jeg er helt klar over at du ikke har det godt. Hvor er det træls, og rigtig synd for dig. Kærlige tanker og knus. Else Margrethe

Kære Else Margrethe!
Tak skal du have. Jo påsken gik nogenlunde,jeg var ikke alene, men jeg har det ikke godt. Jeg mailer til dig, når jeg får lidt mere overskud. Kærlig hilsen Bente.

Kære Bente. Jeg håber for dig at du er kommet godt igennem påsken. Tænker meget på dig og din store sorg. Kærligt knus Else Margrethe

Kære Bente

Jeg har skrevet det med min mailadresse og den sidste, hvor jeg har skrevet, at jeg trykkede for hurtigt på tasterne, gjaldt det lys, jeg havde tændt for dig. Der er en imellem, som jeg ikke har skrevet, men hvor mit navn står, og det er der åbenbart også en med dit navn, der ikke passer.

Jeg bliver så ked af det, hvorfor skal folk lave sådan noget.

Kærlig hilsen

Hanne (Gunnar´s kone)

Kære Bente

Jeg fik trykket for hurtigt på tasterne, da jeg havde skrevet forkert, der skulle stå et lys for Bente Rud.

Hilsen

Hanne

Lige en praktisk bemærkning: Jeg er lidt i tvivl om navnene Hanne og Bente, hvem der har skrevet de sidste to indlæg?

Kære Hanne

Tak for din hilsen til mig, du er da bare en ven, en der er for mig når forvirringen og smerten er størst. Tak for det. Jeg er på vej ud af døren nu, og tak for opfordringen til at udveksle telefonnumre. Jeg prøver Gunnars gæstebog senere i dag, er som sagt på vej ud af døren lige mu.

Mange tanker til dig fra Bente

Kære Bente, en hilsen og et knus til dig for at fortælle dig at jeg er her for dig, at vi er her for hinanden i hver vores sorg, som er forskellig og dog så ens. Jeg er her for dig, Bente, som du også altid har været for mig. Det skulle du bare lige vide.
En varm hånd og gode tanker til dig fra Hanne

Kære Bente

Jeg kan desværre ikke få mine mail igennem til dig, men prøv at skrive til mig på.

hanne-b-p@stofanet.dk, det er ind imellem jeg kan sende retur, jeg har haft mange problemer med mit net.

Ellers kan du skrive dit tlf. nr. i Gunnar´s gæstebog, men gør det i den private, der er der kun mig der kan se det.

Kærlig hilsen

Hanne

Kære Bente

Tak for dit svar, hvis du har løst, kan du skrive din mailadresse i Gunnar´s lukkede gæstebog, så skriver jeg tilbage.

Kærlig hilsen

Hanne

Kære Hanne!
Jeg kan genkende ALT - det kunne være mig der havde skrevet det. Lige bortset fra det med sammenkomsten ( det var godt nok venner ikke familie),men sådan en var jeg til sidst år i nov., det plejede at være hyggeligt, men nu sad jeg der alene og de andre var to og to, det var bare så forfærdeligt. Jeg vil ikke med mere, jeg kan ikke klare det.Jeg får også tit at vide, jeg er kommet videre, men føler heller ikke selv, der er sket meget på de 18 mdr.Det med vennerne kender jeg alt for godt, hvor er det hårdt oven i sorgen, mange KAN ikke forstå det, eller de gider ikke, det er for besværligt. Men heldigvis har jeg også rigtige venner, der orker lige at berøre det - og den forståelse betyder så meget, bare det at de viser, de ikke helt har glemt, hvad der er sket, selvfølgelig skal vi ikke tale om det hele tiden. Men Hanne hvor er jeg "glad" for igen at høre, jeg ikke er alene, jer herinde er en hjælp til at komme op af det sorte hul igen, jeg er langt nede i øjeblikket, så jeg ser af og til herind. Nej Hanne vi lever ikke, vi eksisterer kun. Godt vi har hinanden. Knus Bente.

Kære alle

Har været inde i forum: Mistet ægtefælle flere gange, men har slettet hver gang, for tårerne er kommet, og jeg har ikke kunnet koncentrere mig om at skrive.

Jeg mistede min mand 17.oktober 2006, ganske pludselig. Jeg føler det stadigvæk som om det lige er sket.

Jeg får foretaget mig en masse, for jeg knokler løs til jeg falder om, jeg har ikke hjerte og sjæl med i noget.

Ensomheden og savnet er det værste, jeg har nogle pragtfulde børn, svigerbørn og børnebørn, samt en masse gode venner, men når vi er flest er jeg allermest ensom.

Jeg har også oplevet, at dem jeg troede var god familie eller venner, bare er forsvundet ud i den blå luft.

Det er meget svært, når man har holdt bestemte helligdage sammen med nogen, hvor man var 5 familie der skiftes til at arrangerer det, og man så pludselig er udelukket, og traditionen bare går videre(hører man i byen) for de har ikke kontaktet en, og man har ikke overskuet den anden vej.

Jeg har nu gjort op med mig selv, at dem der hjalp mig igennem fra først og stadigvæk er her, er dem der gider mig, resten vil jeg slet ikke bruge energi på, men jeg kan blive så hidsig, hvis jeg møder nogen af dem, og de fortæller mig, at jeg ser jo godt ud, og de kan se jeg er kommet videre, ja jeg har overlevet, men videre, nej, jeg skal først til at lære, at leve et voksentliv selv, det har jeg ikke prøvet før, jeg var 14 år, da vi lærte hinanden at kende, og var vi ikke kærste de første år hele tiden, var Gunnar den storebror som jeg savnede, så nej i hjerte og sind er jeg ikke kommet videre, jeg håber jeg gør det en dag, det ville jo også være i Gunnar´s ånd, for han har altid været meget beskyttende for mig.

Jeg håber I får en god påske trods jeres store savn.

Kærlig hilsen og knuz

Hanne

Kære Bente. Det gør mig oprigtig ondt at mærke hvor dårligt du har det i øjeblikket. Det er så kort tid siden du mistede din mand, og nu er det påske. Det ER hårdt. Jeg håber at du skal være sammen med nogen i påsken. Men også at du får tid til de stille stunder alene hvor man kan "lade masken falde" og bare være sig selv.Jeg tror at det er meget vigtigt at turde være alene og græde, bande, skælde ug eller hvad man nu har brug for. Du skrev i din første hilsen til mig at du syntes det kunne knibe med forståelse for at du stadigvæk har brug for at tale og sørge over din mand. Jeg ønsker virkelig at du har nogen der forstår dig. Hvis du har lyst,og brug for, at fortælle hele forløbet må du MEGET gerne sende en mail til mig. else_margrethe@yahoo.dk Kærligt knus Else Margrethe

Tusind tak Else Margrethe, hvor er det rigtig sødt af dig og hvor det varmer.
Kærligst Bente.

Kære Bente. Mit bedste råd til dig nu hvor du er labgt neder er, at give dig selv lov til at ha det ad pommern til. Der findes ingen nem vej ud af det du gennemgår lige nu.Konfronter dig selv med de ting der gør ondt, og lev sorgen helt ud. Græd ligeså meget du har brug for. Og skriv, skriv, skriv ............ måske bliver det kun til skuffen, men det kommer ud. Disse ting har hjulpet mig meget. Håber at du kan bruge lidt af det. Kærligt knus. Else Margrethe

Kære Else Margrethe!
Tusind tak for din hilsen, det er så dejligt når nogen svarer og forstår en, det er sådan set, det eneste der hjælper mig i øjeblikket, hvor jeg er rigtig langt nede. Ja jeg håber tiden en dag vil gøre livet til at holde ud, det er nok det eneste håb.
Kærlig hilsen Bente.

Kære Bente. Tusind tak for din hilsen. Det gør mig ondt at høre om dit/jeres forløb. Og det er jo så kort tid siden. Du kan tro at jeg husker hvor slemt det var, Som sagt bliver sorgen mindre med årene, men savnet ...Det er jo endnu så kort tid siden at du mistede din mand at div mærkedage osv gør MEGET ondt endnu. Jeg forstår dig. Trøstende knus EM

Kære Lene! Tak for dit svar. Det er godt at høre, du er ved at komme videre, jeg ved hvor svært du havde det i starten. Det er kun godt et år siden, jeg mistede min mand,jeg er da kommet videre, men synes stadig det hele er tomt og ligegyldigt og med svære nedture af og til, men det er jo nok kun tiden, der kan hjælpe. Kh. Bente.

Kære Bente.
Der er nu gået 2½ år siden jeg mistede min mand. Pludseligt og uventet. Han blev 43. Vi havde været sammen i 20 år. Vi var lykkelige. Vi har to børn der nu er 15 og 18 år. Jeg syntes selv jeg er nået rigtigt langt. Jeg skiftede job et år efter. Havde haft det gamle job i 12½ år. Der skulle ske noget ny. Jeg bor stadig i "vores" hus. Efter ½ år fandt jeg en kærste. Det var slet ikke meningen. Men det skete som lyn fra en klar himmel. Jeg havde slet ikke lyst til en kærste, jeg sørgede stadig rigtigt meget over min mand. Det var for tidligt. Men jeg følte nu det jeg følte, så det kunne vel ikke være helt forkert vel.. Og jeg ville leve. Det kunne jo slutte om lidt. Det havde jeg jo set. Vi har nu været sammen i 2 år og det går os godt. Alt i alt må jeg sige at jeg har det okay. Jeg er ikke lykkelig endnu. Men jeg er glad. Min kærste gør mig glad og det er dejligt. Jeg tror vi skal unde os en fremtid. Det er okay at vi bliver glade igen. "Det er svær at give mig lov til at være glad når den mand jeg elsker ikke må være her og dele det med mig". Såden tænker jeg. Jeg kæmper med den tænke men jeg ved godt at hvis det var mig der var død ville jeg ønske af hele mit hjerte at min mand ville blive glad og lykkelig igen.
Knus og tænker til jer alle

kære bente.
tak for svaret, være rart at vide, at du heller ikke vide, at du indeholde så meget vand. jeg græde meget og ofte, kan gøre det ex. når jeg være ude at gå, hvis i forretning andre kunder helt sikkert tro, jeg ha pest eller kolera, for de komme væk i en fart. være virkelig langt ude for mig, ha fornemmelse af at befinde mig i storebælttunnellen, hvor ejerne ha glemme at betale lys, så være helt mørkt dernede. da jeg ikke ryge, ha jeg ikke noget ild, så jeg evt. ku se skiltet følg denne pil ud ej heller så jeg ku ringe på mobilen. der være vel heller ingen antenne til den i tunnellen.
gå til kræftens bekæmpelse, hvor jeg desuden håbe på en sorgguppe, bare for at møde mennesker, der se mig som et menneske i stor sorg og krise, og ikke som en der smitte med en eller anden sygdom, pest eller lign.
min læge vil gerne hjælpe, han ha selv være tur igennem.
kære bente, jeg ha skrive mailadresse op, så vi måske ka holde lidt i hånd.
knus og kram jeg sende, dem jeg få for lidt af i virkelighed, så jeg altid sende nogen med.
kirsten, mogens' kone

Kære Kirsten!
Jeg føler sådan med dig Kirsten. Det er så umenneskelig hårdt at miste den man holder af. Jeg blev fuldstændig slået omkuld, kunne ingen ting, var bange,kunne ikke sove, havde mareridt, brød sammen til hver en tid, græd så utrøsteligt og forstår ikke at jeg kunne blive ved og have tårer. Har du fået medicin? Jeg måtte gi' mig, og var på piller i 7 mdr. og glad for jeg gjorde det, for jeg kunne fungere igen, de tog ikke sorgen og savnet, men de tog toppen. Jeg har det stadig ikke godt og er ikke glad, går også af og til helt ned. Vil ikke starte på antidepressiver igen, men har lige købt "Optimal" det er naturmedicin, som læge Carsten Vagn-Hansen anbefaler, som naturligt fremmer det stof, man mangler i hjernen (kan ikke huske hvad det hedder)når man har en depression, skulle også bevirke at man sover bedre (fås på apoteket).Motion/træning/fitness hjalp også mig, når man har det så dårligt psykisk, går det slet ikke , hvis kroppen også er elendig - og endelig lys og frisk luft. Håber noget af det, måske kan være til hjælp for dig. Jeg kan da mærke, det trods alt går fremad for mig. Knus Bente. bente-nj-rud@mail.dk

kære alle som læse/skrive i dette forum
i dag det være 1 måned siden min mogens blive bisat, være en hård dag, sorgen, savnet, smerten og meningsløsheden være værre i dag end ellers.
få en håbløs mail, hvor vedkommende skrive, at nu det være 1 måned siden, så nu livet vel ha farver igen. håbløst, som om livet få farver igen. min værre faktisk sort og hvid, mest sort. her på dette sted vide I vist alle, hvad jeg mene, fordi vi være alle i samme båd.
ha nogen gode forslag til bearbejdelse, høre jeg gerne fra jer, for jeg ane faktisk ikke, hvordan jeg ska leve uden min mogens. ha egentlig aldrig drømme om, at jeg sku komme til at mangle en at få et knus og kram af, men det gøre jeg, så derfor sende jeg masser af
knus og kram til jer alle her.
kærlig
kirsten, mogens' kone

Kære Kira.

Hvor er jeg glad for at læse, at du har fundet en sorggruppe, og at du har stor glæde af det.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Knus Karen

Kære alle
Det er første gang, jeg skriver her.
Jeg mistede min mand 9.3.07 og skrev til Karen (Børges kone) at jeg gerne ville være med i den sorggruppe, hun ville oprette efter sommerferien.
Desværre blev den ikke til noget. Jeg troede så, jeg kunne klare det selv, men det viste sig, at det var sværere end jeg havde troet.
Derfor ledte jeg efter "sorggrupper" på nettet og fandt en inden for folkekirken.
Jeg har kun været der 2 gange før jul, men kan mærke, at jeg glæder mig til at skulle møde der igen, for som flere af jer skriver, så ved andre ikke hvordan man har det "indeni", hvis man ikke selv har prøvet at miste sin elskede - og selv skal tage stilling til alt det, som man før var 2 om at dele. - Ingen at komme hjem til, ingen til at give et kys, holde i hånd, sove "i ske" med, ingen til at trøste, når "det hele" driller osv. osv.
Jeg ønsker alt det bedste for jer alle.

Kære alle

kære tanya, martin (maddi), kone
nej de vide ikke hvad de tale om, at vi skal se at komme videre.
kærlige kram
kirsten, mogens' kone

Kære Tanya!
Tak for din hilsen, dejligt at drøfte savnet med andre, der har prøvet det på egen krop. Hvor har du ret i, at andre ikke ved hvad de snakker om, når de bare har travlt med, at vi skal se at komme videre. Jeg har kendt min mand siden jeg var 19 og han 17, jeg er i dag 67, de har jo været hele vores liv, så siger man da ikke bare,at det var så det - jeg kan slet ikke se, der nogensinde, bliver plads til en anden mand i mit liv. Ja man er vel kommet videre, selvom det ikke føles sådan. Jeg fik jo som sagt en angstdepression og mange fysiske smerter også, har solgt, er flyttet fra Fyn til Jyll.i nærheden af mine børn - som jeg ikke har fortrudt - men det er en svær omvæltning oveni, selvfølgelig har jeg det anderledes, men ikke godt. Det har bare været at kæmpe og kæmpe de sidste godt 2 år, intet gør jeg af lyst endnu.Som sagt står min mail-adr. i et af de forrige indlæg, hvis nogen skulle have lyst at skrive. Knus Bente.

Kære Bente
Ja det er svært. Jeg mistede også min mand den 15.nov 2006, og jeg syntes ikke jeg kommer videre. Jo det gør jeg jo nok, og ikke mindst for vores børns og deres fam. skyld. Mange siger at nu må du da snart være ovre det, og find dig da en ny mand. Ja men de aner jo ikke hvad de snakker om. Jeg er 54 år, og jeg vil også gerne videre, men hele tiden tænker jeg på min mand som jeg har kendt siden jeg var 16 år. Han døde af lungekræft, heldigvis gik det hurtigt, for der var ikke noget og gøre. Så han frabad sig alt behandling. Svært for os, men i dag forstår jeg ham godt.
Dette bare en lille hilsen.
Knus fra Tanya