Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Har fulgt meget med herinde på mindet og tænder næsten hver dag et lys for min lillebror, som jeg nu mistede for ca 7 uger siden i en trafikulykke. Jo mere det går op for mig, at han ikke er her længere og ikke kommer tilbage - jo mere forbandet ondt gør det. Han var mit største lys, det jeg elskede allermest og min største bekymring. Ville så gerne, at det skulle gå ham godt her i livet - og at han fik det bedste ud af det - men han blev desværre kun 17 år og det samme blev hans kammerat, som også var med på scooteren. Det er så smerteligt - og fatter egentlig ikke, at min krop stadig er i live, men den må have nogle ressourcer som jeg ikke anede fandtes. Det er en trøst, at følge med herinde og se, at man ikke er "alene" - at andre mennesker ved hvad for en smerte man bærer rundt på. Det er så uvirkeligt - og så skræmmende, at livet er så sårbart. Det er et split sekund - og alting er forandret og det bliver aldrig det samme igen. ALDRIG. Håber bare der med tiden, findes en måde, at leve med smerten og minderne på. AV AV AV - Få det til at gå væk!!!

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Skrevet af Rasmus & Jane`s mor, Torsdag, september 18, 2008 - 19:03 Anmeld upassende indhold 

Kære Jane
Sidder her og kan ikke finde hvile, jeg gælder mig til at besøge dig i morgen. Ingen tvivl om der vil være to ting der fylder vores dag.
Et år siden Rasmus`bisættelse og søndag er det din fødselsdag, håber vi får det hele til at gå op i en højere enhed. Mindes Rasmus og fejre dig, sådan vil det nok desværre blive i fremtiden, det vil for alrit være to datoer der kommer lige efter hinanden, men jeg vil aldrig glemme din fødselsdag, du er det barn jeg har tilbage, du og Finn er det jeg lever for, hvis ikke for jer to, havde jeg ikke mere at leve for. Godt jeg hat jer.

Vi ses i morgen min skat, kram fra mor

21 års fødselsdag

Skrevet af Kirsten Sørensen, Mandag, maj 30, 2011 - 02:27 Anmeld upassende indhold 

Så blev Rasmus 21 år, kunne godt mærke på dig Jane at det var en hård dag. Det var første gang siden vi mistede Rasmus at vi ikke var sammen på denne dag, men da du er startet på en ny uddannelse kunne det ikke lade sig gøre, men du skal vide at jeg savnede dig denne dag og alligevel har stor forståelse for at det ikke kunne være anderledes dette år, men så må vi håbe at det kan lykkedes i fremtiden.

Ingen tvivl om at vi alle savner Rasmus - dig - mig - Finn, og ingen tvivl om at vi aldrig bliver de samme mennesker som vi var før d. 31.08.07, alt blev forandret for os alle tre den aften, men jeg håber at vi kan holde sammen på det der er tilbage, ment er det ikke og det bliver det aldrig - men vi må kæmpe det bedste vi har lært.

Jeg elsker dig - kram fra mor

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Skrevet af Jane og Rasmus`mor, Torsdag, september 18, 2008 - 19:03 Anmeld upassende indhold 

Ja, Jane det gør ubeskriveligt ondt på os alle, håber snart du finder kræfter/mod til at starte på dit arbejde igen, var selv ved at opgive den anden dag.
Vi kæmper alle en kamp hver dag, men hvor er det svært uden Rasmus, som vi alle elsker og savner af hele vore hjerter.
Kram fra mor

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Skrevet af Kirsten Sørensen, Torsdag, september 18, 2008 - 19:03 Anmeld upassende indhold 

Kære Jane, så er du godt hjemme fra din tur til USA, men som du siger, man kan rejse om på den anden side af jorden, men man kan ikke rejse fra sorgen, den vil følge os overalt, ved du havde Rasmus med på din tur, tænkte meget på ham og synes det vat svært ikke at skulle købe noget med hjem til ham, du havde altid så meget lækkert tøj med hjem til ham, kendte lige hans smag, så han så altid frem til, hvad der nu var af spændende ting i kufferten.
Men dejligt du er hjemme igen min pige elsker dig overalt på jorden.
Kram fra mor

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Skrevet af Verner Christiansen, Torsdag, september 18, 2008 - 19:03 Anmeld upassende indhold 

Jeg forstår godt jer som sørger. Jeg har selv haft det inde på livet de sidste 2 år.Nu vil jeg ikke diktere hvad I skal gøre,dette er op til jer selv.Men jeg har set jeres bogliste, og jeg kender alle bøgerne.Få fat i dem.Det har været en stor hjælp for mig at læse den slags bøger i 50 år.Da jeg var 22 år mistede jeg en kammerat,og dette fik mig til at undersøge om der var et liv efter døden. I 1952,da dette skete fandtes der ikke mange bøger om dette emne,men nu vrimler det med dem.Man kan også gå til gudstj. indenfor spiritismen og få en hilsen fra dem i den åndelige verden.Dette har jeg selv oplevet mange mange gange.

kærlig hilsen Verner.

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Skrevet af Rasmus` mor, Torsdag, september 18, 2008 - 19:03 Anmeld upassende indhold 

Kære Jane
Min kære datter, så tager du på ferie til USA, håber det gør dig godt, er sikker på at du tager Rasmus med på turen og han passer på dig hele vejen.
Vi har det alle svært, savner ham så meget, jeg ved at dit savn efter Rasmus er meget stort, du elskede ham over alt på jorden.
Jeg ved at han vil følge dig på din tur til USA, jeg vil også ønske dig en god tur, få det bedste ud af det og pas godt på dig selv, det har du nu lovet mig at gøre.
Kærlig hilsen mor

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Skrevet af Maria, Torsdag, september 18, 2008 - 19:03 Anmeld upassende indhold 

Kære Jane
Jeg kan ikke påstå, at jeg ved hvordan du føler. Jeg kendte ikke Rasmus meget, men nåede at opleve hans glade sind og positive indstilling til livet. Jeg nåede også at opleve din kærlighed til din bror i en tale til hans konfirmation. Hvis det kan trøste dig, har jeg mange gange grædt over tabet af Rasmus, både for ham og for familien. Hvis du kan bruge mig som støtte af nogen form, skal du ikke tøve med at kontakte mig - du ved, hvor du kan få mit nummer.
De kærligste tanker og dybeste medfølelse
Maria - Sannes datter

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Skrevet af bare mig, Torsdag, september 18, 2008 - 19:03 Anmeld upassende indhold 

Hej jane..
Jeg føler så meget med dig. Ved præcis hvordan du har det. Tror jeg. Jeg mistede selv min halvsøster for snart 3 mdr siden. Det er ubeskriveligt de følelser man står tilbage med, og jeg håber aldrig jeg oplever noget lignende igen... Min halvsøster var kun lige blevet 18 da hun blev taget fra os allesammen, og jeg kan stadig ikke fatte hvad der er sket. kan ikke lade være med at tænke alle "hvad nu hvis"-tankerne selvom jeg ved der ikke er noget der kan ændre på det der er sket.. Ville bare så inderligt ønske at man kunne skrue tiden tilbage og ændre på det.
Håber virkelig du får det bedre og klarer dig så godt som du nu kan efter at have oplevet noget så uretfærdigt.

Mange tanker herfra.

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Skrevet af en søster, Torsdag, september 18, 2008 - 19:03 Anmeld upassende indhold 

Otte måneder er det siden jeg mistede min lillebror på 21. Alt alt alt for tidligt og komplet uforståeligt. Jeg savner ham dag og nat og savner min familie, som den var. Savner at være glad og ubekymret. Glad tror jeg nok jeg skal blive - i hvert fald indimellem -, men ubekymret, nej, aldrig.
Men ja, savner ham. Hele tiden og altid.
Knus fra en søster, der (næsten) ved, hvordan du har det.

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Skrevet af Kirsten, Torsdag, september 18, 2008 - 19:03 Anmeld upassende indhold 

Den allerstørste medfølelse herfra. det er ganske rædselsfuldt at miste.
Vil lige tilføje at det måske var en ide at undersøge mulighederne for sogrgruppe i det område du bor.
Det er af stor betydning at mødes med ligestillede, både nogen der er kommet lidt "længere" end en selv og også med tiden opleve at man selv får lidt overskud til at kunnehjælpe/trøste andre - det er guld værd.
Kærlige tanker
Kirsten

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Skrevet af Dorthe, en mor..., Torsdag, september 18, 2008 - 19:03 Anmeld upassende indhold 

Kæreste Jane.

Ingen ord kan trøste, omend jeg gerne forsøgte.

Jeg vil blot udtrykke min aller dybeste medfølelse!

Mit hjerte græder med dit og jeg vil ønske for dig, at de dejlige og lyse minder som du har med din dejlige bror, med tiden vil kunne overskygge den store sorg du føler.
Sorg tager tid og det er så vigtigt at give sig selv lov til at sørge lige så lang tid man har brug for det.
Skulle nogen komme med en bemærkning om at 'komme videre', så overhør dem, íngen skal eller kan bestemme over andres sorg.

I dyb respekt
kærlige tanker fra DortheJ.

Æret være Rasmus' minde.

Det gør så ubeskriveligt ondt.

Skrevet af Karen, Børges kone, Torsdag, september 18, 2008 - 19:03 Anmeld upassende indhold 

Kære Jane.

Det gør mig ondt, at du har mistet. Ja, de rigtige ord er: Få det til at gå væk!Desværre er det ikke sådan og det gør bare så ondt.

En pige her på Mindet Charlotte Drue har lavet denne side for søskende:www.soeskendekram.dk/forside.htm
Det er ikke for at gå hende i bedene, men jeg ved ikke, hvor aktiv hun er p.t. herinde.

Jeg vil ønske dig alt godt. Håber, du kan får hjælp på søskendekram. Og så husk, at du og din familie har ret til hjælp til billige psykologtimer via egen læge, når man har mistet. Måske kan dine forældre bruge denne side:
www.mistetbarn.dk/

Tanker og knud fra Karen


Mindet.dk Kristeligt Dagblad CVR 17725114 Vimmelskaftet 47 1161 København K Telefon: 33 48 05 00 Send mail