Læste jeg herinde... en mor så smukt havde skrevet....

Jeg var i Kbh og holde foredrag i tirsdags - og brugte udtrykket - der var rigtig mange forældre tilstede men også en stor gruppe søskende, som jeg fik mange varme kram af. Det er første gang i de 8 år det er siden René døde, at jeg kunne fortælle om ham - om os - om vores liv og hans død.

Bagefter var jeg stolt, stolt over jeg ikke græd, men pludselig - så kom det igen - jeg fik dårlig samvittighed - var jeg nu ved at glemme min bror!!

Jeg elsker og savner min bror....Det er vel normalt - også 8 år efter