Her den 12. juli - var det 8 år siden at mit liv ændrede sig til før og efter Renés død. Han blev 28 år gammel.... (du kan læse mere på mindet for René Drue).

Alle de kloge ord omkring - at tiden lægger alle sår, er på en måde korrekt - men alligevel ikke. Nogle ting får man klarhed over og disse sår heler. Andre ting forbliver åbne sår. Det er et emne der er svært at tale med nogen om, med mindre man selv har prøvet det på egen krop. Det er svært, både emnet, men også at beskrive - med ord, lige nøjagtig hvordan det føles og er.

Nogen gange kan tankerne flyve på kryds og tværs og være et virvar af følelser og tanker, som ikke kan beskrives med ord... kaos kan være godt og skidt.

Jeg har altid rådet andre til, at finde nogen at tale med.... et råd som jeg ikke selv lever op til. Jeg prøver, men jeg skubber det foran mig hele tiden, udskyder "problemet" og tænker, at det måske forsvinder af sig selv, men det ved jeg godt ikke sker....!!

Jeg råder andre søskende til, at forholde sig til de ting de er igennem, rydte op i de spøgelser man har i skabet, inden man kan bearbejde den sorg man har indeni.

For ligeledes det gør ondt at miste, gør det også ondt at elske.

Dette blot tanker for en pige - der nogen gange får lyst til, at kravle op i sit fars skød, som var hun 3 år - krølle sig sammen og lade far udredde det hele. I dag - 8 år efter Renés død - er pigen 39 år gammel.... !!!

Kærlige tanker til Jer alle... og æret være Jeres søskendes minder!!