Om sorgproces.
At være overladt til sine svingende følelser, at kunne magte umulige ting det ene øjeblik og ingenting det næste.
Hvordan skal andre kunne forstå det når jeg ikke engang selv kan?
i øjeblikket oplever jeg en svær periode hvor sorgen er tæt på. Alt bringer følelser frem og jeg svinger fra vrede til grin til gråd hele tiden.
Det er nu 1 år og snart 2 måneder siden min elskede søn døde.
Startede på arbejde for 4 måneder siden, et 6 måneders job. Det var selvfølgelig svært og uvirkeligt at starte på arbejde, men opdagede at jeg godt kunne, selvom det krævede al min energi.
Fritiden blev et rum hvor jeg kunne værne om den plads min søn fortsat skal have i mit hjerte og i mit liv.
Men i sidste uge væltede det for mig.
En konflikt på arbejde krævede ekstra energi -og det ekstra havde jeg ikke..
jeg er sygemeldt nu, mens mine kolleger kæmper videre.
jeg ved godt at man først og fremmest skal passe på sig selv og at det er hvad jeg må gøre nu, men hvor er det svært at erkende sin egen skrøbelighed og acceptere at man ikke længre kan magte det man kunne 'før'. og at det kommer til at være sådan i lang tid fremover.
1 skridt frem og 2 tilbage
Skrevet af Anonym, Mandag, februar 19, 2007 - 13:22
Anmeld upassende indhold
Mindet.dk Kristeligt Dagblad CVR 17725114 Vimmelskaftet 47 1161 København K Telefon: 33 48 05 00 Send mail
1 skridt frem og 2 tilbage
Hej Lise Emils mor .
Jeg forstår godt hvordan du har det . Det er 13 mdr siden at Diana døde og jeg får et tilbagefald mange gange hvor jeg slet ikke troede det . Jeg fik at vide at Dianas tvilling skal have en dreng og det glæder mig utroligt meget for hendes skyld ,men jeg kunne slet ikke læse ved lyset hvad Chris havde skrevet til Diana uden at briste i gråd da jeg ved hvor nær mine piger står hinanden og det gjorde så ondt at vide at Diana ikke skulle være med hele vejen igennem . På en måde skulle jeg jo være lykkelig for det hele ,men der skal ikke ret meget til at vælte en endnu. Jeg er også lykkelig for at blive mormor igen misforstå mig ikke det er bare tegn på at lidt kan vælte et menneske .
Kram fra Laila.
1 skridt frem og 2 tilbage
Kære Karen
Det var godt for mig at høre at du på trods af sorg og smerte kan leve dit liv nu 5 år efter, selvom det er på en anden måde end før og på trods af at livet stadig er en bølgegang.
Jeg vil så gerne forstå hvad jeg skal forvente af livet fremover. - Ved godt at der ikke findes en køreplan for hverken livet eller for sorgbearbejdelse, men det kan indimellem føles skræmmende at tænke på hvor mange bølgedale man skal igennem før man - måske en dag kan leve et godt liv, fremfor bare at overleve..
Jo jeg har brugt og bruger alle som hjælper mig i min sorg, fra psykolog og mit gode netværk til alternative behandlere.
Det gør mig ondt at du har mistet din mand og det rører mig meget at du skriver her på hans 5 års dag. Jeg håber at du kommer igennem denne svære tid på en god måde.
Knus fra Lise
1 skridt frem og 2 tilbage
Kære Lise.
Hvor du beskriver sorgen fint, rigtigt og smukt.Sorgen går i bølger, og det eneste man kan er, at man skal lytte efter sin psyke og krop.
Det er meget svært, at man ikke er, som før. Men man er nødt til at leve med, at sådan er det. En dag bliver det måske bedre. Srogen er så hård ved os mennesker, at der kan ske ændringer med os, som vi ikke kan lave om på.
I dag er det 5 år siden min elskede døde fra mig. Jeg er rimelig foretagsom i dagligdagen, men kan godt mærke, at intet bliver som før. Min alder spiller nok også ind, men når så årsdagene kommer, så vælter læsset bare igen. Så er der, som man skal bugge det hele op igen.
Det gør mig ondt med dit tab af din søn. Jeg håber, at du får/har fået hjælp i din sorg og i den nye situation, du er kommet i. Det er meget vigtigt at få psykologisk hjælp. Får man den rette støtte, så kan man komme ud som et stærkere menneske på den anden side af sorgen.
Tanker og knus fra Karen