d. 29 juni mistede jeg min miltihandcappede søster ved en 'ulykke' på hendes fritidshjem kun 10 år blev min lille engel. hører tit det med jamen hun har det sikket bedre der hvor hun er nu og hun var alligevelet handicappet. Og hvad hjælper det, hun havde det godt på trods af sit handicap, hun havde self. sine dårlge dage som alle andre, men også sine gode det var klart dem hun havde flest af. tænk at en menneskefejl kan tage et liv. Det er meget svært at acceptere og komme over, da vi var sammen hverdag, passede hende fra da hun kom hjem fra fritidshjem til hun skulle i skole næste morgen da hun var lillesøster og så op til sin store søster og skulle sove inde ved mig hver nat. savner de nætter og holde om dig ,

Prinsessen min <3
Min dybeste medfølelse
Prinsessen min <3
Det gør mig meget ondt at du har midstet din lille prinsesse. Jeg ved det er meget svært for min lille søn som var døv han blev kun 11 år. Det at miste et barn gør meget ondt, men det der gør det svært er at de man var sammel med i den handicappede verden er også væk, når der er gået et år. Vi er ikke syge , vi har da mideste det dyrebarest vi har som forældere et barn. Knus Fra TIM`S Mor Kisser Hass
Prinsessen min <3
Kære Donna!
Føler med dig i dit store tab,er sikker på at din søster også savner dig hvor hun er nu!
Knus Maria