Hej Puk.
Jeg forstår hvordan du har det. Jeg har selv mistet min bedste ven for tre år siden. Du bliver nød til at få snakket med nogle om din sog. Hvis ikke du har nogen at snakke med så søg hjælp. Da jeg mistede Kenneth lukkede jeg mig inde i mig selv. Jeg fik aldrig hjælp, den dag i dag er jeg inde i en svær depression. Så husk at spørge nogle tilråds.

Hvis I bare vidste, hvor meget jeg forstår jer, har lige mistet min bedste veninde for 7 uger siden, og min mor i okt. det er bare så uretfærdigt, men vi skal jo ikke komme over tabet af vores kære, men forsøge at leve med det, med mindet i hjertet- men pu-ha det er næsten ikke til at bære- mange varme tanker

Jeg har det præcis som dig. Jeg SKAL helt sikkert møde min bedste ven igen. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Hej Puk
Jeg forstår udmærket hvad du føler. Jeg er 16 år, min allerbedste veninde døde for knap et år siden. Hun døde af kræft i hjernen, og kunne ingneting til sidst, det er så forfærdeligt at se på.
Jeg var ikke hjemme den dag hun døde, jeg var på efterskole. Så en dag vi havde tysk, kom en af mine lærere ind og sagde at der var telefon til mig. Da jeg fik at vide hun var død, gik jeg bare fuldstændig i stå.
Jeg tror ikke jeg var kommet så "hurtigt og let" igennem det, hvis ikke jeg havde haft nogle fantastiske lærere og veninder, som bare støttede mig 100%.
Selvom de ikke altid forstod min sorg, var de der altid til at lytte. Så find en du stoler virkelig på, og bare snak ud om det. For det er hårdt, og jeg tror aldrig jeg kommer helt over det.

Kære Puk
Jeg er ikke kommet mig over min sorg, mistede min søn i december, men har lige været der hvor du er nu, vred og frustreret på hele verden.
Jeg ved nu at vrede er en helt naturlig reaktion på at have mistet.
Det bedste råd jeg har fået er at acceptere at det tager lang tid at bearbejde sorg.
Selvom jeg stadig får nedture og det føles lige hårdt hvergang, så bliver de gode dage flere og det glæder jeg mig over..
Jeg tror ikke man nogensinde kommer sig over dem man mister og det synes jeg heller ikke man skal, men tror at man med tiden kan få et godt liv alligevel.
Knus til dig og mange tanker fra Lise

Kære Puk!
Ja det er bare så trist,at miste en man har kær...
Jeg trøster mig selv ved at sige til mig selv, at når jeg dør skal jeg igen møde alle dem jeg har mistet, men vi må ikke glemme at nyde livet så længe vi har det...
Knus og Varme tanker fra Heidi.

Kære Puk.

Det gør mig ondt at du har mistet 2 af dine kære på så kort tid.
Min elskede mand døde af nyrekræft, efter 5 uger på hospitalet i nov. 2005.
Vi kommer aldrig over det tab vi har lidt, men på et tidspunkt kan vi lære at leve med det.(Forhåbentlig)
Der er ingen der kan sige hvor lang tid der går, vi må bruge den tid det tager, og den tid vi har brug for.
Håber det bedste for dig.
Kærlige tanker
Kirsten, Poul Eriks kone