Til minde for Tove (Rita) Pedersen

Kære Mor.

Så har du fået lov at sove, og der hvor du er nu, er der sikkert ikke nogen, der vækker dig om morgen. Du skal vide der oppe i din himmel, at vi hernede fra vil huske alle de sjove timer, også de gange hvor vi bare snakkede. Nu hvor lastbilen ikke skal bakke ned i vænget og få en gammel kaffetår, vil der være mange minder i mit hovede når jeg kører forbi og bare kikker ind, hvor der altid var lidt varme og forståelse.

Fortsættelse følger...