Kære familie til Thomas,
Når jeg klikker på vores søn Thomas' navn kommer jeg tit til at klikke på jeres søns/brors navn - det står lige under - og jeg læser, at I kunne have fejret jeres Thomas' fødselsdag i dag den 6. maj. Det gør ondt, at I ikke skulle have lov til at beholde en så køn og dejlig dreng
Efterhånden som tiden går bliver det lidt nemmere, synes jeg, at leve med savnet, men mærkedagene kan stadig være svære.
Jeg er sikker på, at vores sønner har fundet sammen deroppe, men uretfærdig at vi ikke skulle have lov til at beholde dem.
Jeg håber I er kommet godt igennem dagen.
Kærlig hilsen
Ane-Marie
Jeg har kigget på Thomas's minde - hvor gør det mig forfærdeligt ondt. Jeg har for 7 måneder siden, mistet min Robin - 14 dage før hans 4 års fødselsdag. Diagnosen var Leukæmi ALL. Jeg kan læse, at jeres datter også har haft sygdommen - hvilket jo skræmmer mig meget. Har en dreng på 10 år og venter mig igen. Så jeg blev ufattelig bange, da jeg læste at 2 søskende, kan få leukæmi - det vidste jeg ikke. Lægerne fortalte mig, at søskende ikke har større risiko end alle andre børn.
Jeg ved ikke om du har lyst til at kontakte mig? Jeg har søgt længe efter pårørende, som har gennemgået noget som os. Du er den første jeg er stødt på.
Jeg har selfølgeligt, fuld forståelse for, hvis du ikke har lyst eller brug, for at kontakte mig.
Håber Sarah har det godt.
Masser af tanker til Thomas og hans familie fra Marie
Kære Thomas
Glemte at sige til dig at du skal hjælpe mormor, når hun har det svært. Hun har nu overstået sine 24 strålebehandlnger og klarer det flot. Jeg ved hvor meget hun elsker dig og mindes det stærke bånd dig og mormor havde sammen. Tænker på da hun tog dig med i Fætter BR, hvor du måtte vælge lige den ting du ville have, og du valgte et spil til din game boy. Jeg ved, hvor svært det har været for mormor selv at få kræft, og ved hvor svært det var for hende, da I to guldklumper var så syge. Send også hende kære Thomas styrke til at bevare sin glæde for livet,
Knus igen fra mor
Kære Thomas
Jeg savner dig meget i denne ferietid. Sara er på sommerferie og nyder det i Legoland. Jeg tænker på din sidste tur hvor du hilste på kaptajn Roger. Tak i øvrigt til ham for hilsenen i din gæstebog, Det berører mig dybt, at han kan mindes dig. Jeg tænker på dig hver dag og kan slet ikke forstå, at du ikke må være blandt os mere. Hils i himlen fra din mor og send mig lidt styrke, når livet gør ondt hos mig. Du er så elsket og så savnet.
Knus mor