Hvil I Fred - Thimo Zevenbergen

Husker stadig den da, da Du kom ind i vores Klasse. Hold op, hvor Du virkede genert. Men Du kunne selvfølgelig heller ikke et ord på Dansk. Det var en helt ny Verden for dig.

Men Du fandt hurtigt din plads blandt os andre. Og Du blev hurtigt en del af klassen. Du begyndte at lære Dansk, meget imod din vilje.. :) Du blev ved med at svare tilbage på Engelsk, men din mor, Corrien, holdt altid øje med, at vi nu også snakkede Dansk til dig. - Du forstod jo godt, hvad vi sagde! :)

Du kunne jo godt! - Du blev så god, at du hjalp andre i timerne. Du kunne altid svare for dig, i Dansktimerne. Du opførte dig, som var Du født i Danmark. Det har jeg altid haft respekt for.

Mindes alle de skønne stunder, vi havde. - Da vi tog hjem til dig, i Frikvartererne, og spiste farspølser, drak Hollandsk Sodavan og hørte D-Devils, oppe på værelseet, for fuld skrald. :)

Da vi tog til Køge, efter skole. - Kiggede på tøj, parfume og låste os selv inde i elevatorerne. Det vil sige, DU gjorde... - Vi så bare det ene tog efter det andet, køre mod Alkestrup. Blev faktisk skide sur på dig, fordi Du absolut skulle åbne den forbandede dør, så vi sad mellem stuen og 1. sal. - Og så virkede alarmen ikke engang. Haha, vi måtte åbne dørene på klem, og råbe ud til folk. :) Du grinte, hyggede dig, og jeg ville bare godt ud. :)

Eller da I flyttede på landet, ud i det store flotte Hus. :) Med stor Sø, Hjorte og kanone omgivelser. Kan huske den lille Kano, der lå i Søen. Blev overrasket over, hvor ræd Du var, for at falde i vandet. Hehe, bare man gyngede båden lidt, så skreg du. :)

Alle vores udflugter, med klassen. Dem vil jeg også altid mindes. Frederikshavnsturen er én af dem. Du rendte rundt udenfor, klokken kvart i kvalme om natten, mellem hytterne... Du råbte og skreg, bankede på ruderne til værelserne, imens vi prøvede at sove. Eller ringede til ens mobil, så man vågnede. :) - Nøj hvor irriterende. Og Du grinte bare, med dit sædvanlige høje, sjove grin.

Da vi rendte i skoven og skød med Softguns. Eller på Fritidsklubbens tag. Husker, at jeg kom til at skyde dig i ansigtet. Havde lige taget magasinet ud, og forsikret dig for, at lortet var tomt. Skød endda et par gange ud i luften. - Men da jeg sigtede på dig, røg der en kugle ud.. Av, troede du ville slå mig ihjel. :) Du grinte bare. <3

Da vi tog i Skoven, og fangede underlige dyr. Der er vist ikke et dyr i hele Grevindeskoven, der ikke har været i dine hænder. :)

Eller når man mødte dig, halvberuset, med en taske på ryggen, fyldt med flasker. Du skulle altid hive hver enkelt op og vise. :) Hehe. De var allesammen tomme. :)

Når man kørte dig hjem fra Byen, i den røde Volvo. Du snakkede derudaf. :) Troe ikke, at der var nogle der forstod, hvad du snakkede om. :) Og så ville Du betale, med en milliard mønter. For fanden Thimo, ville da altid køre med dig, uden at det kostede noget. 

Thimo, jeg er evigt taknemmelig for, at have lært dig at kende. Har så mange gode minder. Dem glemmer jeg aldrig. Er taknemmelig for, at Du lærte mig så mange ting. Gjorde mig til den jeg er i dag. Altid var der for en. Jeg ved, at Du vil være elsket og savnet. Du er den, jeg mindes allermest. Jeg ved, at andre har det på samme måde. 

Du har berørt mange mennesker. Håber Du sidder deroppe nu, og ser ned på alle os, der savner dig. <3 Vi ses på den anden side, Champ! 

Andreas.

†