Kære Sus.
Jeg sidder og kigger ind i stearinlysets skær både fra vinduerne og rundt i stuen. Jeg kan mærke, at jeg er dybt rørt over, at du ikke længere er fysisk tilstede og at det snart er 10 år siden, at du gik bort.
Trods dét kan jeg mærke, at du stadig er hos mig.
Jeg savner dig.
Jeg oplever flere gange, at du er i mit nærvær og at du guider mig. - Du tror på mig.
Du hjælper mig med at minde mig selv om, at alting forandrer sig - også de invaliderede følelser og tanker.
Gennem din åndelige tilstedeværelse har du støttet mig i den overbevisning, at alt vi oplever er en del af vores udviklingsproces og således i evig bevægelighed.
Du får mig til at blive mere opmærksom på de pludselige pusterum, hvor jeg kan se alting mere lyst og klart.
Du har vejledt mig til, at dét pusterum opdager jeg bedst, hvis jeg tillader mig selv at være tilstede i nuet med størstedelen af min bevidsthed.. Jeg forsøger at insistere på det, hvis jeg føler mig forhindret.
Du giver mig en følelse af, at alt her i livet tjener et formål.
Jeg har besøgt Far. Vi har set videoer fra Marokko - Du er præcis, som jeg husker dig.
Dit smil, din latter, dine øjne og din tilstedeværelse giver mig en varm følelse af lykke og livsmod.
Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig millioner af knus, dele mine oplevelser med dig, male sammen med dig og at opleve glæden af at være i dit nærvær.
Jeg bærer dig i mit hjerte <3
Julesorg og juleglæde.
Snart er det jul. Der er ingen julestemning i sindet. Det skyldes ikke bare, at december er grøn og våd og ikke fyldt med snevejr. Det skyldtes først og fremmest, at man mangler en eller flere af sine kære omkring sig.
Når man har mistet, vil julesorgen være et livsvilkår, tror jeg. Det er svært at holde denne hjerternes fest, når nogen/nogle mangler.
Men vi skal være her for de levende, så julesorgen gemmer vi i hjertet, i vores alenehed, og prøver at folde os ud mod de kære, som stadig er. Det er hos dem, vi skal finde juleglæden.
Et ønske om en rigtig dejlig jul og et godt og lykkebringende nytår fra Karen
♥ ♥