Gæstebog for Stephanie Andersen
Hej min pige
Sidder med benet oppe, faldt under havearbejde, jeg har siddet i flere timer og kigget på foto fra alle vore ferie, og dejlige stunder, fra vores liv.
Du er på stranden med Daniel hvor i samler skaller til vores høns.
Du står på ski i Sverig.
Du går tur med Frida.
Du fisker med Liban
Du har klædt dig ud sammen med Sandra.
Vi alle er på ferie på Fejø.
kunne blive ved, at nævne og se, men måtte stoppe, for jeg tuder igen igen, du er så savnet. kybe
Kære forældre til Stephanie!
Det gør mig så ondt, at læse om tabet af jeres dejlige datter! Jeg mistede min dejlige søn Dion for 3 måneder siden i en tragisk ulykke og ligesom jeres datter, kort tid før han ville have fyldt 19 år. Det er så ondt og meningsløst, at miste på denne frygtelige måde..frataget at kunne tage afsked med vores dejlige barn. Man tror man har alverdens tid til at sige og gøre de vigtige ting, men pludselig er det bare for sent! Alt vi har tilbage er minder og kærligheden, som hjertet flyder over med og som ikke længere kan modtages af vores elskede barn...kærligheden er blevet hjemløs. Ønsker blot med disse ord at vise min varmeste medfølelse og håb om, at I vil styrkes af tiden, til at bære den dybe sorg, som vil følge os resten af livet!
De varmeste hilsener og tanker
Bettina (Dion Munk's mor)
En kærlig hilsen
"Vi kan lade tårerne flyde, forde de ikke er her mere.
Eller vi kan smile, fordi de har levet.
Vi kan lukke vore øjne og bede til, at de må komme tilbage.
Eller vi kan åbne vores øjne og se alt det de efterlod.
Vore hjerter kan føles tomme, forde vi ikke kan se dem.
Eller vi kan være fyldt med den kærlighed og det fællesskab vi delte.
Vi kan vende ryggen til "i morgen" og leve af "i går".
Eller vi kan hædre deres minde og lade det leve videre.
Vi kan græde og lukke vores sjæl.
Eller vi kan gøre hvad de ville ønske:
smile, åbne øjnene, elske og værdsætte hinanden ..... og fortsætte rejsen."
Et stille velkommen til mindet.dk
Charlotte - søster til René Drue
www.soeskendekram.dk
Kærlige tanker og medfølelse ..
Mange kærlige tanker og stor medfølelse til jer som har mistet denne pige.
Specielt familie.
Jeg vil dog sige at faderens brev hvor er det smukt.
Det gør mig rigtig ondt, at du blev revet væk fra din familie.
Hvil i fred og håber du har det fantastisk hvor du end er ..
Knus herfra
til min elskede datter
hold op hvor er det svært at skulle undvære dig.jeg kan ikke tænke på dig eller snakke om dig uden at fælde tårer .du var min store pige kan huske alle de gange hvor du skulle ud til vennerne hvor dig og dullerne sad ude i køkkenet og gjorde jer klar hvor sjovt vi altid har haft det.du er i mine tanker hele tiden.den værste uge i mit liv er der hvor du gik bort først døde morfar og 3 dage efter ramlede min verden rigtig sammen. det var den dag hvor politiet stod og fortalte at du var taget fra mig skat.jeg savner dig af hele mit hjerte du vil altid have den største plads i mit hjerte skat.glæder mig til vi ses igen
min elskede engel.mor
Hilsen til famile
Kære familie
Der er ikke noge ord der kan beskrive hvor ondt det gør mig for jeres tab. At mistet et barn er noget af det sværeste man kan komme ud for. Jeg kan mærke Jeres smerte da jeg selv har mistet min søn. Han blev kun 16 år.
Jeg håber at i vil kunne finde trøst på denne side som jeg har når jeg har "talt" med min søn.
Sender jer varme tanker og hilsner
Lotte
En kærlig hilsen
En kærlig hilsen, fra en der har været det samme igennem. At miste som forældre eller som søskende er forskelligt. Men der er smerte, sorg, og afmagt samt vrede, når et elsket familiemedlem pludselig er væk.
Jeg håber, at du kan se, at din familie savner dig - at du vil våge over dem og passe på dem, være deres skytsengel.
Æret være dit minde.
Kærlig hilsen
Charlotte Drue - søster til den smukkeste engel - René.
www.soeskendekram.dk
Endnu en stjerne lyser på himlen :-(
KÆRE STEPHANIE
Du vil altid have en plads i mit hjerte. Jeg tænder tit et lys for dig, og tænker, hvor tragisk,at du blev revet bort i så tidlig en alder. Du havde jo hele livet foran dig, det var jo først lige begyndt-HVORFOR ????
Jeg ved at du har det godt der hvor du er nu. Englene passer på dig,og du lyser nu som en stjerne, sammen med alle de andre stjerner vi har mistet.
R.I.P Stephanie mine dybeste medføelser går til dine efterladte, og må de med tiden finde lyset for enden af tunellen.
Knus fra May-Britt
Et sidste farvel fra kirken
Kære Stephanie!
Jeg vil tro at dette brev er det sværeste jeg nogensinde har skullet skrive.
Der er så mange ting jeg aldrig nåede at sige til dig og andre ting jeg ville have sagt til dig nogle flere gange. Ting jeg ville have oplevet med dig i fremtiden.
Jeg er ikke den person der græder mest, men da du blev født på Odense sygehus d. 23 august 1990, græd jeg af glæde, da jeg stod med dig i mine arme, så lille fin og helt perfekt.
Når du var ked af det fik jeg dig til at falde til ro med musik og lidt tid hvor du lå tæt ved mig, det virkede hver eneste gang – Pink floyd var favoritten når du skulle beroliges.
Du var aldrig til at holde styr på som lille da du fandt ud af du kunne gå, alt skulle tjekkes og du snakkede fra du stod op til du gik i seng, så meget at da jeg en dag spurgte din storebror, hvilken slik han kunne tænke sig i weekenden, var det hold kæft bolsjer til dig – det med at snakke meget fulgte dig hele livet.
Der er så mange minder der er dukket op i hovedet på mig den sidste uges tid, siden du kom så galt af sted i en ulykke der aldrig burde være sket.
Du var en pige fyldt med så meget kærlighed, jeg husker første gang du fortalte mig du elskede mig som 3 årig, og jeg har stadig alle de sms beskeder du har sendt gennem de senere år, hvor du har fortalt du elskede mig og jeg var den bedste far i verden.
Beskeder jeg vil gemme for altid, for jeg kommer ikke til at få flere af dem eller høre dig sige det til mig mere mens du putter dig ind til mig.
De senere år som teenager har været utroligt svære for dig, du virkede meget splittet og vidste ikke hvilket ben du ville stå på og hvor du gerne ville høre til.
På den ene side ville du gerne det stille familie liv og nød den ro vi havde hjemme. Men på den anden side følte du at du gik glip af noget hvis du ikke var sammen med de venner du havde, som ikke altid var det bedste selskab.
Du har ingen anelse om hvor svært det bliver at undvære alle de ting du stod for i mit og Annie´s liv.
Dit støjende væsen, når du grinende kom farende gennem vores hjem efter en god dag på skolen, hvor du jagtede os rundt alle vegne og snakkede uafbrudt i næsten 1 time.
Vores lange ture med hunden ned i de grønne områder bagved.
Jeg kunne skrive et hav af ting vi gjorde sammen, jeg kommer til at savne, men når alt kommer til alt, er det min lille pige jeg savner og så er det egentlig lige meget hvad jeg skulle foretage mig sammen med dig.
Der forsvandt en stor bid af mit hjerte d. 1. August kl. 21.03 da jeg fik beskeden om du var indblandet i en dødsulykke tidligere på dagen.
For anden gang græd jeg på Odense sygehus for dig, denne gang ikke af glæde, men af den største sorg en forældre kan opleve ved at miste sit barn.
Du var en lysende stjerne i mit liv, som blev slukket meget brat i en alt for tidlig alder.
Du vil altid leve videre i mit hjerte og jeg vil savne dig for evigt.
Sov sødt og hvil i fred Stephanie
Gæstebog
Seneste lys
-
Mandag d.26/12Skatter, det gør så ondt. ...
-
Torsdag d.27/10Jeg tænder nu et lys for d ...
-
Tirsdag d.18/10Jeg savner dig kære søster ...
Del dette minde
Mindet.dk Kristeligt Dagblad CVR 17725114 Vimmelskaftet 47 1161 København K Telefon: 33 48 05 00 Send mail