Til minde for Sofie Nikoline Hurup Andersen

Min graviditet.
Jeg blev gravid med Sofie, allerede 2 måneder
efter Kristoffer var kommet til verden.
Kristoffer var kommet 3 uger og 4 dage før tamin
min graviditet havde været god, og han var en rigtig
nem lille dreng, så jeg så ikke noget problem i at
skulle til at ha en mere allerede.
Filip og jeg var begge enige om, at det kunne vi
godt klare.
Da jeg var godt 25 uger henne, begyndte jeg at få bækkenløsning
det var et mega problem at skulle passe min lille søn, og søre for en selv!
Ud over det, så var der fyringer på vej på min mand´s arbejde, og da han
vidste der var mulighed for han var en af dem der kunne blive fyret, begyndte
han at søge nyt job, inde for samme fag.
Vi havde snakket om at flytte til ålborg, da mine forældre bor der og da jeg er født
opvokset der.
Så det var et oplagt sted at søge........
Det to en enkelt week-end, så var han ansat på et nyt sted *s*
Han blev fyret.... men det var lige meget.... nu skulle vi bare finde et sted at bo......
Min farfar tilbød at vi kunne bo i han´s sommerhus, til vi fandt noget andet, men jeg
valgte at blive nede i sønderjylland i vores lejlighed.
Jeg havde en nogle tider hos min jordemoder, lægen og skulle osse scannes.
Jeg syntes osse det ville være bedst, at Kristoffer var i sit eget hjem.
da der var ca 5-6 uger tilbage to jeg med op i sommerhuset, vi skulle se på den
nye lejlighed og ha ordnet en masse praktiske ting.
Vi fik nøglen hurtigt og valgte at begynde at flytte nogle af tingene.
Aftnen før vi skulle flytte de sidste ting, gik vandet, vi fik Kristoffer afleveret hos
min faster, og to hurtigt ud på sygehuset for at få mig undersøgt.
Jordemoderen fortalte at det var vandet der var gået, og at hun ville køre en strimmel
på mig, for at se hvor kraftige veer jeg havde.
Hun sagde hun godt kunne se at jeg havde nogle gode veer, meeeen.....
at vi godt kunne nå at køre fra Ålborg sygehus, ned til ringkøbing sygehus, så kunne jeg føde på det sygehus, jeg var tilmeldt.
Og havde jeg ikke født næste dag kl 9, så skulle jeg ta af sted, så ville de nok
sætte mig i gang.
Så vi startede bilen op, med en trailer bag på, og begyndte at køre hurtigt der ned af.
Jeg fik meget ondt, og det gjorde det ikke nemmer at filip kørte hurtiger og hurtiger.
Jeg fortalte filip, at jeg havde en præs vee, men jeg fik af vide :
Neej skat det har du ikke.....
vi er der snart.....
men for en sikkerhedsskyld ringer jeg lige til sygehuset.....
der er kun 25 killometer tilbage.
Sygehuset ville sende en ambulance ud imod os, de ville ringe til os
for at høre nærmere, men da falck ringede
havde jeg født sofie´s lille hovede, og
filip måtte ta i mod hende ude midt på landevejen.
falck kom først da vi havde 12 killometer tilbage, hvad kom de enlig for?????
Det hele var jo overstået!!!
Inde på sygehuset roste de mig meget, de syntes det var flot
at vi havde klaret det hele selv*s*
De undersøgte os begge, sagde hun var en rigtig fin lille pige,
og sendte os hjem.

Hvad døde sofie af?
Jeg havde været ved lægevagten med Sofie søndag eftermiddag, fordi der var
kommet væske ud af hendes venstre øre.
Lægen sagde at der ikke var kommet noget ud af hendes øre, så vi to
hjem med viden om, det var vand fra badekaret.
Hun havde heller ikke ondt eller græd, så tænkte ikke mere over det.
Vi gik ind i en ny uge, og der var ikke noget i vejen med hende.
Torsdag aften ville jeg give hende lidt mad, inden hun skulle i seng, men
hun var ikke sulten, og ville så derfor ikke tvinge hende, jeg puttede hende i seng
ved en 20.00 tiden, og gik derefter korttid selv i seng.
Sofie vågnede lidt i 3 den nat, og min mand gik ind for at give hende sutten.
Næste morgen kl 7 står jeg op for at ordne Kristoffer da han skal i dagpleje, jeg
går ind på Sofies værelse for at hente nogle strømpebukser til min mand´s datter
(hun boede ved os i en periode)
Jeg syntes det var underligt at sofie ikke var vågnet i nu, men tænkte at det sikkert
var fordi hun var træt?
5 minutter senere skal jeg ind for at hente nogle hår eleastikker, de ligger
iblant nogle sutter...... det larmer en smule at rode efter de rigtige......
Der slog det mig at hun ikke var begyndt at gi sig, et eller andet sagde mig bare
at hun var død...... så da tanken er kommet igennem hovedet flår jeg dynen
af hende......
og faktisk river hende op af sengen og skriger FILIP FILIP SOFIE ER DØD
Jeg husker jeg bere blir ved med at skrige hysterisk.....
Filip tar Sofie ud af armene på mig, ligger hende på gulvet for at bringe hende
til live igen......
Men jeg skubber ham væk og græder at det er for sent......
Jeg får ringet til ambulancen som allerede er der efter 15-20 minutter, men jeg
husker det føltes som om det to et par timer......
de er godt klar over, der ikke er noget at gøre for hende.
De ringer til vores læge, som kommer ud og erklærer Sofie død.
Han fortæller os at hun har været død længe, jeg sagde det ikke kunne
passe da Filip var der inde lidt i 3.
Lægen forklarer mig, at hvis hun døde lidt over 3, hvad han ville skyde på
hun gjorde, er det 4 timer hun havde været død i, og det var længe!

3 måneder efter Sofie´s død
Efter 3 måneder fik vi svaret på obduktionen
Vi havde fået af vide til at starte med, at hun døde vugge døden.....
Men vi troede ikke på det.....
Så sund og stærk en lille pige glemmer ikke bare at trække veret....
Hun døde af luftvejsinfektion, havde starten på lungebetændelse og
mellemøre betændelse.
Luftvejsinfektionen var gået i hendes blodbaner og havde forgiftet det!
Hele venstre side af kroppen, var betændt.
Lægerne sagde de ikke kunne ha gjort noget selvom det var blevet
opdaget, aftnen inden hun døde.
Under obduktionen fandt de osse en lille syste på hendes ene æggeleder,
og et lille hul imellem hjertekammerne.
De mente ikke de ting havde noget med hendes død at gøre?
Grunden til at hun ikke havde vist tegn på sygedommen var
at hendes imunforsvar ikke virkede.....når imunforsvaret ikke virker,
kommer der heller ikke feber.