Hola Sine
Var du her lige? Savner dig!
Hjalte kiggede ud i luften og smilede - lige som om der stod en der i døren og lavede ansigter. Bare jeg også kunne se dig. Men jeg forstiller mig du ser ud, som da du var rask - med kort hår der krøller. Klædt i varme farver - hippie chik stil. Ja, kan lige se det for mig.....
Savner dig, knus
Hola Sine
Lige et ganske kort øjeblik, glemte jeg at du ikke er her. Noget som ellers altid er tilstede....
Jeg var inde at se The Lady med AM igår - historien, Asien, manden der dør af kræft, AM, at mor og far var i Burma da Lauge kom til verden - men at det ikke gjorde noget for du var der. Åh, der løb mange tårer ned af kunderne i biografen og også idag.
Jeg savner dig afsindigt Sine....
Knus og kram
Hola Sine
Er på vej til Roskilde og møde Michaels Jyllinge venners koner - logefruer nu også kaldt:-)
Jeg har din halskæde på - den med de fire hvide firkanter jeg faktisk selv købte til dig fra mor og far - jeg tror det var dengang du blev færdig med specialet og eksamen.
Det er første gang, men jeg tror det sker igen. Det føles godt eller i hvert fald ikke mærkeligt.
Jeg tænker på dig,
Knus
Hola kære Sine
Så er byggeriet gået igang - et større hus er nu inden for rækkevidde....takket være dig og mor og far:-) Vi er meget begejstrede og glade.
De søde dejlige drenge glæder sig også og begejstringen stor da den lille gravko kom igår morges.
Vi snakker ofte om dig for tiden - selv Magne. Lauge kyssede dig på de to billeder af os på hylden helt spontant. Det smelter mit hjerte og mindet giver mig tårer lige nu. På vej fra fødselsdag i lørdags var vi enige om at den eneste stjerne på himmelen vi kunne se måtte være dig - Lauge mente han kunne se dig som engel. Bare ikke dine hænder du gemte inde i ærmerne.
Søskende er den største gave man kan give sine børn. Hvor jeg glædes over deres samvær, der leg og deres omsorg for hinanden. Håber inderligt det varer ved resten af livet.
Jeg ville nogle gange ønske, at man fik et glimt ind i fremtiden - så ville jeg ikke have tanker om deres venskab, deres arbejde og deres fremtid.....men hvor er det godt, at vi ikke vidste vi skulle miste dig.
Mor og far er stadig afsted og sender billeder og breve hjem til drengene - det er et stort hit og de glæder sig til de kommer hjem. Jeg har det godt med at de er afsted. Det virker på en eller anden måde så dejlig bekendt at nogen af os er ude at rejse og opleve. De lever livet siger mange - det tror jeg, for det har vi lært Sine.
Jeg savner dig Sine.
Knus fra mig
Hola Sine
Dagene flyver hurtigt forbi i denne tid. Mor og far lyder til at nyde at være afsted. Det er sjovt at læse deres breve, når jeg har en god fornemmelse af hvordan det er dernede. Følelsen af at være alene tilbage og frygten for at noget skulle ske er gået over. Far er jo kommet til skade - og det må man sige de har klaret og jeg ved ikke - de virker så glade, at jeg syntes det er fantastisk de er afsted.
Håber at få svar fra banken idag eller imorgen - så casa Sine kan få sin udbygning.
Jeg sidder og kigger ud - barnevognen er i bevægelse....:-)
Du er med mig hver eneste dag Sine, jeg savner dig.
Knus
Hola Sine
Der er så meget jeg vil snakke med dig om, fortælle dig og dele med dig. Jeg håber tror at du kan tune ind på min kanal, når jeg tænker på dig og mærker savnet af dig.
Du er den allerbedste Sine.
Magne genkender dig nu som moster på billederne - det glæder mig:-)
Mange knus og tanker
Kæreste Sine
Så tager vi afsted. Tager både dig og de 5 på Amager med i tankerne - vi kommer jo til at savne de unger. Ud i det blå i 3 mdr. - en masse oplevelser ligger forude - måske falder den sidste brik på plads undervjs, der bliver jo tid nok til tanker !
Knus og tanker
Kæreste Sine
I nat havde jeg en dejlig drøm - kan som ikke huske så meget, men du var med og jeg har en hel klar fornemmelse af at have været sammen med dig. Hvor var det dejligt at se dig igen.
Knus og tanker
Hola Sine
Solen skinner, jeg sidder nede på gulvet og søde Hjalte ligger og fjoller. Jeg tænker på dig hver dag Sine. Det ville være så rart om du var her at snakke med.
Jeg ser stadig dig i Hjalte hver eneste dag. Du er hos os:-)
Savner dig
Knus
Kæreste Sine
Solen skinner, der er lidt forår i luften. Vi skal på travetur med E og Å , så søde Sine, det er lidt din dag.
Knus og tanker
Kæreste Sine
Jeg tænker om det er muligt at blive hel igen efter at man har været gået så fuldstændig i stykker. Jeg har fået lidt nyt mod til at tro det kan lade sig gøre - jeg ved man gror helt anderledes sammen og at det tager tid for alle stykkerne at finde en plads igen. Det er vigtigt at få stykkerne rigtig på plads, men jeg skal nok også huske ikke at blokere og i stedet sørge for de har chancen.
Knus og tanker