Denne side er tilegnet min dejlige søn Simon. Alle i familien og venner der har lyst til at skrive til og om ham er velkomne i gæstebogen. Her er det lidt mindre offentligt forum, hvor vi kan mindes vores dejlige dreng.
Simon døde den 24 maj 2006 og blev 10år. Hans lyse sind og altid glade humør, har sat dybe fodspor hos mange mennesker. Selvom det blev et kort liv, nåede Simon både at give og modtage en masse kærlighed fra alle han mødte på sin vej.
Vi vil mindes dig med glæde i vores hjerter...
Jeg vil gerne takke den nære familie, de nære venner og ikke mindst hele 4G for deres opbakning og støtte i denne svære tid.
Varme tanker
Mette
Melodi: Danse i måneskin
En flamme der hurtigt gik ud
Du fandt aldrig en brud
Klassens hjerte banker banker
Hvad hjælper det os i vore tanker
De smerter du følte før
Skal gennem den helbredende dør
Lige ud til himlen himlen
Så håber vi bare det går godt
Danse på skyerne
Langt væk fra byerne
Vi lukker hjertet ud
Danse med himlens Gud
Vi husker hvor glad du var
Med sjovt pjatteri var du klar
Du mistede tiden tiden
Men vi har husket den siden
De sjove ting du ku li
Var stikbold og fantasi
Vi vidste du ku li det sig det
For vi vil stole på dig
Danse på skyerne
Langt væk fra byerne
Vi lukker hjertet ud
Danse med himlens Gud
Skrevet af Tøserne i 4G. TAK!
