Til minde for Sacha Berdin

På Odder sygehus en tidlig morgen, kom vores datter til verden. Vi vidste på forhånd at det ville blive en pige og vi havde allerede bestemt, at hun skulle hedde Sacha.

Sacha var vores fælles barn, mit eneste, Sachas mor havde en søn fra et tidligere ægteskab, så enebarn var hun ikke, men hendes bror er meget ældre, så i hverdagen var der kun os tre.

Sacha voksede op, vuggestue, børnehave og skole. I skolen... Tjae Sacha var ingen ørn til at læse og skrive, eller matematik, men vi syntes, at hun blev bedre og bedre og vi var sikkre på, at hun nok skulle lære det. Til gengæld syntes vi, at hun var et meget socialt væsen. Hun gik meget op i at ha’ venner og hun brugte gerne mange opkald for at finde en og lege med. Sacha kunne godt selv finde på noget at lege, men hun ville ikke være alene. Hun sad gerne for sig selv f. eks. for at se fjernsyn, men der skulle helst være nogen i huset sammen med hende.

Sacha elskede sko, udklædningsstøj osv. Hun holdt af sol og sommer, ingen vanter og klodsede støvler. Vores sidste ferie til Italien var noget hun glædede sig meget til. Der var det hele, sol, strand og vand. Butikker og markeder hvor man kan snuse rundt. En campingplads hvor der var andre børn hun kunne lege med. Hun holdt meget af dyr, især holdt hun af hunde. Hun holdt også af at tegne og male, høre musik og danse. Hun var meget kreativ og især hendes mor gjorde sig mange tanker om, hvad det kunne blive til når Sacha blev voksen.

Desværre finder vi aldrig ud af det. 11 år efter Sacha blev født, var vi tilbage på Odder sygehus, men denne gange for at se Sacha ligge død i en sygeseng, hun var ikke helt kold endnu, da vi holdt hendes hånd, men død det var hun.

Sacha cyklede i skole, hun kørte tidligt, og i et kryds hvor hun ville lige over blev hun ramt af en højresvingende lastbil. Hun blev erklæret dræbt på stedet. Mod en tons tung lastbil, hjælper en cykelhjelm ikke meget.

Sacha var vores barn med alt hvad det indebar, nu er hun kun et minde ...