Rune Westy Nielsen, konstabel

Mindeord fra chefen for Den Danske Kampgruppe
Oberst Karsten E. Kjær sagde under mindehøjtideligheden i MOB Price:

Lørdag den 31. oktober blev konstabel Rune Westy Zacharias Nielsen fra 2. Lette Opklaringseskadron ramt af en improviseret sprængladning under en opklaringspatrulje i nærheden af patruljebasen Barakzai på østsiden af Helmandfloden i Upper Gereshk Valley.

Westy blev meget hårdt såret, men med en utrolig indsats fra hans kammerater og sanitetsfolk blev hans liv reddet, og han kunne sendes hjem til videre behandling i Danmark. Igennem de sidste to uger har læger kæmpet for at redde hans liv - først på felthospitalet i Camp Bastion og siden på Rigshospitalet i Danmark. Trods en professionel indsats fra mange sider stod Westys liv desværre ikke til at redde.

Konstabel Rune Westy Nielsen blev i august 2007 en del af Opklaringsbataljonen, hvor han gennemgik sin grunduddannelse. I august i år tog han på sin første mission til Afghanistan. Hurtigt tilpassede han sig til det hårde miljø i Helmandprovinsen og var glad for sine opgaver i spejdereskadronen som skytte. Han blev hårdt såret, mens han udførte det arbejde, som han allermest brændte for. Han gjorde sig fortjent til den højeste respekt fra alle os, som kendte ham og arbejdede sammen med ham. Westy var kendt for sin uimodståelige charme, smittende latter og en unik evne til at gå lige til stregen, når han kom med kommentarer til sine overordnede. Det er sådan, vi vil huske ham.

Westy havde besluttet at gøre en forskel – og det gjorde han. Vi vil ikke lade hans død være forgæves.

Æret være hans minde.

Eskadronschefens mindeord
Chefen for 2. Lette Opklaringseskadron, major Jacob Bjerborg, sagde under mindehøjtideligheden i FOB Armadillo:

Det var med stor sorg i hjertet, at jeg i går aftes den 17. november fik meddelelsen, at Westy var gået bort.

Westy var en soldat i eskadronen, som alle kendte og holdt af. Han var et naturtalent til at være soldat. Alle nye ting blev lært lynhurtigt, og hans fornemmelse for samarbejdet i gruppen var forbilledligt. Han var en soldat, som man rigtig gerne ville have ved sin side, når det brændte på.

Mest af alt skilte Westy sig ud med sin enorme energi og et fantastisk væsen. Udover sine opgaver så kunne Westy altid finde tid og overskud til skøre påfund, som med store armbevægelser og larmende udbrud blev leveret til morskab for alle omkring ham.

Det var bare ikke til at blive sur på Westy. Hans drengede charme og kvikke kommentarer spredte altid smil og latter. Nogle officerer ville måske finde ham lidt for fræk, men ikke jeg. I mine øjne var hans frækhed og mod til at komme med en kæk kommentar til selv chefen blot et udtryk for det overskud og den naturlige glæde, der kendetegnede alt, hvad han gjorde.

Det hænger selvfølgelig sammen med, at han var en dygtig, loyal og respekteret soldat. Men det hænger også sammen med, at han aldrig gik over stregen. Han kendte den hårfine grænse mellem at være irriterende og charmerende, og han balancerede ofte på den. Og det var den evne til at balancere, der gjorde, at han var så sjov at være i nærheden af.

Det har været en stor glæde at have Westy i eskadronen, og det har været en stor glæde at opleve ham som menneske. Jeg savner ham allerede, og jeg vil aldrig glemme ham. Han vil for altid være en inspiration for mig til, hvordan jeg gerne selv vil være. Som Robert Lawrence Binyon i 1914 skrev i sin ”For the Fallen”:

“They shall grow not old, as we that are left to grow old.
Age shall not weary them, nor the years condemn.
At the going down of the sun and in the morning
We will remember them.”

Og ligeså vil vi huske Westy.

Æret være hans minde,

Mindeord fra eskadronens næstkommanderende
Kaptajn Anders Fasterholt Theut, næstkommanderende i 2. Lette Opklaringseskadron, sagde under mindehøjtideligheden i MOB Price:

KS Westy var en rigtig god soldat. Han var ivrig, dedikeret og dygtig til håndværket. Med sit kvikke hoved og sunde indstilling ville han utvivlsomt have kunnet drevet det langt – hvad end det skulle have været en militær eller civil karriere.

Oven i det havde Westy et smittende godt humør og en ufejlbarlig evne til at dreje næsten enhver situation i en komisk retning. Med en enkelt kæk bemærkning kunne han altid trække et smil ud af én, uanset hvor alvorlig situationen ellers var. Hans udadvendte væsen gjorde ham til et naturligt omdrejningspunkt i enhver forsamling.

Jeg husker, hvordan hans nærmest uendelige talestrøm som ung konstabelelev og nytilgået til 2. deling gav mig og mine befalingsmænd et par grå hår i hovedet. Han var jo egentlig ret sjov og god for moralen, men dog lige lovligt langt fremme i skoene for en elev at være. Derfor besluttede jeg, at delingens eget private bidrag til at nedbringe klodens CO2 udslip skulle være at begrænse Westys egen betragtelige andel gennem at give ham taleforbud, med mindre han blev talt til. Det er nærmest overflødigt at nævne, at han til stor morskab for os alle på ingen måde kunne overholde dette.

Westy var en ukuelig fighter, der ikke kunne holdes nede - noget han blev ved med at vise til det sidste. Af alle disse årsager og mange flere vil Westy blive savnet. Men hans ånd og kampvilje vil leve videre i delingen og eskadronen længe efter, at han nu har forladt os.

Æret være hans minde.

Delingsførerens mindeord
Delingsfører i 2. Lette Opklaringseskadrons 2. deling, premierløjtnant Leo Gamborg, sagde under mindehøjtideligheden i FOB Armadillo:

Westy var en glad og kæk dreng. Humøret var højt, og munden stod aldrig stille på ham. Han gik op i sit arbejde og var god til det.

Den 31. oktober kl. 16 da vi var ved at gå ud, kom Westy med kvikke kommentarer, om jeg nu turde gå bagerst, og om jeg i det hele taget turde gå ud. Det var typisk Westy, og det er sådan jeg vil huske ham – som en glad og frisk dreng.

Jeg er glad for, at Westy nåede hjem til Danmark, og for den tid han nåede at være sammen med sine nærmeste. Jeg ser det som et udtryk for den vilje og lyst til livet, som Westy besad.

Westy, du vil altid være hos os og mig.

Mindeord fra næstkommanderende og kammerat i 2. deling
Konstabel Mikkel Julin og næstkommanderende i 2. Lette Opklaringseskadrons 2. deling, oversergent Kristian Dreyer, havde disse mindeord under mindehøjtideligheden i MOB Price:

Westy var skytte på det tunge maskingevær i 2. delings 1. gruppe. Han var 22 år og det var hans første udsendelse. Han nød jobbet som soldat og var med sit altid høje humør med til at skabe en god stemning i både gruppen og i delingen.

Han udførte sit job professionelt, og han var fuldstændig klar over den risiko, der er ved at være her i Helmand. Han udviste mod og beslutsomhed i de kampfølinger, han deltog i. Blandt andet var han stående bag sit maskingevær og med præcis og vedvarende støtteild kraftigt medvirkende til at frigøre et engelsk IEDD-Team fra et Taleban baghold ved FOB Sandford.

Under en afsiddet patrulje ved patruljebasen Barakzai den 31. oktober blev Westy meget hårdt såret, da han trådte på en IED. Med en hurtig reaktion fra gruppen, en professionel hjælp fra sanitetsgruppen og god behandling fra Medevac-teamet på helikopteren samt ikke mindst læger og sygeplejersker på felthospitalet i Camp Bastion - nåede Westy at komme hjem til sin kæreste og familie i Danmark. Westys sidste ord her i Helmand var:
- Jeg fortryder intet. Jeg vil bare gerne hjem til Bolette.

Det kom han, og efter 18 dages kamp for livet i Danmark, måtte han give op. Vi vil gerne takke alle for, at han nåede at komme hjem til sine kære.

Vi vil alle savne ham som ven og soldat. Vores tanker går til hans kæreste og familie.

Æret være hans minde.

Kilde: http://forsvaret.dk/GHR/Nyt%20og%20Presse/Afghanistan/Pages/Mindehojtide...