Til minde for Ruben Emanuel Andreassen

Kære Ruben.
Den 12 marts 1991 forlod du denne jord. Du var kun 45 år da du forlod os ! Et valg du selv tog, et valg som bare aldrig blev forstået af hverken dine søskende, mig din lillesøster, dine 3 voksne børn, eller vores far og mor ! Vi forstod det bare ikke Ruben? Hvis noget menneske havde spurgt mig, om du kunne vælge at tage dit eget liv, så ville jeg altid have svaret dem, nej det kunne Ruben aldrig finde på, for du elskede jo livet. !!

"Din historie" har jeg valgt at skrive i denne sene nat, fordi du fik du en forfærdelig uretfærdig behandling Ruben, så forfærdelig at du ikke så anden udvej end at ende dit liv. Jeg ville gøre alt for at få dig tilbage her på jorden til os, for du er så uendeligt meget savnet. Jeg ser jo alt af dig i dine tre dejlige børn, og de sødeste børnebørn har du fået. Så mange dejlige ting du er gået glip af !

Den dag der endte med at blive din sidste dag, startede jo som så mange andre dage du havde. Du arbejdede som vægter, et job du havde haft længe og flere steder havde du været ansat. Et job hvor du havde fået mange anderkendelser for godt udført arbejde. Du kørte denne aften til en virksomhed der handlede med alt, til skib/udstyr og sejl o.s.v. Det var en virksomhed der havde været ramt af mange indbrud, og du besluttede så en aften at køre fordi området for senere at give et tilbud på evt. vagt og rundering.En vigtig ting der skal med, var at du for det første bar uniform samt kørte i tjenestebil så på begge dele kunne man tydeligt se hvilket firma du kom fra.
Da du kom frem til virksomheden, ser du at der er lavet hul i hegnet, en bagdør er brudt op og der er lys. Du tager det som et tegn på indbrud, går der ind og før du ved af det, er det dig der bliver overfaldet. Du forsvarer dig det hele ender i tumult og pludselig står politiet der, den mand der overfaldt dig er ejeren af virksomheden som nu påstår overfor politiet, at han tog dig i at brække pengeskabet op, at det var dig der havde lavet indbrudet.

Du bliver taget med på politistationen, er i forhør i mange timer du skriver under på en erklæring at politiet må ransage dit hjem, du har jo intet gjort ! Der sker bare det, at politiet ved ikke at du selv har en sejlbåd, "Dreamer" og da det er i marts måned så har du jo taget alt muligt udstyr og ting til båden hjem. Alt bliver indevendt, en masse bliver fjernet, men som det ordensmeneske du var, så havde du jo parpirer på alle dine ting, så efter at politiet havde haft dig i forhør i næsten 20 timer, lod de dig køre hjem. Men kort efter du kom hjem, blev du hentet af Køge politi, som også mente at de skulle have nogle oplysninger ? Der var du, så vidt vi ved i godt 3 timer. Du var helt i chok da du kom hjem, du troede på at nu ville du miste både job hus og alt. Det slog helt klik for dig, og sent den nat tog du din bil, kørte ud på landet, du satte båndet med Simon and Garfunkel på, du tog papir frem skrev nøjagtigt med klokkeslet et brev med et sidste farvel fra dig, det sidste der var på brevet var en tynd streg - du havde sat udstødningen ind i din bil, dit dyrebare liv var slut, du havde forladt os.

Det var et frygteligt chok for os alle Ruben, dine børn har det så svært med det stadig den dag idag. Far og Mor tog til den politistation der havde haft dig til forhør i de mange timer, for som far og mor sage, vores dreng skal ikke lægges i sin grav som en tyv. Men politiets ord til dem var: Ja det var jo synd at vi ikke beholdt ham, vi vidste jo ikke at han var så oprevet, for han havde jo ikke lavet nogen forbrydelse ! og hvis far og mor ville gøre mere ved den sag, så blev det privat søgsmål. !!!!!!!!!!

Der blev ikke gjort mere ved det Ruben, vi magtede kun at prøve at holde sammen på det hele !
Vi havde rigtig mange ting til fælles Ruben du og jeg. Sammen delte vi kærligheden til Canada, landet hvor jeg blev født og som i var rejst til. Din store drøm var at sejle til Canada, jeg havde det Canadiske flag som du skulle have med på din sejllads, vi lavde det over dig i din kiste og alle dine sejlplaner fik du med.Vi besluttede at vi selv ville finde din gravsten ved vesterhavet, hvor vi var på ferie kort tid efter din begravelse, og vi fandt den fineste sten, som vi så fik lavet til dig.

Vi elskede dig af hele vores hjerte Ruben, og nu har du både far, mor og vores søster Kate hos dig. Og nu fik jeg endelig din historie ud, den skulle ikke bare begraves sammen med dig......