Til minde om Renè K. Ammitzbøll

Dit glade smil og varme kram

din vittige og sjove måde at se tingene på, og alle de skøre påfund, - det gjorde dig til et usædvanligt menneske, som man havde det godt med. Du gjorde dit til at alle havde det godt og det var uanset alder eller status. Du tog dig nemlig af de mindre heldige i samfundet og gav dem et sted at være. Du var nok lidt for uegennyttig, for du stillede ingen krav. Du var et rigtigt og godt menneske.

Der er gået 5 år, og det er de værdste 5 år i mit liv. Du tog dit eget liv og efterlod os i et sort hul af sorg og .....(ingen ord for) Sjæletab, mister halvdelen af sig selv..............jeg har været meget, meget gal og fortvivlet over dit valg, for du havde så meget i dig, som du kunne bruge til at få et godt liv. Du så det bare ikke selv. Heller ikke, at du havde krav på hjælp hos din læge, så du kunne medicineres for ADHD og få styr på dine tanker og formåen. Der var ikke tålmodigheden til at bygge op, ro til at lægge sten for sten og sindsro til at tage modgang og kritik i stiv arm. Dit liv foregik meget i fantasiens verden for du var lidt af en fantast og digter, og der kan virkeligheden ikke være med, er for indviklet og forlanger for meget. Jeg ville meget, meget gerne have taget halvdelen af de byrder, du synes der blev lagt på dine skuldre, hvis du havde bedt mig om det; men det gjorde du jo ikke. Det var først når du indtog spiritus at galden kom ud og du gjorde dig selv fortræd på mange måder, havnede på skadestuen og psyk. at vi fik en lille blik ind i din verden. Bagefter kunne du intet huske, og så var der lukket for videre snak. Det er en meget frustreret og såret mor, der sidder her og skriver, - som Møllehave skriver: Selvmord er kærlighed man ikke kan komme af med...............jeg kan ikke komme af med den jeg føler for dig........du er her jo ikke.............du fratog mig retten til at dø først........det er ikke meningen, at jeg skal sidde her og græde over min søn, som ikke er her - i livet. Ingen vil nogensinde få mig til at sige eller mene, at det er rigtig hvad du gjorde, at det var ok at hænge sig i en ledning i sit hjem, og at kæresten skal finde dig. Og hvad med katten som du elskede. Jeg må stoppe her, for jeg pisker mig op i en stemning, der ikke giver lindring eller gode vibrationer. Du var så elsket og du var noget så blind...

At du var helt speciel for mig

det håber jeg du vidste

 med kærlighed jeg fulgte dig

sidst, bag din hvide kiste.

mor

Tears and rain af James Blunt (Renès sang)

http://www.youtube.com/watch?v=BoF9GQPopxM