historien om lille Patrick <3 <3 <3

fra d: 14 til d: 17 juni 2011 var nogen helt normal dage 

på det tid pungt var min kæreste og jeg

på besøg hos han s forlæder

men  D 18/ 19 juni 2011  var de væreste natter og dage i mit liv jeg vågenet kl 04:30 

hvor jeg have så frygligt ondt i hovedet det var som om mit hovedet skulle springe.

jeg  sat mig ned i køkkenet hvor jeg sad nogen time.

jeg ved  enlig ikke hvorfor der ikke gik et lys op for mig at det kunne været et ten på at der kunne være noget galt.

men det var jo føreste gang jeg var gravid

så jeg tænke nok  det var meget normal 

men det skulle vise sig  nogen time efter at det var hoverhovedet ikke nomal.

for da de ander vågenet sagde jeg til min kæreste s mor 

vi er nød til og ringe til vagt lægen for jeg kan ikke holde det har ud mere.

jeg ringet og lægen sagde hvor når kan du være her det kan jeg om 20 minutter. 

jeg kom ind og lægen vil med det samme ha en urinprøve fra mig. 

da hun have undsøget den sagde hun du har ten på savngeskabsforgifting.

  og der for er jeg er ønd til og sende dig vider til kolding sygehus.

 hvor du skal henvende dig  på  jordemor stugen min kæreste mor og jeg  kørte hjem og hente min kæreste Rene.

 og så kørte rene og jeg til kolding.

 ad vi kom til koling og kom ind på en  stuge.

 hvor  jordemorgen spurget.

 hvor når sidet har du market liv.

 sagde jeg ikke siden i går.

 hun satte hjerte lyden  scannern på min mave.

 hun bliv helt stille et par sek.

 og så spurget igen er du sikker på at du market liv i går.

 jeg fik en klump i halsen og kigge rene og bliv helt stille lidt efter sagde jordemorgen jeg finde lige en læge som kan scanne dig.

 jeg lå helt stille og bare kigge op i lofte  og sagde ikke noget da læge kom to hun os med ind på en ande stuge. 

hvor hun  spurget mig om jeg viste hvorfor jorden spurget mig om det samme 2 gange.

 jeg kigge på hende og bryd sammen og sagde ja.

 hun kigge  på mig og sagde Christina det var godt for hun fant ikke noget hjerte lyd og der for skal jeg scanne dig.

rene  sad på en stol ved siden af mig han sagde ikke noget for jeg tror ikke det var gåde op for han hvad alt det har var for noget.

jeg sagde til lægen at jeg har ikke lyst til og se med.

 så det var kun rene det så der ikke var noget liv.

 lidt efter sagde hun.

 det der  sker nu er  at du skal over på en stuge hvor du kommer i en seng og så kommer jeg og snakker med jer.

 da vi kommer over stugen spurge rene mig skal jeg ringe til min mor elle vil du.

jeg sagde det må du gerne og så gik han ud og ringet i mens han snakke kom lægen ind og så han sagde til han s mor  jeg ringe lige tilbage.

Christina nu hvor i bor i Århus så er det  skejby sygehus som i høre unde.

og det er også der jeg vil føde ham .

 ja men det kommer helt and på hvor den din krop tage det at han ligger der inde og er død.

 og lige nu ser det ikke for godt ud.

 så det kan være at du er nød til og blive her og få ham ud.

jeg kigge på  Rene og bryd sammen og sagde jeg vil hjem jeg vil hjem.

rene spurget lægen om han ikke måtte køre mig til århus.

det er ikke sikkert for hun er meget meget syg og vi har ikke snakke med skjeby i nu om de mene at det er for svarlig at hun bliver over flytte.

og det er ikke fordi at jeg ikke kan forstå at i gerne vil hjem og at ikke i må komme hjem men vi er bare bange for at hun bliver mere syg men jeg vil ringe og høre hvad de sige for jeg kan godt se at det er det i helst vil.

da hun kom tilbage for vi af vide at rene må godt køre mig.

men han skulle køre uden stop og hvis jeg  bliv mere dårlig så fik vi et nr vi skulle ringe til.

da vi kom til skjeby sygehus er kl blivet 21:30 og jeg bliver scanne igen.

og scanningen vise  det samme som i koling og da de var færdig med ar scanne og undsøge mig var kl 03:30 og efter næsten at ha været vågen i 24 timer kunne jeg enelig komme over i en seng og sove.

ja så bliv det den 19 juni 2011

om morgen kommer der en læge for at tale om hvordan

dagen kommer til at forgå

men hen på formiddagen bliver jeg mere dårlig

på et tidpungt sidder jeg og snakker med rene hvor han sige det du sige giver ikke nogen mengen skat .

men i mit hovede viste jeg jo godt hvad  jeg snakket om men det var ikke det samme der komme ud af min mund men så lige pluslig ville  jeg fat i snor for at få  hjælp for jeg føldet mig rigtigt dårlig.

men så langt når jeg ikke før jeg faldt om  det vil sige at jeg gik i krampe og rene rykke i snogen som jeg ikke noget at rykke i

da sygeplejeskeden kommer ind.

kigger hun på rene hvor han sagde hun er faldt om.

hun løber ud på gangen og hente en læge og med et kommer der 3 overlæger og 2 sygeplejeskede løben ind på stugen og fik  mig ud i en fart og løb ned af gangen med mig.

da jeg så småt begyndet og vågne igen.

kigge rene på mig og sage jeg trode og lige jeg skulle til og miste dig skat.

lidt efter kom der en læge og sage Christina ved du hvor du er.

jeg svare ja så da.

hun sage du er på en overvågnings stuge for du er blivet mere syg ind du var i morges.

af og have din søn i maven og han skal du og det er nu.

så her er nogen piller så dine veer kan gå igang.

men nogen time efter kom lægen igen og sagde Christina du må ikke få mere at drikke og spise for vi overvejer krafti at et lave kejsnit.

for det ser ikke din krop er eni med os.

jeg bliv meget bange og bryd sammen.

læge gav min krop en time til og ga mig 2 piller mere.

og en ha time efter var det som om af kroppen gad op.

kl blivet 17:00 og jeg sage til rene jeg tror det er nu.

læge kom og sage det var dejligt.

jeg bliv kørt over på fødegangen og kl 19:14 fødet jeg en lille fin og smuk  Dreng.

jeg så på rene jordmoren rasten af familien og min veninde med  tåre i øjne er i sikker på han er fin. de sagde han er helt perfærkt og fin.

okay så vil jeg godt se ham ad jeg fik han i armen kigge jeg på rene og sagde han har dine finge og han line mig i ansiget.

 efter nogen timer bliv jeg kørt på overvågning stugen igen.

 for jeg var stadig meget syg.

dagen efter komme jeg over på den stuge hvor jeg kom den dag hvor jeg kom fra koling.

lidt efter  spurget jeg rene om hvad dag er det han sagde det er madag.

okay jeg sagde kan ikke huske noget hvad der enlig sket rene bliv helt stille og spurget mig hvad er det du ikke kan huske det helt sagde jeg

okay men kan du huske vi var i koling ja lidt men ikke så meget og så fortalt han det hele hvad der var sket og da han var færdig sage jeg okay men var det ikke lørdag jeg fødet vores søn nej det var i går.

rene hente lægen og fortalte hvad jeg have sagt lægen suprget hvor langt kan du ikke huske fra.

jeg sage det sidet jeg huske er fra om morgen da jeg falde om.

hun spurget mig om jeg kunne huske at jeg fødet en lille dreng igår jeg svaret nej jeg fødet han lørdag.

lægen gik og kom lidt efter ind igen har du brug for og se den stuge hvor du fødet han.

ja det vil jeg enlig godt

da  jeg kom ind på stugen begnydet jeg så småt at huske lidt mere men det var ikke meget.

og nogen dage efter  lidt mere.

men stadig den dag i dag kan jeg ikke huske at hele familien og min veninde vendet på at rene kom ud for og fortælder  så har hun født og jeg huske stadig helle ikke hele forløbet af fødselen det jeg huske er at  fra den dag jeg ringe til vagt lægen og til jeg falder om

men som om det ikke var nok men at jeg ikke kunne huske noget.

ja så stod vi jo også som ander forælder og familie som har miste et barn elle et familie medlem at vi skulle finde ud af på 3 dage hvor han skulle begraves osv da vi have beslute os og fåde det hele på plads 

bliv vi udskrvet så vi kunne komme hjem

og da vi kom hjem og have lagt ham i jorden.

skulle vi jo prøve at få en hverdag til at køre men det var så  u beskrivelig svært at der ikke findes ord for det.

den 8 juli  kom  sundhedsplejeke på besøg for og tale med os hvor vi fortalte at vi have enlig ikke funde ud af hvor syg jeg enlig have været og det hele gik så stærkt  at jeg slette ikke have været klar i hovedet kun den tid vi var i kolling og hos vagt lægen.

hun bliv helt stille. 

har de slette ikke sagt nogetom hvor syg du var  og har i ikke fået et brev fra dem i nu.

nej sagde jeg det vi ved er at  det var svangeskabforgifting og at jeg var meget syg men ikke hvor syg 

jeg kune se kun var meget meget sur 

hun sagde jeg kan se og høre at det i har brug for er at 

få det hele fortalt helt får fra og vide hvor syg du var ja det har vi.

det skal jeg nok sørefor i får.

for den måde  de har sent jer hjem på er over alt kratik og at i ikke har fået noge brev fra dem i nu er over hovedet ikke i orden.

og to dag efter ringe sygehuset til os  og sigde at de har en tid til os den 18 juli. 

da dagen kommer hvor vi skulle  ha svar på hvor syg jeg var.

 det føste jeg sagde til læge var jeg synde det er unde alt karti vi næsten har vente en månde på at få et svar på det her hun bekaler meget og sage det kan jeg fuldt ud godt forstå for i skal ha den beste af den beste behanling når i har været det igemmen som i har men Christina som du ved have du svangeskabsforgifting

og vi har funde ud af at din morekage have været meget syg.

lige fra start for vi fant masse af små  blodpropper 

så han har væert meget meget syg

men det du bliv så syg af var svangenforgiftingen +

at der var blodpropper i din mordekage man kan godt sige at din mordekage var en stor blodprop 

og ud fra det går vi ud for at det er det som jers søn er død af men nu hvor i har sagt ja til at få ham undsøgt så lad os vente til det svar kommer .

så her den 13 august fik vi så svaret om 

det var det.

og det lette da vi fik af vide at det holdet stik 

så det var bare rigtigt  dejligt.

sagt på den måde at vi ikke skulle forholde os til noget andet

men jeg have så bare et spørgsmål og det var hvordan kunne ha leve 30 uger =7 månder .

i min mave nu hvor der var blodpropper  mordekagen og han har da heller ikke ku få mad og ilt nok.

nej det har han ikke og vi have ikke set dig som en færlig gravid  og vi kan helle ikke give en gang ti for at han vil blive let hjerne skade og nu hvor i fik tilbage i uge 19 at han have læbegane spalde og han naturligvis kunne blive operert for det.

så hvis vi ser på det posetiv så var der jo en mengen med den vej han ville  at han fik fred før kan kom ud både for ham og jer. 

 men selv om det er så uratfærdig og hvorfor det ikke kune ske for naboen i stedet for jer så  næste gang du blive gravid vil der blive lagt en meget stram plan og du vil blive fuldt meger meget tæt,

det var historien om lille

Patrick

som aldrig vil blive glemt

men altid vil blive gemt 

i vores hjerte :-) 

i