Den evigt savnede.

Far du var en fantastisk far!

du ville meget gerne hjælpe andre så godt du nu kunne men der var nogen gange du glemte dig selv desværre.

du blev mange gange indlagt men kom over det igen heldigvis da, men sådan skulle det altså ikke være denne gang, det endte med at du fik leverkræft og lærene mente at de ikke kunne gøre noget, jo hvis du ikke var død om mandagen ville de give dig kemo men ''godt'' for dig at det gik som det gjorde.

vi sad hos dig i mange timer på Randers sygehus og håbede på du ville overleve.

Der er så mange ting som du ikke nåde at opleve, rigtige mange ting, jeg blev 14 ca. 5 uge efter du døde.

det var hårdt og ikke have dig med til min fødselsdag, du var jo med til alt hvad der blev holdt, jule aften, min fødselsdag, mors fødselsdag, min konfirmation, alt far!

Men okay du gav heller ik så nemt op, du blev ved indtil du ikke kunne mere, det hvad vi tror på her hjemme.

husk nu far vi/jeg vil altid elske dig og savne dig far !

ALTID ELSKET, ALDRIG GLEMT TAK FOR DET DU GAV OS !