jeg var ved at rydde op på mit værelse, da jeg kom til at se på et gammelt fotografi. Min farmors konfirmations billede. Jeg så ikke rigtigt på billedet, men så bare hendes smil. Det har måske ikke så meget at gøre med bedstefar, udover at hun var hans kone før kræften tog hende, men det fik mig til at tænke lidt. Det her digt var hvad der kom ud af de tanker.
SMILE
smile, dear grieving,
cause life goes on.
Smile, cause your dear ones,
would have wanted you to be happy,
and if not, they don´t deserve your grief.
Smile, dear grieving,
cause a smile brightens the day,
smile, because your smile,
can make some one else´s day joyful.
Smile, dear grieving,
and the world will smile at you.
Smile, dear grieving,
and you beloved ones
will be smiling down at you.
Smile, dear grieving,
but don´t forget to cry.
Smile and be brave,
but don´t hide your tears,
it helps not.
Remember the good times,
the ones that make you smile,
and keep in mind,
to pass the joy on,
like your beloved ones did.
Smile, dear grieving,
cause your smile
can lightens up the day
for an other grieving,
who needs a light.
Remember your beloved one´s
smile, and let there smile
fill up your own heart,
and let the joy of your heart
reach your face.
Smile, dear grieving,
cause your tear will
make others cry of sadness,
but your smile will
make them cry of joy.
Smile dear grieving,
cause there is always
something to smile at,
something to be joyful about,
something that can move your heart.
Smile dear grieving,
cause a smile is the best medicine.
don´t swallow in grief,
but smile at the world,
and smile with your heart.
Your heart still beats,
it beats for the ones you miss,
let others see that,
and honor your beloved ones,
by passing there smile on to the world.
it´s okay to cry,
to let your emotions come up to the suffice
it´s okay to cry and let the tears flow.
Just remember that you´ll someday run out of tears,
but you´ll never run out of smiles.
Let your smile shine like a light,
and let others see it,
and pray it will help them,
cause by smiling you can
help others to see the joy.
You are a rose in a garden,
each smile you give the world
is a root of it´s own.
A rose can not live with out roots.
Therefor, smile dear grieving,
smile at the world.
Kære hele familien,
Det gør mig ondt, at Niels så tidligt er taget fra os.
Vi mindes Toves og hans optimistiske, energiske og idéfulde tid som forstanderpar på Grimsby Sømandshjem og vort gode samarbejde om kirken på sømandshjemmet.
Vi ønsker Jer alle alt godt i julesorgen og beder Gud bevare mindet om Niels iblandt os.
Guds fred være med Jer.
Bodil og Henrik Fossing
hey, til Niels´ mindehøjtidelighed læste jeg et digt op jeg havde skrevet. Mange har ment at det skulle ligge her, så alle kunne læse det. Så jeg lægger det her, og håber det vil hjælpe nogle med sorgen.
Slangen i munden, bippen i øerne.
øjnene lukkede, eller tomme, stirende
hænderne foran ansigtet,
som om det hjalp, mod smerterne.
"ledninger" stukket ind i huden,
alverdens medicin i blodet.
Lægerne der tager hans ilt væk,
familien der følger hans ønske,
døds englen der træder ind i rummet,
ventende, på sit offer at tage det sidste skridt,
det sidste skridt der afgøre det hele,
kampen mellem liv og død.
Jeg høre stadig datterens ord,
"bare giv slip far, bare giv slip"
jeg ser stadig hans blege,
næsten grønne ansigt,
ansigtet på en dødende,
ansigtet på en jeg elsker.
Stilheden melder sig,
klokken er 20.00.
jeg føler tomheden,
livet der ligesom ikke rigtigt
giver nogen mening mere.
Tomheden fylder mit hjerte.
Jeg ser døden tage min bedste ven,
den eneste der var der for mig,
min støtte i alt,
det eneste menneske jeg stolede på,
en af de få der kunne såre mig,
og den eneste som aldrig gjorde det.
Jeg ser mit værste mareridt,
virkelighed, og jeg er magtesløs.
Vi står omkring ham,
pulsen falder, døden sniger sig nærmer.
Tankerne forsvinder, som støtten vil
når han er væk også.
Minutterne går, hans sidste af slagsen.
Hans fodspor ses i sandet,
i vore liv, hver og et,
om vi vil indrømme det eller ej,
så ser vi hans spor i vore liv,
som vi ser Herrens spor i hans liv.
Smilet i de sjove stunder,
trøsten i de sørgelige stunder,
den hjælpende hånd i de svære,
støtten i de hårde, de nye.
Hans historier i de hyggelige,
formaningerne i de alvorlige stunder.
Salme 23 kører i mit hoved,
lyden af gråd mixes med stilheden.
Tunge, hulkende åndedrag høres tydeligt,
gråden ligger på spring.
Sekundet efter flyder mine øjne over,
tårerne laver våde striber ned af mine kinder.
Jeg gentager sange i mit hovede,
hyrde for min sjæl bringer mig trøst.
Jeg ved han fulgte hyrden,
ligeså vel som han priste lammet,
jeg ved hyrden har sin hånd over ham,
om det er på grønne enge, eller dødens dal.
Det sidste åndedrag bliver taget,
han er væk, kun kroppen ligger tilbage,
død, ubevægelig, bleg, grønlig.
Han har fået fred, hvile,
han er kommet op til sin elskede Herre,
til det evige liv uden smerter.
Altid på farten med et kærligt sind, på én gang ungdommelig og dog modnet af livet. Du forstod den kunst at bevare naiviteten på en voksen og ansvarlig måde. Det lærte jeg meget af. Og så blev din dødsdag også din fødselsdag! Det er kvindernes møde med Jesus ved graven om igen. Her blev et farvel også til et god morgen, og det skal både tages alvorligt og let.
Mange hilsner til alle fra
Martin og Yuriko