Min elskede datter døde efter en hjerneblødning natten mellem den 1. og 2. december 2002. Allerede sidst på dagen den 1. december fik vi den frygtelige besked, at Nete aldrig ville vågne igen. Derfor er den 1. december for mig hendes dødsdag og den hårdeste dag på året.
JEG SAVNER DIG HVER ENESTE DAG, NETE!
På de efterfølgende sider fortæller jeg hvordan det hele skete. Der er billeder fra Netes liv og lidt om, hvordan jeg selv er kommet videre i mit liv - UDEN min datter. Enhver mor eller far frygter at komme i en sådan situation - men tanken om at miste et barn har dog strejfet mine tanker, mens børnene var små. Og hvis dette frygtelige skulle ske, kunne jeg ikke forestille mig, hvordan jeg skulle kunne leve videre. Da det alligevel skete, ønskede jeg ikke at leve længere, men jeg har to andre dejlige piger - og for dem måtte jeg leve!
Nu er der gået 7 år og livet går stadig videre. Solen skinner, dagene går - men hun er stadig i mine tanker hver eneste dag. Tårerne er der stadig, men der går længere og længere tid imellem. Men jeg savner hende så forfærdelig meget, at det gør ondt bare at skrive det. Tiden virker så underligt, for 7 år er lang tid og føles ofte sådan!! Men til tider synes jeg, det føles som i går, at det hele ramlede; at hun var her lige før.... Men hvor er livet dog svært uden hende.
Nogen siger, at man lærer at leve med sorgen og at den bliver mindre dag for dag. Det kunne ikke være mere forkert. Sorgen er der altid, hver eneste dag og den er ikke mindre, nej! Men det er korrekt, at man lærer at leve med den, for det er man jo nødt til.
Denne mindeside er lavet af Netes mor. Jeg ved, at Mai og Nanna har haft en lige så stor sorg men at de har tacklet den anderledes. Derfor er mindet skrevet alene ud fra mine følelser og min oplevelse.
Født: Brabrand
Opvokset: Tilst og Sall (Hammel)
Boede: Skæring
Kæreste: Kristoffer Bech
Mor: Gitte Frikke (Vejerslev)
Far: Hans Peder Frikke (Åbyhøj)
Søskende: Mai (1975) og Nanna (1984)
Niece: Martine (1998)

Indtast din e-mail-adresse og følg dette minde.