Min elskede storebror...

Har stadig ufatteligt svært ved at forstå, at du ikke er her mere….Det gør så ondt – svært at beskrive med ord – men kan mærkes langt ind i sjælen… 

I en alder af 44 år, måtte din krop bukke under for, hvad vi omkring dig tror var den primære årsag, det vi frygtede og faktisk også advarede dig imod – stress….

”Pas på dig selv Michael” – vi er mange der ikke kan undvære dig…..disse ord sagde jeg til dig i en hyggestund sammen med dig, da du var hjemme på sommerferie… 

Du fortalte om forskellige episoder i dit liv – gode som dårlige….

Det gode….at du var enormt glad for dit job – havde fundet dit livs kærlighed i Shayne og var lykkelig for dit liv dernede…Du var faldet godt til i Qatar – Doha,… der du havde valgt at leve og arbejde J

Var glad på dine vegne….Selv om du var langt væk fra os herhjemme i Danmark, kunne jeg alligevel mærke, hvor lykkelig du var. Du var endelig ved at falde til ro og finde din plads her i livet… 

Det dårlige: at du på et tidspunkt ikke kunne mærke dine arme – de var følelsesløse – men det var gået over igen…Jeg blev bekymret og bad dig slappe mere af….”Pjat – ukrudt forgår ikke så let” sagde du og grinede….. 

Det gjorde det desværre…..Det værst tænkelige skete den 28.09.11 om eftermiddagen på dit arbejde…

Du havde været skidt tilpas et par dage, men lægen dernede kunne ikke finde noget alarmerende og du fortsatte som du plejede….På kontoret blev du dårlig……og en ambulance blev tilkaldt…Kort efter fik du hjertestop og trods ihærdige forsøg, stod dit liv ikke til at redde…

Glemmer aldrig den aften – vores storesøster ringede og fortalte, at du var død….det kan ikke passe…..på det tidspunkt ramlede hele min verden…

Den næste uges tid foregik mere eller mindre i en osteklokke – først da du var kommet hjem til Danmark og vi endelig kunne få lov at se dig og tage afsked med dig i Kapellet, blev det uhyggeligt virkeligt…

Det VAR dig der var død….dig der lå der i kisten – kold, men trods omstændighederne pæn og nydelig i jakkesæt…Vores Michael …Vi var der længe – græd, talte sagte, rørte og tog afsked med dig, alle på vores egen måde…. 

Livet kan hurtigt tage en ulykkelig og uventet drejning…vi skulle jo have haft mange år sammen endnu…Blevet gamle sammen og sammen med søs følge med i hinandens liv. Se fremad og være der for hinanden… Se alle vores vidunderlige unger blive store og finde deres ståsted i livet… 

Du efterlader dig 4 børn. Annika, Patrick, Casper og lille Peter…. 2 niecer og 3 nevøer…..familie og venner, som alle er dybt berørte over vores tab – tabet af en kærlig, omsorgsfuld, pligtopfyldende og vidunderlig person…..far, kæreste, søn, bror, ven, kollega og meget mere…..du havde mange kasketter på og var super god til at bære dem alle….   

Kære Michael……….Dit lys brændte alt for tidligt ud……men vi kan alle se tilbage på den smukkeste flamme og føle varmen fra den i vores hjerter, når vi tænker på dig J 

Hvil i fred kære bror og Tak for alt

Sorgens klare tårer triller ned af vores kinder

Sammen står vi tilbage med mange gode minder