Martin Pedersen

Kære Far.

Jeg har valgt og lave denne mindeside, for jeg er så træt af at jeg aldrig har et sted og skrive til dig, og jeg føler mig så skide dum at jeg skal stå og snakke til din sten på kirkegården. Og du ved jo, jeg altid har skrevet mine følelser ned ,så det vil jeg fortsætte med. Far for fanden, hvorfor ventede du ikke de sidste 9 minutter, du vidste jeg var på vej. Jeg ville så gerne at vi kunne have sagt ordentligt farvel, og at jeg kunne have ønsket dig en god rejse. Jeg var så tæt på far, og alligevel gav du mig ikke lov. Du har igennem hele forløbet forsøgt at skåne  mig for alt det onde, men jeg havde sådan ønsket at du havde givet mig et tegn, på at det var nu vi skulle sige farvel. Vi snakkede endda sammen aftenen inden kl 22,20, du grinede og var som altid en livs nyder, på trods af dine smerter. Jeg havde i den vildeste fantasi ikke regnet med det skulle være vores sidste samtale. Jeg havde hele tiden håbet på du ville sige ordentlig farvel til mig og børnene.

Jeg håber du så hvor kløgtig jeg var. Jeg tog din hånd og klemte den og aede dig på kinden.

 Toppe gav dig tøj på, ja endda dit fine jakkesæt fra brylluppet som du var så stolt af. Du var smuk far, så fredfyld og kærlig som du altid var. Du fik din kasket på som du fik af toppe, den var du så glad for. Jeg skruede endda selv de sidste små kors i på kisten da vi skulle lukke for sidste gang, det var det hårdeste, for jeg følte virkelig at jeg burede dig inde, og det har du aldrig kunne lide. Jeg trillede dig selv op i rustvognen, og jeg kørte trofast bag dig helt ind til kapellet. Da vi ankom til kapellet tog jeg dig selv ud igen og kørte dig på køl, for en ting er sikkert, jeg ville følge dig den sidste vej far, og jeg gjorde det,. Dagen efter havde vi jo bryllupsdag, den dag havde du glædet dig sådan til, så derfor fejrede vi den ikke. Jeg fandt det lille brev fra dig fra vores bryllup, og pue ha det var hårdt at læse.

Jeg er så lykkelig for den tid vi har haft sammen far. Du har alle dage gjort alt for mig og det er jeg dig evig taknemmelig for. Jeg var og er fars pige. Pue ha, nu tuder jeg. Far hvor jeg dog  savner dig. Du var elsket af alle far, og du var så god ved alle folk, du var der især altid for de mennesker som havde det svært. Du lavede mad til de af byens borgere som ikke altid har haft det nemt. Ja du betalte sågar deres strømregninger for at de kunne få lys og varme i huset. Du kunne forære alt væk far, hvis bare det kom til gode for andre mennesker. På trods af alle dine mange smerter, elskede du og få besøg af vennerne, du var bare elsket af alle og jeg er sikker på de allesammen savner dig.

Der var så meget vi skulle opleve sammen endnu, og Nicklas og Malou mangler deres morfar. Kan du huske den dag Malou kom til verden. Også endda på din 60 års fødselsdag. Du græd i telefonen da jeg ringede og fortalte det, du var så stolt far. Du sagde du ville være den første af alle gæster til og holde hende, det blev du sku. Du kom helt fra sygehuset i odense for at se hende, og du gav hende navnet da toppe og dig kørte over broen. Toppe har nok fortalt mig at du klappede ham på skødet og sagde. Nu ved jeg hvad hun skal hedde" HUN SKAL HEDDE MALOU:

Prinsesse Malou. En rigtig frækkert som jeg ville ønske du kunne opleve, for hun er bare morfars pige. Hende ville du kunne have fået mange grin af, for hun er akkurat som sin mor.

Hun er pigen der jokker ind til folk med store sko på, og står og ringer på dørene for at tikke om is. Hun er endda fræk nok til og vise numse, og den har jeg fået stukket i hovedet nogen gange nu. Hun er ligesom dig, for på trods af alle de smerter hun har pga hendes gigt sygdom, så er hun altid glad og en rigtig livsnyder. Hun deler ud af kys og kram, og jeg er sikker på hun spreder mange smil hvor hun kommer, akkurat ligesom dig.

Det er så hårdt at fejre hendes fødselsdag, for jeg tænker altid på dig. Malou ved godt du også har fødselsdag den dag, så jeg håber du har set det fine sutte træ hun har lavet til dig oppe i din have.

Nicklas blir en stor dreng nu. snart 5 år. Han stor trives med hans stomi, og han er en rigtig kærlig dreng. Han ville have elsket og komme ned til dig og bare ligge på din sofa og se dine tegnefilm. Nicklas er en meget følsom dreng, han er så ubeskrivelig den dreng. Han er sej, for gud hvor har han efterhånden kæmpet, og han fortsætter endnu. Han er så dygtig til mange ting, på trods af at lægerne altid sagde at vi nok skulle regne med han ville få det meget svært. Men han klare det så flot far, og du ville være mega stolt af ham. Ja tænk, nu er han snart klar til skole, han tæller og staver som aldrig før, har du hørt ham spørge " hvordan skriver man morfar"???? han savner dig rigtig meget.

Toppe er startet med at arbejde igen, så du ved jo nok jeg er meget alene med børnene. Men jeg ved du er ganske tryk, for du har bevist mig at toppe er godkendt, for han var dit et og alt. Og han er også mit far, for han har virkelig beriget mit liv med kærlighed og lykke. Han er der altid for mig, og han gør alt for de to små. Han passer på os , det ved du.

Men selvom jeg har toppe og børnene, føler jeg mig så alene. Jeg føler mig så tom, og du mangler bare i min hverdag for at jeg kan få den til og hænge sammen. Efter din død, er der et stort tom rum som bare ikke kan udfyldes hvordan jeg end prøver. Jeg forsøger og tænde lys oppe i din have, gør den pæn med blomster osv, men hold fast hvor er det svært, jeg føler mig virkelig så alene. Familien er splittet i atomer, ingen ved noget om nogen mere, og folk er mere og mere lige glade med hinanden. Det er så ubeskriveligt hårdt og se på. Jeg har ellers forsøgt og gøre mit, for efter jeg har mistet dig, har jeg forsøgt og forklare dem hvor vigtigt det er vi er der for hinanden, og hjælper og passer på hinanden i den tid vi er her. Det er så vigtigt og fortælle vi elsker hinanden. For pludselig er det for sent, og ingen af os ved hvornår. Men jeg magter det ikke mere, for det hjælper ingenting alligevel. Den ene efter den anden dolker en i ryggen og hverdagen melder sig på allerede dagen efter man har snakket fornuftigt. Jeg ville sådan ønske du havde flere børn som mig far, for jeg savner virkelig og kunne have nogen søskende som man kunne snakke alle minderne igennem med. Som jeg kunne græde ved når jeg savner dig, og som man altid vidste var der, ikke kun for mig men også mine to krudtugler. Livet er en gave, og det får man kun en gang. Og tak for denne smukke gave far, uden dig, var jeg ikke det jeg er idag.

Jeg håber du har det godt der oppe i den lille engle rede. Og jeg håber du er med os i vores hverdag når tingene brænder på. Husker du den sidste 20er du gav mig, den skulle jg have købe jordbær for til børnene, men de var udsolgte og nu har jeg en lykke mønt. En lykke mønt fra far, og den vil jeg altid gemme.

Kæreste far. Jeg elsker dig meget højt, jeg sagde det ikke så tit, men jeg tror aldrig du har været i tvivl. Jeg savner dig ubeskriveligt meget. Jeg vil bruge denne side så tit jeg har overskud og indtil da må du have det rigtig godt.

Du skal lige have et digt med på vejen.

Der er så højt til himlen, og det er jo der du er.

Der er så højt til den mand. som vi alle havde kær.

Der er så højt til dit dejlige smil,

at det føles for mig som tusind mil.

Jeg håber at du har det godt, men savner os, gør du jo nok.

 Jeg ved du er i guds hænder, og bud efter dig, jeg stadig ham sender.

Men dagene skal jo gå videre, så jeg må nøjes med minderne fra de gode tider.

Det kan til tider være rigtig svært, men med tiden får jeg det vel lært.

Med dette digt kan jeg sige dig,

at jeg virkelig elsker og savner dig.

Ha det godt, til jeg ser dig i himlen igen,

du er stadig børnenes helt og min helt egen ven.

Kærligst din datter.

Vi elsker og savner dig hver dag.