Smukke elskede dreng.
Du var livet og lyset.
Altid glad og meget kærlig og det, at der blev valgt på dine vegne er helt ufatteligt og utilgiveligt.
Din fantasi var så kæmpe stor, at selv det dyreste legetøj intet betød, hvis du fik en papkasse. For godt hjulpet af din ynglings film ”BUZZ LIGHTYEAR”, blev kassen til det flotteste rumskib, som du malede med vandfarver og satte alle mulige ting på.
Kæreste lille guttermand, det vi nu mangler og savner så frygteligt meget her på jorden, er stjernehimmelen blevet beriget med, for der må være blevet sjovere oppe i skyerne og som du løb rundt og råbte, når du var på rumrejse ”Buzz Lightyear til Starcommand” ……..”Mod det uendelige univers”…………
Altid elsket og savnet, vi glemmer dig aldrig og vi ses en dag i det uendelige univers……..
Mor, Christoffer og Amalie