Vores lille guldklump mistede livet i Bakkelygård Børnehave i Vemmelev den 29. Marts 2011. Han blev kvalt under leg i sin hue, mens han var uden opsyn fra de voksne.
Vores liv gik i stå.
Der er ikke længere nogen Marinus at hente hjem til "hans Kyllingegård". Der er ingen Marinus at bage pandekager med, købe is til, tage i Lalandia med, tage på ferie med, besøge familien med. Ingen Marinus at forkæle som storesøstre og storebror, ingen Marinus at sove sammen med i weekenden, tage på stranden med. Ingen Marinus til at live huset op med hans altid gode humør og høje grin. Ingen, ingen Marinus - vi savner dig lille skat!!!
Det har varmet at så mange har tænkt på ham og os.
Tænd endelig flere lys og send tanker til os
