Magnus, mit smukke barnebarn, jeg sender tusinde tanker til dig, fyldt med savn men også med glæde over at du har været her og sat dit spor uopløseligt.
Kære Magnus, du har givet so meget glade ved dit specielle smil og din skønne personlighed - ja, du havde en vidunderlig personlighed og du har kun været et lille barn på lidt mere end et år. Jeg bliver varm om hjertet, når jeg tænker på dig, søde dreng.
De kærligste hilsner fra mormor
Min lille skat,
allersødeste smukke dreng, mormor sender dig mange kærlige tanker.
Det er som om det var i går, jeg havde set dig sidst, så levende er du skrevet op i den store bog. Du er skrevet op med meget store bogstaver, der er så smukke billeder i denne bog. Du lever videre, selvom vi ikke kan være tæt på dig mere. Du er hos os,
kæreste lille Magnus - mormor elsker dig.
Søde skat, hvor ville det være vidundertligt at møde dig som stor dreng, smuk og så
elskværdig som du var - det forstår bedst alle dem, som har KENDT DIG, DIT SPECIELLE, SKØNNE BARN. Mormor vil altid elske dig, de kærligste hilsner til dig- måtte de nå dig, hvor du er nu.
Mormor