Til minde for Mads Reinhardt Svane

Denne side er om Mads, til Mads og til alle os andre som nu skal lære at leve videre uden ham. 16 år fik vi sammen med dig, 16 år som skal række til resten af vores liv.

Du kom til verden en blæsende november aften, som vores nummer tre barn, og fra første øjeblik elsket af os dine forældre og af dine to brødre, som er 7 og 2 år ældre end dig. Især din 2 år ældre  storebror er den,der viste dig vejen frem, din bedste legekammerat og gode ven.

Dine første 8 år boede vi på Ærø, glad og nem var du med gode legekammerater - Louise som du var uadskillelig med. Især du var meget ked af det, da vi valgte at flytte til Kalundborg, så din far ikke mere skulle sejle på langfart.

I Kalundborg finder du hurtig en ny kammerat en Mads - hvor den ene Mads var, var den anden også. Hen ad vejen kom der andre kammerater til, rigtig mange endda. Dig og din ene bror havde også mange fælles venner, så vi her de senere år, når der skulle stampes en fest op af jorden var der mange at vælge imellem.

Mads der skete altid noget, der hvor du var, du havde mange projekter, nogle lykkedes rigtig godt andre blev bogstavelig talt splittet ad i molekyler, for så aldrig rigtig at blive sat sammen igen, her tænker vi især på din Ciao (gammel knallert) som nu længe har ligget i en papkasse.

Hvem var du så Mads?

Du var Lillebror med stort L, og kunne charmere dig ud af næsten alt. En kærlig søn med et altid skævt smil på læberne, udadtil en sej fyr her- kommer- jeg typen. Du satte aldrig dit lys under en skæppe, og du slap næsten altid godt fra det. Når du brændte for noget så var det 100 %, ellers hoppede du over, hvor gærdet var lavest. Derfor scorede du enten top eller bundkarakter i skolen. Du gemte aldrig på din egen mening, den kom du altid af med om andre så var enige eller ej. Når du havde fået sat dig noget i hovedet, kunne det ikke gå hurtig nok med at få det prøvet af.

Du var altid parat til at give andre mennesker noget af dig selv, om du var på dit fritidsjob i frugt og grønt i Føtex, eller du fjollede rundt med din nevø Rasmus. Børn var du altid glade og åbne over for, så de elskede dig akkurat lige så højt, som alle vi andre.

Du har været spejder, spillet basket, og haft dit eget mobile diskotek sammen med din ven Mads. Din bror fik dig også i gang med styrketræning, selv om han ikke mente du var seriøs nok. Du gik med hiphoptøj og hørte rapmusik før det blev ”kommercielt” Tøjet var dog blevet valgt fra igen, dejligt vi nåede at se dig i bukser, der passede.

Du havde din Maria, som først var din ven og senere din kæreste, jeg ved hun betød rigtig meget for dig. I fik over to år sammen, hun var også begyndt at kunne se den voksne mand i dig, Mads. Du havde Mikkel (som du mente var min ynglingssøn), Lasse som tit var der, når der skulle skældes ud, Fabian, Sune, June og alle de andre mange skønne unge mennesker, som kendte dig, og som har været der for os efter din ulykke.

Thomas, som du lærte at kende sidste år på Ktc, som du har tilbragt så meget tid sammen med siden. Hvor den ene var, var den anden også, så meget at I mindede om et gammelt ægtepar – I gik altid og hakkede på hinanden.

Du havde en god lang sommerferie, med arbejde og mange fester. Heldigvis nåede du din elskede Samsøfestival midt i juli. Du havde snakket om den helt fra sidste år, da du var der første gang.
Du var også til Kalundborg Rocker, dog i et lidt mere roligt tempo end du plejer, du skulle jo passe dit arbejde.

Du fik 1 uge på Teknisk skole i Holbæk, som du gik op med i stor interesse. Du lavede lektier, hvilket vi var lidt imponeret over herhjemme, det var længe siden du havde gjort det, men dejligt at se din arbejdsglæde og store engagement.

Ulykken:

Fredag den 6. august 2004, sommeren var endelig langt om længe kommet, som så ofte før efter at skolen var begyndt igen.

Mads du havde tidlig fri om fredagen, og det kunne ikke gå stærkt nok med at komme ud at sejle og stå på vandski, muligheden var der endelig. Ned til båden, og ud til stranden for at hente en kammerat. Du skulle bare op på de vandski her og nu, du ”glemte” vist din redningsvest Mads?

Da det er første gang i år, du står på vandski, vælter du nogle gange, men du er hurtig oppe igen. Pludselig fra det ene øjeblik til det andet, ser din kammerat, at du ligger livløs i vandet. Han hopper i vandet og prøver at hjælpe dig, men selv om han har vest på, må han til sidst give slip på dig, for ikke selv at drukne. Han bliver lidt senere samlet op af en sejlbåd, som slår alarm kl. 15.05.

Selv om din far, brødre, vores familie, vores venner og dine venner, samt alle de frivillige gør alt for at finde dig fra tidlig morgen til sen aften, får vi dig først fundet og hjem onsdag den 11. august kl 15 nøjagtig 5 døgn efter din ulykke.

Din faster Bente og mormor var herhjemme hos mig, hvor de hjalp mig med at komme igennem disse uendelige lange dage. Din onkel Johnny kom, din faster Søs og onkel Henrik, Pia og Anne var her, dine venner og kærester og alle andre søde og kærlige mennesker som prøvede at hjælpe os igennem nogle slemme dage.

Begravelsen:

Du blev begravet tirsdag den 17. august fra Raklev kirke, hvor du også var blevet konfirmeret for 3 år siden. Det blev en meget hård men smuk dag. Der var så mange mødt op for at følge dig det sidste stykke, det ved jeg, du ville havde været glad for. Vi sang salmer, du kendte fra din konfirmationsundervisning og Præsten holdt en så smuk og oprigtig tale om dig og dit alt for korte liv.

Du blev båret ud til tonerne af Kim Larsens: ”Fik du set det du ville” og Mads det ved vi alle du ikke fik, selv om du nåede rigtig meget på kort tid.

Bagefter da vi sad på restauranten nede ved stranden, sang vi: ”Jeg ved en lærkerede” og ”solen er så rød mor”, imens gik det fra høj solskin til en voldsom byge, der piskede ind mod ruden, som om du ville have det sidste ord Mads.

Alle os der kendte dig, må nu bære dig med i vores hjerter og lære at leve med savnet og tomheden uden dig. Lære at undvære dit smil, din stemme og dine små bemærkninger.

Jeg vil slutte med din brors sætning:
Gone but never forgotten.

Mor

Mindeord:

Den største sorg i verden her
Er dog at miste den man har kær.

Min elskede lillebror: Mads Svane gik bort fra denne verden, alt for tidligt, i en meningsløs ulykke. Hans manglende tilstedeværelse kan aldrig erstattes, da han på alle måder var en unik, sjov og glad person at tilbringe tid sammen med.

Aldrig vil jeg kunne få et svar på denne uretfærdighed - aldrig vil jeg kunne forstå, hvorfor en person jeg elskede så højt skulle tages fra mig, på dette tidspunkt i mit liv, - så tidligt!

Alle tanker er utilstrækkelige, og vil aldrig bringe ham tilbage i live!

Mads, - jeg vil aldrig glemme dig, - jeg savner dig så ufatteligt meget;
din storebror… og din ven: