Åh hvor jeg tænker på dig hele tiden. Mit hjerte er jo flænset i stykker og rigtig mange mennesker prøver at operere på det og det hjælper lidt, men helt bliver det aldrig igen.
Jeg tænker stadig tit, hvad jeg dog har gjort, siden jeg bliver straffet så hårdt, miste det dyrebareste og undvære det i al evighed. Det er umenneskeligt skat. Jeg kan nogle gange være ved at eksplodere og tænker alle mulige tanker om, hvad jeg kan gøre for at på dig tilbage igen. Ingenting kan jeg gøre - ingenting overhovedet. Jeg skal leve et liv uden dig skat - for det har jeg valgt. Jeg har valgt at være her, eller valgt ikke at vælge livet fra, resten kan jeg jo ikke bestemme. Jeg ved jo ikke hvad der sker i morgen, men jeg ved, at vi alle skal dø en gang før eller siden og når vi to ses igen skat, så har vi rigtig mange ting, som vi skal snakke om og jeg har rigtig mange kys og kram til dig. Kærlig hilsen fra din mor♥
Kære familie.
Bare en lille hilsen nu, hvor det er 2 år siden I mistede Jeres dejlige dreng Mads.
Jeg håber trods Jeres store sorg og savn, at I må komme godt igennem dagen. jeg håber I må mærke Madses varme og kærlighed rigtig meget omkring Jer. Jeg håber også, at I tager alle de gode minder frem, som I har om ham og varmer Jer ved dem.Kan I nu have det rigtig godt og være søde at passe rigtig godt på Jer selv og hinanden.
Mange varme og kærlige tanker og hilsner.
Fra Birthe (Andre's mor).
PS. Hvil i fred søde Mads. Ære være dit Minde.
Jeg har været til "rock uner broen" for første gang skat. Jeg var ikke rigtig gæst, men havde fået "smukket slæverne ind i en kaffebod", så jeg kunne være der lidt for Marie. Hun var nemlig også med for første gang. Hun hyggede sig - lo, smilte og drak Cult og så græd hun, når det blev for hårdt og musikken for personlig. Heldigvis har hun også nogle gode venner og veninder, som er gode til at passe på hende. Så er der alle dine venner skat - de er også rigtig gode til at passe på hende, hjælpe hende og snakke med hende - der findes så mange søde mennesker, heldigvis. Jeg kom selvfølgelig til at tænke på dengang jeg hentede dig og Julie efter rock under broen og da alle dine venner tog til Jelling, gjorde det så ondt, så ondt !! for du skulle jo ikke med skat. Jeg savner dig min elskede unge - hvor er det dog godt, at du ikke selv ved, at du ikke er her mere - hvor ville du dog være ulykkelig over det - ulykkelig over at miste din kæreste, alle dine dejlige venner, alle de gode oplevelser og alle os i familien, som savner dig så uendeligt. De kærligste hilsner fra Lykke mor
Jeg har lige talt med Gurli, Mads Blickers bedstemor, hun ville så gerne om jeg ville overbringe jer en hilsen, og sige hun føler med jer og tænker så meget på jer.
Håber i er kommet nogenlunde gennem julen, som desværre gør sorgen endnu mere tung, mange fester og er glade, men vi mangler vores kære for at kunne føle glæde.
De bedste ønsker og tanker for det nye år.
Kærlig hilsen fra Gurli og Bente.