Til minde for Lisbeth Nielsen

DAGEN JEG ALDRIG GLEMMER....
jeg var på arbejde mandag morgen d 28/2..
jeg havde det meget mærklig den dag...
jeg blev ringet op i tidsrummet mellem kl 08 og 09,af brormand.vi kunne ikke forstå hvorfor vi ikke kunne få fat i mor,som sgu på arbejde samme dag.det ligner heller ik mor og bare blive væk,straks tænkte vi at der var noget galt.det skal så os lige siges,at jeg fik bare så ondt i mit hjerte,det stak bare helt vildt,mine collegaer spurgte mig om jeg var okay.ja sagde jeg, for det var jeg jo.men den smerte havde jeg aldrig oplevede før.det var nok et tegn på at der var noget galt med min mor..DESVØRRE,for det var i samme tidsrum som hun var blevet fundet i,men der vidste jeg ik endnu, hva der var sket mor.det var vores stedfar (ole) der fandt dig mor,liggende på køkkengulvet,jeg er glad for at han fandt dig,for han ku ik forstå hvorfor du ik havde vægget ham.. han sgu bare op og tisse,og desværre så han det væreste som man overhoved kunne forestille sig. der blev ringet rundt til de forskællige mennesker for at finde ud af hva der var sket med min mor...der blev ringet til min stedfar,til hendes børnehave..der gik lidt tid før vi fandt ud, af hva der var sket...desværre var det min bror der fik den sørgelige besked,om at mor var blevet indlagt på hospitalet med en blodprop i hjernen...hvor må det ha været tragisk for ham at få denne besked...føler virklig med ham..men på den anden side er jeg glad for at det ik var mig der sgu ringe og fortælle den ubeskrivelige nyhed..men han sgu jo os lige ringe til sin søster, (mig) og fortælle det...der gik mit liv i stå..det er så tomt uden dig mor..tanken om at man ik ser dig mere,ikke kan se dit dejlige smil, høre din stemme igen ,bare kramme dig.det er så hårdt mor..dine børnebørn savner dig meget.jeg savner dig,brormand savner dig..hvorfor blev du taget væk fra os,så hurtigt.vi havde hele livet for os.

jeg er MEGET MEGET glad for at ha haft dig som mor,og mormor til mine børn..du var det sødeste og det skønneste menneske på denne jord.du gjorde aldrig nogen fortræd,du satte dig selv til siden, tænkte aldrig på dig selv, kun på andres velbefindene..du var stærk og sej gennem hele livet...du lærte mig meget om livet og gav mig en dejlig tid sammen med dig og dine børnebørn..humor det havde vi..for som du selv sagde...livet sgu ik være så kedligt..du hyggede dig lige så snart du ku komme til det...
jeg takker for din støtte og de gode råd du har givet mig gennem livet,og de dejlige dage vi fik sammen...dem glemmer jeg aldrig..
MOR...jeg elsker dig.og vil aldrig glemme dig,tænker på dig dag og nat..kan stadig ik forstå hvorfor du blev taget fra mig/os.det er så uretfærdigt...jeg begriber det IKKE..

jeg ser på dit smukke billede hverdag som jeg har hængene nede i stugen..jeg er så stolt af dig,stolt af at vise dig frem.stolt af at være din datter.for du er jo min ENGEL...

TORSDAG D 1/3 07.
sagde dit hjerte stop,der sov du stille ind.
vi var alle inde og sige farvel til dig mor..
både micky, mig, din mor,morfar,brormand,brianne,ole,og anja.
ole ringede til mig imens jeg stod i bilka og sagde ordene som jeg havde frygtede,nu havde du fået fred..men vidste det jo godt inders inde,men tror sgu bare ik at jeg kunne acceptere det,for det gjorde og gør ondt..

mor jeg håber med hele mit hjerte at vi fik sendt dig godt afsted på din rejse...

jeg elsker og savner dig MEGET..
og endnu en gang tak for tiden vi nåede at få sammen..det er der gudskelov ingen der kan ta fra mig..

ære være dit minde mor
love you
din datter

et lille digt til dig

I LOVE TOU 2 DAY
I LOVE YOU 2 MORROW
I LOVE YOU 4 EVER
BECAUSE YOU ARE 2 GOOD
2 BE 4 GOTTEN
det skær såden inde i mit hjerte,jeg har så ondt af dig..jeg er glad for at jeg kom ind og sagde farvel til dig på kapelet.Da jeg så dig ligge der, faldt mine knæ sammen,jeg fald sammen af bare sorg.min kæreste martin prøvede at holde mig oppe..jeg nussede dig på din kolde kind og gav dig et kys på panden,og sagde love you min us,som du altid sagde til os.. du så, så fredfyldt ud ,der lå du sammen med en bamse som brormand og jeg gav dig på hospitalet.på bamsen stod der...i love you...den fik du med i kisten..en bamse som skal passe på dig,nu når jeg ikke kan mere.men jeg kan love dig af jeg nok ska passe på mig selv og dine børnebørn...som du altid har lært mig,man sgu være stærk,og det er jeg for din skyld mor..

torsdag d 8/3 07

det var den smukkeste morgen nogen sinde,solen den skinnede..fuglene de pippede,blæsten rørte sig næsten ikke...
det var dagen hvor du mor blev bisat fra glostrup kapel...
der lå du så smukt og fint i din kiste...
kisten var pyntet med mange flotte tulipaner..du ville ha elsket det..der var mange mange smukke blomster som blev lagt til dig,jeg havde købt 3 langstilkede røde roser og 2 hvide til dig som også blev lagt på din kiste.3 af dem fra hver af dine børnebørn og en fra mig og martin...
præsten holdt en smuk tale til dig.
MOR...det ku ik blive mere smukt..du ville ha været stolt af mig og brormand...men det ved jeg,det var du..

der kom mange mennesker fra dit arbejde som vil sige den sidste farvel til dig,de var så glade og stolt af dig..men det var der jo mange der var,el er....

jeg ved godt at du har fået fred nu..det var også det bedst.misforstå mig ikke..men du vile ik ku klare dig selv..så galt ville det blive.og med alt respekt det ønskede vi heller ikke.