Hej!
Det rører mig dybt, at læse om Linda's tragiske skæbne og minder mig blot om, at man skal nyde livet så længe man har det! Jeg kan også til dig-Lindas veninde, sige, at jeg selv mistede en god veninde for 10 år siden, da vi var 15, det tog hårdt på mig og alle andre, men én dag, gør det ikke så ondt mere, men tabet er der jo altid og jeg kan stadig høre hendes stemme efter alle de år! Ved det er en ringe trøst, men det bliver bedre!
Mange tanker
Mia
jeg føler med dig og din familier, ved hvordan I har det. Vi mistede også vores datter på 30år den 30 november . hun blev kørt over .Hun havde sat sig på vejen,
det har hun prøvet op til flerer ganger i dr seneste 2måned.Vi som forældrer vidste at der var noget galt med hende .Hun var hel nede debrasion og alt hvad der følger med dertil. Vi har kæmpet for at få hende indlagt, men nej. hun fejlede ingenting, fik vi at vide, hvad gør vi så som forældrer ,tror på de kloger, men føj da et system vi har.
Alt er meningløst også hendes død. De skulle have hørt på os. Vi kender vores børn.
Det er så hård og det gør ondt og man mindes både godt ondt men det gør også ondt
hvor jeg dog føler for jer. den grædene mor