Kære Lene
I en alt for tidlig alder blev du brat revet ud af vores liv. Efter en kort tid i et sygedoms forløb vandt kræften desværre over dig. Vi alle håbede til det sidste at du ville blive helbredt, især da vi fik håbet fra en tysk læge om en mulig helbredelse, men desværre nåede du aldrig så langt.
Du var i alles øjne en elskelig og imødekommende person, der findes i virkeligheden nok ikke ord for hvilken pragt eksemplar på et menneske du var. Jeg ved at din mand Niels og hans familie i Fårevejle, din datter Sara, dine venner og ikke mindst os ( mor og søster ) var stolte og glade for dig, du var noget helt specielt.
Jeg har et stort kært minde fra for ikke så længe siden, da vi kom uanmeldt til din 46 års fødselsdag, først overraskelses udtrykket i dit ansigt og så dernæst dit store smil det er guld værd at tænke på i dag, og det er lige præcis det øjeblik vi vil mindes om hvilken skøn og dejlig person du var.
Håber du et sted derude finder den samme ro og glæde som du havde her på jorden. Måske du møder nogen som du selv har mistet gemmen tiden så du ikke er alene. Vi ser ud i universet og håber du kigger den anden vej så du kan holde øje med os.
Elsker dig
Knus fra din søster