Gæstebog for Lea Ester Skov
Mindedag
Kære familie.
I dag skal I igennem en meget svær mindedag nu,hvor det er 2 år siden I mistede Jeres højt elskede og savnede lille Lea. Jeg håber trods Jeres store sorg og savn, at I må komme godt igennem dagen og at I må mærke Leas kærlighed og varme rigtig meget omkring Jer. Jeg håber også I tager alle de gode minder frem, som I har om hende og varmer jer ved dem. Kan I nu have en rigtig god og velsignet aften og være søde, at passe rigtig godt på Jer selv og hinanden.
Hvil i fred lille Lea. Ære være dit Minde.
Ps. Stort tillykke med Leas nye lillesøster og held og lykke med hende.
Mange varme og kærlige tanker og hilsner.
Fra Birthe (Andre's mor).
Tak
Kære Leas forældre.
Jeg har ikke været bruger af mindet så længe. Vi mistede vores søn Nikolaj Porup den 21/1 så det er stadigvæk meget nyt for os. Det er så ubetinget det aller værste vi nogen sinde har været ude for, og hvordan vi skal leve videre uden ham, er stadigvæk svært for os, at forstå. Jeg har læst flere mindesider herinde om andre der har mistet deres børn, og det er selvfølgelig lige tragisk og forfærdenlig for alle, der kommer ud for det. Leas historie har rørt ved et eller andet i mig, og det jeg egentlig vil frem til er, at det digt Leas farmor har skrevet, er gået lige ind.
Jeg har været på kantet til at blive bitter over, at vi kun måtte beholde vores søn i 16 år. Han havde muskelsvind, men andre med samme diagnose kan snildt blive 30 - 40 år gamle. Hvorfor skulle VORES søn så rammes af hjertesvigt i så ung en alder. Det føles bare så dybt uretfærdigt!
Det digt har åbnet mine øjne for, at vi skal hædre hans liv istedet for, at blive bitre over hans død. Jeg har "tyvstjålet" de kloge ord, og blot erstattet hun med ham. Nu er det skrevet ud og bliver hængt op, hvor vi kan se det hele tiden, så det vil minde os om, alt det gode Nikolaj har efterladt os. Nikolajs liv er langt mere værd end hans død. Tusind tak til jer for, at i ville dele det med os, der kigger med over skulderen.
Stort tillykke med at Lea har fået en lillesøster.
Kærligst fra
Annbritt
Kære Rikke
Hvor jeg dog genkender mange af de følelser du/I har, nu hvor I snart skal modtage lillesøster. Det er godt, at det bliver et kejsersnit - begge Astrids søskende er født ved kejsersnit og jeg har kun godt at sige om det. Ligesom du turde jeg heller ikke føde "normalt" igen og det er der jo heldigvis fuld forståelse for. Helt modsat Astrids fødsel som endte i kaos og angst, var kejsersnittet en rolig og tryg oplevelse - og ja, jeg har kun positive oplevelser omkring det. Men selvom det giver en ro omkring selve fødslen at vide, at det skal være kejsersnit, tager det jo ikke angsten væk og man tør jo ikke helt tro på, at det kan gå godt. Men jeg håber, at det kan hjælpe dig at vide, at vi har fået to sunde og raske børn efter Astrid - at det kan lade sig gøre.
Jeg kan godt forstå din glæde over at kunne bruge Leas ting og tøj igen. Selvfølgelig bringer det mange minder frem - men det gør jo heller ikke noget. Lea er en del af jer og jeres liv og hun vil også blive en del af lillesøsters liv. Vi har også genbrugt alt Astrids tøj til Ida og jeg bliver altid så glad, når jeg ser Ida i noget af sin storesøsters tøj. Så kan jeg lige se Astrid for mig i det samme tøj - og føler en stor glæde ved at se det blive brugt igen. Så giver det også anledning til at snakke lidt om Astrid med Ida - og det er jo også dejligt.
Du skriver, at I ligesom er gået ind i en ny sorgproces. Jeg tænker, at det er meget naturligt, for graviditet og fødsel må jo rippe op i en helt masse smertefulde minder - og også dejlige minder om Lea og så får sorgen og savnet fornyet styrke.
Jeg tror ikke, at det kan være anderledes, Rikke...men forstår så godt, hvor svært det er at være der, hvor I er nu samtidig med, at I glæder jeg til den lille ny.
Jeg vil tænke på jer på onsdag.
Kærlig hilsen
Mette
Kære Rikke
Hvor det glæder mig at læse, at Lea skal være storesøster og at dig og Allan skal have en lille pige.
Det er ikke så tit jeg er her inde på mindet mere. Jeg bære min Lærkepige i hjertet. Jeg ved I gør det samme med Jeres Lea (trold) som hun også bliver kaldt............Derfor blev jeg rigtig varm om hjertet og glad på Jeres vegne, da jeg læste den glade nyhed, om at i venter en lille pige.
Jeg er sikke på, når "lillesøster" engang bliver stor nok, så vil hun få alt, at vide om sin vidunderlige storesøster Lea og hvilket livsstykke hun var...........For hun var en smuk lille trold og har det godt der hvor hun er nu sammen med min Lærkepige.
Glæder mig til at følge lidt med i Jeres og lillesøsters liv fremover her inde.
Kigger dog ind til Lea´s have, når jeg er ude ved Lærke´s lille have i Engum.
De varmeste tanker og knus fra mig til Jer alle.
Anita
Kære Rikke
Det glæder mig meget at læse, at Lea skal være storesøster.
Det vil betyde så meget for jer allesammen.
Jeg forstår godt, at du synes, at det er svært, at lillesøster skal overtage Leas værelse. Herhjemme har vi også "Astrids værelse" og de første to år efter Astrids død var det et sted kun for Astrids ting. Jeg værnede om det og der skulle ikke ændres noget. Det var lidt "helligt" for mig. Men lidt efter lidt ændrer det sig - nu har nogle af Astrids søskendes ting fået lov til at flytte derind og når Ida har legekammerater med hjem leger de derinde. Måske bliver det også med tiden et gæsteværelse - for vi kunne godt bruge pladsen. Men det vil altid i tankerne være "Astrids værelse" - uanset hvad det så bliver brugt til.
Jeg tror, at det vil falde helt naturligt, når lillesøster kommer, at hun "deler" værelset med Lea - og at I også vil glædes over det og over at Leas værelse og ting bliver brugt igen.
Jeg vil ønske jer alt det bedste og glæder mig til at læse om Leas lillesøster, når hun kommer til verden:-)
Kærlige hilsner fra
Mette
Kære forældre
Tillykke med jeres lille Lea's 3 års fødselsdag,en rigtig svær dag i skal igennem,men vi håber så inderligt at i sammen må finde den styrke der skal til,og vi håber i med vindens lette brise må føle jeres lille elskede og savnet lille datter omkring jer,
knus og de varmeste tanker.Gunner og Lissy
Kære Rikke
Jeg tror, at du har ret. Astrids død kom helt uventet - på et tidspunkt, hvor hun netop havde det godt (altså før operationen). Vi var helt uforberedte - i modsætning til jer, som længe vidste, hvor det bar hen. Jeg tror, at det betyder noget i forhold til, hvordan man tackler det. Jeg tænker også, at Leas liv blev så kort - men netop derfor var I der også for hende - altid. Det må også give ro og vished om, at I gjorde jeres bedste. Det kan jeg jo desværre ikke sige - i løbet af de 11 år var der også mange andre ting, der kom til at fylde; Astrid fik søskende og arbejdet tog også en del plads. Sådan skulle det vel også være; men nu bagefter synes jeg jo i den grad, at vi har svigtet...selvom vi vel gjorde det bedste vi kunne i situationen.
I fik også tid til at sige ordentlig farvel. Det gjorde vi heller ikke - Astrids død blev voldsom og er slet ikke til at bære at tænke på...så jo, Rikke - der er mange grunde til, at jeg har svært ved at se fremad. Jeg ville ønske, at jeg kunne tænke mere positivt - som dig (selvom jeg jo godt ved, at du ikke skriver alt på mindet) - men det er svært...
kh Mette
Mindeinformation
- Født: 7/11/2008
- Død: 24/4/2010
- Fødeby: Vejle
- Mors navn: Rikke
- Fars navn: Allan
Gæstebog
Seneste lys
-
Torsdag d.17/05Så fik du et billede af de ...
-
Onsdag d.16/05Jeg savner dig så meget, l ...
-
Fredag d.04/05Elsker dig, lille trold... ...
Næste mærkedag
- 07/11: Lea's 4 års fødselsdag
- 24/04: 3 år siden Lea fik fred
Del dette minde
Mindet.dk Kristeligt Dagblad CVR 17725114 Vimmelskaftet 47 1161 København K Telefon: 33 48 05 00 Send mail