Vores elskede lille Laura blev revet fra os, mandag nat d. 5 januar 2009 kl. 3:45 på Slagelse sygehus.
Hun var vågnet med voldsomme skrig kl. 01:00 om natten, hvor jeg havde trøstet hende og hun var faldet i søvn igen. Klokken 02:00 vågnede hun igen med meget voldsomme skrig, og igen forsøgte jeg, at trøste hende. Pludselig gispede hun efter vejret og jeg kunne se, at hun ikke kunne få luft. Der kom tre mælkehvide dråber ud af næsen på hende, hvorefter Benjamin tog hende op, på trods af hans brækkede kraveben. Da jeg så, at hun stadig ikke trak vejret, ringede jeg 112 efter en ambulance, imens Benjamin påbegyndte førstehjælp. Han gav hjertemassage og kunstigt åndedræt indtil ambulancen kom. Da de kom, satte de sat-måler på Laura, og hun havde på daværende tidspunkt puls og hendes hjerte slog. Benjamin tog med i ambulancen, og min mor som alarmcentralen havde tilkaldt, og jeg kørte bagefter ambulancen ned til Slagelse sygehus.
Da de kom derned, gik der ti minutter... Så stoppede Lauras hjerte. Da jeg kom, forsøgte ni læger, at genoplive Laura.
De forsøgte i næsten to timer, før overlægen måtte fortælle os, at Lauras lille krop havde givet op. Laura fik vinger kl. 03:45, mandag d. 5 januar 2009. 2 år og 4 mdr gammel.
Obduktionen viste senere på ugen, at Laura havde opkast i lungerne. Altså havde hun fået det der hedder en kemisk lungebetændelse. Når man får mavesyre i blodet, så kommer det naturligvis rundt i kroppen og bliver ført til hjertet og det dør man af.
Nogle af de tekster på de følgende sider er enormt sørgelige og måske synes i også jeg lyder selvmordstruet - det er jeg ikke. Jeg er bare en mor som savner hendes lille solstråle uendelig meget. Laura var vores glæde, vores vidunderlige dejlige smukke lille pige. Jeg vil også forsøge, at skrive til hende herinde, Ikke at jeg tror hun nødvendigvis kan læse hvad der bliver skrevet, men jeg håber det kan hjælpe mig lidt videre i sorgprocessen, så jeg kan komme ud på den anden side som et helt menneske.