Elskede lillebror,
Tillykke med din jordfødselsdag, som atter giver anledning til savn og refleksion.
Meget er sket på det sidste, jeg har derfor tænkt på dig ekstra meget. Du har altid været den, der stod ved min side med støtte og gode ord. Den, der har kendt mit inderste bedst. Og den med den største indsigt i menneskets væsen.
Tabet er for dem, som ikke nåede at kende dig eller ikke blev hos dig i din sidste tid. Jeg føler mig heldig for at have været din søster i din korte tid blandt os, og beriget af vores tætte bånd.
Ære være dit minde, jeg elsker dig lillebror. Aleka
Kære Lasse,
Vi har været på kirkegården i dag og tænde lys i din nye julelanterne. Mor og far lagde en fin hjertedekoration. Jeg havde ellers købt 3 hvide hyacinther, men det var for mørkt til at plante. Fik dog ryddet en hel pose efterårsløv, så må jeg finkæmme når jeg en af de kommende dage planter hyacinterne!
Savner dig lige så meget som altid. Aleka